Succes eller ej?

Dorthe og jeg var på julemarked med en stand med vores strik i lørdags. Vi var tydeligvis ikke nær så øvede standholdere som mange af de andre, men vi fik da rigget vores hjørne til.

Dorthe havde organiseret en masse børnebøjler I København.
Vi fik brug for samtlige.

Der var hyggeligt og god stemning på Åby Biblioteks Venners julemarked lige midt i Åbyhøj, og der var også en del besøgende, men efter sigende var der mange, mange flere på julemarkedet på Godsbanen.

Der var vi dagen efter for at kigge, og helt ærligt syntes vi, at "vores" marked var bedre. Især mere varieret, men også med højere kvalitet.

Og kvalitet var tydeligvis noget, de gode Åbyhøj-borgere satte pris på. De ting, der var strikket af strømpegarn med 25% kunststof (føj!) i, var der ingen afsætning på.

Kjoler på rad og række. De er så sjove at strikke, men vi havde næsten dem alle med hjem igen,
så man må nok hellere styre sig og strikke noget andet.

Denne unge mand kunne godt lide gult.
Det kunne mor IKKE!!! I hvert fald ikke til ham.
De gule ting var faktisk heller ikke hans størrelse.

Det var meget svært for ikke at sige umuligt at forudsige, hvad der ville blive solgt. Vi havde for eksempel flere, der spurgte efter drengetrøjer i størrelse 4 år, men dem, vi havde med, var for små eller også faldt modellen ikke lige i smag. Vi vil aldrig kunne dække alle aldersgrupper med alle modeller, så det er bare held, når smag, størrelse og kvalitet lige falder i hak.

Vi havde strikket en del netop til markedet, og det dur heller ikke at troppe op med for lidt. Dorthe havde bl.a. strikket en masse huer, og dem var der faktisk pænt salg i. Bare ikke i de mest farvestrålende.

Mine babystøvler, som også var strikket med henblik på markedet, blev der også solgt en del af. De skulle bare ikke være lyserøde eller af strømpegarn. Sådan er der så meget.

Jeg tror, jeg godt kunne have lyst til at komme på markedet igen, for det var en rar og meget afslappende dag, men jeg vil nok bare tage det strik, jeg lige har liggende, med og ikke strikke specielt med markedet for øje.

Vi fik hver solgt for mellem 600 og 700 kr. Jeg havde frygtet, at vi stort set ikke fik solgt noget som helst, men på den anden side var jeg måske alligevel ikke helt tilfreds. Især var jeg skuffet over, at der ikke var flere af kjolerne, der blev solgt, tror jeg, men selv når standleje og kontingent er trukket fra, er der penge til overs til nyt garn.

Egentlig må jeg stadig ikke købe nyt, men det kan godt ske, jeg alligevel køber nogle af kvalitetsgarnerne fra Fru Jensen Unikum. Der er tilbud på flere af dem lige nu.

Vores genbo på markedet havde en kurv med de sødeste strikkede peberkagemænd.
De kan købes HER

I marcipanbyen

"Vi skal ned og spise marcipan" erklærede en forventningsfuld purk, der sammen med sin familie ventede på toget til Lübeck. Jeg havde erklæret, at i år ville jeg altså smage på glühweinen, når jeg nu var med tog, men det nåede jeg som sædvanligt alligevel ikke.

Ikke fordi der ikke var muligheder nok, men der er grænser for, hvor meget der kan proppes i hovedet, og måske er jeg egentlig ikke så vild med glühwein. Jeg smagte derimod på Marzipan-Cappuccino i Niedereggers café. Og spiste kage til. En Winterapfeltorte (uden marcipan), som var yderst lækker. Den berømte marcipan-cappuccino var sjov at prøve, men jeg bliver ikke afhængig af den. Efter den var der ikke hverken plads eller lyst til glühwein.

I modsætning til da vi sidst var på julebesøg i Lübeck, havde vi glimrende vejr i fredags. Det så ellers ikke rart ud, da vi i nattens mulm og mørke satte kurs mod grænsen, men inden vi nåede Flensborg, hvor vi efterlod kareten og skiftede til Deutsche Bahn, var det klaret op. Vores Schleswig-Holstein Ticket var vist steget et par € og kostede nu 36 af slagsen, men så var det også for os alle tre. Det er altså under 300 kr. En hel dags togture i hele Slesvig-Holsten. For tre personer! Endnu billigere når man køber på nettet. Hurra for Deutsche Bahn. For at sætte trumf på delte et par søde nissepiger chokolademandler ud til samtlige passagerer.

Når man i godt vejr går rundt i Lübeck, må man uvægerlig hele tiden se på husene.

Billedet er taget i en af smøgerne fra Trave op mod byen, vist nok i Depenau. Bemærk hvor skævt det fine gavlhus - nr. 2 på billedet - er.

Man kan heller ikke undgå at bemærke de mange kirker.

Vi så denne gang nærmere på Marienkirche, et imponerende bygningsværk med sit høje skib og kor. Man kan stadig se adskillige spor af krigens ødelæggelser. Det gør én lidt stille og eftertænksom.

Der spilles rigtig meget musik i kirken, hvor Buxtehude i sin tid var organist og også er begravet. Kirken har flere fine orgler.

Billedet nedenfor viser de søde dørhåndtag af bronze på en af dørene til Marien. De er lavet af Ingeborg Bukor i 1976.

Hüxstrasse var ny for os, men får en stor anbefaling med. Gaden lang er der fine og sjove forretninger og caféer, mange af dem i bevaringsværdige huse. Absolut ingen mærkevarebutikker, men mange kunsthåndværkere, et par gammeldags boghandlere, en rigtig urmager, en modist o.s.v. Høj kvalitet i indretning af butikkerne og i vareudvalget - det hele spiller sammen i Hüx, som den kaldes til daglig. Faktisk kender jeg ikke en eneste gade hverken i København eller Århus, der er lige så spændende.

Vi spiste sen frokost i Hüxstrasse, men desserten tog vi som nævnt i Café Niederegger. Jeg købte også marcipan med hjem. Jeg kan især godt lide deres espresso- og kirsebærmarcipan.

Vil du vide mere om marcipan, så prøv at kigge på Madam Sifs blog.

Denne fredelige engel så jeg i Käthe Wohlfahrt udsalget
på det traditionelle julemarked.
Så bliver det altså ikke mere julet.

Naturligvis var vi også på nogle af julemarkederne.

Tre styks faktisk: Kunsthåndværkermarkedet i Skt. Petri, middelaldermarkedet ved Marienkirche og det traditionelle marked på torvet.

Skt. Petri markedet er det bedste med høj kvalitet hos de fleste af udstillerne. Jeg købte igen fotokort fra H.-J. Buchhorn, og så købte jeg et par øreringe af papir lavet af Monika Bistram fra Hamborg.

Yrsa og jeg savlede længe over Janine Turans smykker. De var ikke dyre kvaliteten taget i betragtning, men dog så dyre, at vi ikke lige greb til €'erne eller betalingskortet.

Senere (vi var i Skt. Petri før Hüxstrasse) genså vi med stor tilfredshed Janine Turans smykker i Atelier Turan netop i Hüx. så måske engang...

I hvert fald har vi gevaldig lyst til at komme tilbage til Lübeck, gerne en sommerdag næste gang.

Nej, det passer ikke

Julen er ikke kommet. Hverken i lørdags, hvor jeg så reklamen i avisen, eller i dag. Vi er immervæk kun nået til den 10. november.

Julen kommer her i landet den 24. december. Basta!!! Det er fint at forberede den i det meste af december, men det betyder ikke, at julen er startet. Jeg ved godt, jeg er håbløst gammeldags i den retning. Jeg har bemærket, at yngre personer ønsker hinanden glædelig jul hele december.

Nå, men da vi sort på lysegråt kunne læse, at julen er kommet, så tog vi til julemarked på Rosenholm Slot. Det var begrænset spændende, men kulissen er unægtelig unik.

Vi har altid godt kunnet lide det nydelige, lille rødstenshus.
Det ligger på vejen til vores sommerhus, som vi ganske vist ikke ikke har mere,
men vi har beundret det på alle årstider.

Vi blev hurtigt færdige med markedet og havde god tid til også at besøge et galleri i et hus ved siden af slottet.

