Det var sommer, det var sol, og det var søndag...

Der var i hvert fald både sommer og sol, da vi i søndags forlod Elbphilharmonien efter koncerten.

Jeg har senere reflekteret noget over det med søndagen. Den er nemlig anderledes i Tyskland end i Danmark, og jeg er sikker på, det er, fordi der ikke er åbent i butikkerne. Der er en helt anderledes og meget mere intens fridagsstemning.

Vi kunne sagtens leve med i stemningen. Man skulle måske synes, at når vi nu var taget helt til Hamborg, så burde vi da lige nå en eller anden udstilling også, men det sprang vi over.

Vi gjorde som alle de andre: Spiste frokost på restaurant, spiste is, drak kaffe. Kiggede på alle de andre, nød fridagen.

Det er først bagefter, jeg rigtig har tænkt over forskellen, og jeg fik ikke taget nogen billeder af søndagslivet. Det nærmeste er billedet med svanerne, og det var jo unægtelig mere svaner end folkeliv, jeg fik foreviget.

Der er rigtig mange svaner i Hamborg, men det er først for nylig, jeg fandt ud af, at de er et af Hamborgs vartegn. Man siger, at så længe der er svaner på Alsteren, så længe vil Hamborg være en rig og lykkelig by. Derfor bliver der passet godt på byens svaner. De har også deres egen hjemmeside, eller mere præcist: "Svanevæsenet" har sin egen hjemmeside.

I den udsendelse, jeg så, fik man bl.a. fortalt, at når vinteren nærmer sig, bliver svanerne indfanget og sejlet til deres vinterkvarter i Eppendorfer Mühlenteich, som bliver holdt isfri. Det var så sjovt at se, hvordan svanerne sad nok så nydeligt og kiggede sig omkring i de både, der sejlede dem til Eppendorf. Det så næsten ud til, de nød sejlturen. Der er billeder af det på Svanevæsenets side. Et af de bedste er det her.

Som sædvanlig fik jeg taget nogle billeder af mine elskede kraner:

Før koncerten. Skyerne og disen en endnu ikke forsvundet.

Efter koncerten, men ingen kraner på dette billede. Til gengæld en del blå himmel.
Billedet er taget fra Plazaen på 8. etage i Elbphilharmonien. Man kan blandt andet se
St. Michael-kirkens tårn og fjernsynstårnet, også nogle af Hamborgs vartegn.

Efter koncerten tog vi færgen fra Elphi til Landungsbrücke.
Jeg var langt fra den eneste, der havde kameraet fremme.

Man kan vel med rette kalde koncertbygningen for endnu et vartegn.

Hamborg er en rig by, også på vartegn.

Champagnefarvet koncerteufori

For over et år siden købte vi billetter til vores første koncert i Elbphilharmonien i Hamborg. På programmet: Arnold Schönbergs Gurre-Lieder. Et senromantisk værk for stort orkester, solister og kor fra før Schönberg blev tolvtone-komponist.

Vi havde forberedt os. Læst I.P. Jacobsens digte, som blev sat i musik af Schönberg, på dansk og delvist på tysk, og vi havde hørt et par forskellige indspilninger. Og vi glædede os.

Da jeg printede billetterne ud for et par dage siden, opdagede jeg, at koncerten skulle finde sted kl. 11 og ikke kl. 15, som jeg havde bildt mig ind. Kortvarig panik, men det viste sig, at Deutche Bahn også om søndagen har timekørsel fra Flensborg, så vi skulle bare vældig tidligt op for at komme med afgangen omkring kl. 7.

På vej op til 13. etage

Vi havde fået en pæn mail fra Elbphilharmonien, hvor man anbefalede, at vi var der ikke mindre end tre kvarter før koncerten startede. Det er måske i lidt overdreven god tid, men man bør bestemt ikke komme i sidste øjeblik, for så når man ikke fra indgangen til koncertsalen i tide.

Der er immervæk mange etager, rullende trapper, almindelige trapper, elevatorer. Overalt bemærker man det diskrete maritime præg. Ingen tvivl, det er et både spændende og meget smukt bygningsværk.

Vi var i god tid og nåede både at kigge på Hamborg fra plazaen - udsigtsplatformen, der går hele vejen rundt om bygningen på 8. etage - og at få en kop kaffe på 13. etage, hvor vores indgang var, inden vi fandt vores pladser.

Jeg tror, koncertsalen er den smukkeste, jeg nogensinde har set. Den er af samme type som DRs, hvor publikum sidder hele vejen rundt om orkestret, men Hamborgs er champagnefarvet og meget lysere og lettere end DRs rødbrune, der kan virke noget anmasende.

Billedet er taget, inden koncerten startede. Orkestret er ved at stemme. De tomme sæder bag orkestret blev senere fyldt op med koret. Man kan også se orglet. Det indgår som et diskret, men smukt element i salen.

NDR Elbphilharmonien er et stort orkester.  Vi lagde straks mærke til, at der var ikke mindre end fire harper. Der var syv klarