Viser opslag med etiketten duftplanter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten duftplanter. Vis alle opslag

fredag den 24. juli 2009

Farven BLÅ

Billederne her tog jeg sidste lørdag i morgenens gråvejr. Øverst er det høstfloksen, der hedder "Paradise Blue".

Sammen med lavendlerne og heliotropen kan den fylde hele haven med duft - især om aftenen. Floksen er en barndomsduft for mig, og jeg elsker bare den duft.

På det andet billede er det vores blå pragt-arve. Jeg synes ikke, den svarer til navnet, for i virkeligheden er det en ret beskeden plante - men farven!!! Den er bare SÅ BLÅ!

Lige nu er det den mest blå blomst i hele haven.

Jeg har læst, at den i modsætning til floksen ikke dufter ret godt, men det har jeg faktisk ikke selv lagt mærke til, og næste år skal vi have flere blå arver.