Heldigvis, for der boede Hr. Mortensen.

Han stod på gesimsen uden for et vindue og ville tydeligvis gerne ind, men det kunne ikke lade sig gøre, for der var udstillet keramik til salg i vindueskarmen.

Jeg gik udenfor og snakkede med ham. Han spandt og ville gerne kæle, men han ville også stadig gerne ind og forlod ikke sin gesims. Jeg er sikker på, han glædede sig til, at alle gæsterne var forsvundet, så det blev hans hus igen.

Er det ikke nogle fine hvide kanter, han har på ørerne? Hr. Mortensen var hele turen værd.

Det er ret morsomt, at alle dem, der starter julen nu, heller ikke kan blive hurtigt nok færdig med den, når juleaften er overstået - væk med al den (over)søde julepynt og slut med den vamle julemad hurtigst muligt.

Jeg er lodret uenig. Der er jo en grund til, at julen førhen lå, hvor den lå, nemlig i den allermørkeste tid. Det er der, man for alvor har brug for lys og forkælelse. Min jul slutter ved helligtrekonger.

Julebyen Lübeck

Der er mange julebyer, og Lübeck er så afgjort en af dem.

Holsteintor i tørvejr.

Vi var der på en endagstur i fredags. Desværre har jeg måske lagt mig ud med vejrguderne. Jeg kom til at skælde en smule ud over den forrige storm. Jeg havde bare bestilt en god omgang blæst den pågældende mandag, fordi jeg så ville prøve at finde rav dagen efter. Jeg havde overhovedet ikke nævnt storm - på ære! I fredags havde jeg bedt om frostfrit og tørvejr, det sidste ønske gik mildest talt ikke i opfyldelse. For resten fandt jeg heller ikke noget rav.

Russiske Fader Frost fik jeg foreviget,
inden der blev nedlagt forbud.

Regnen dirigerede lidt vores færden i julebyen, men vi ville nok under alle omstændigheder have set udstillingen "Was macht der Zebra an der Krippe" i St. Annen Museet om julen hele verden rundt og også i forskellige kulturer. Det var en rigtig fin udstilling, og jeg fik taget nogle enkelte fotos, inden en skrap dame sagde, at man ikke måtte fotografere. Hun havde en god hørelse og kom straks springende, hvis man dristede sig til at tænde sit kamera.

Der var meget andet, som vi gerne ville have set på museet, og vi ville også gerne have set mere på selve byen. Det første nåede vi ikke; det var jo på grund af de mange julemarkeder, vi var kommet. Og det andet forhindrede regnen næsten.

I Heiligen-Geist-Hospital

Men vi fik besøgt flere af markederne. I Sankt Petri var der en masse fint kunsthåndværk. Hvordan jeg slap derfra uden indkøb er en gåde. Det passer nu heller ikke. Faktisk købte jeg nogle kort, blandt andet med katte.

Det mest stemningsfulde marked, vi besøgte, var det i Heiligen-Geist-Hospital. Både under hvælvingerne i kirkeskibet og i de bittesmå stuer for syge og gamle havde kunsthåndværkere fra mange forskellige lande deres fine ting til salg.

Regnen forårsagede, at vi måtte ind på en café for at få kaffe. Wiener Caféhaus var nærmest, og de får ingen klager hverken over kaffen eller over kagerne.

Mens vi drak kaffe holdt regnen endelig op, og vi havde lige tid til at komme forbi det traditionelle marked på markedspladsen.

Der var den sædvanlige tyske julemarkedsstemning med lys og snak og varme drikkevarer.

Der var selvfølgelig også adskillige boder med brændte mandler, og tænk, så mange forskellige slags der findes. Endelig fik vi formøblet lidt euroer. Jeg købte nogle med rom, inden vi blev nødt til at vende snuden mod banegården.

På vejen kunne vi beundre noget mere juleudsmykning i gaderne og Holsteintor i svag aftenbelysning.

Én dag i Lübeck er langfra nok. Vi har været der før, men det er temmelig lang tid siden, og vi kunne godt tænke os en lidt længere ferie i byen. Vi kunne også godt tænke os at komme til julemarked igen. I tørvejr, tak!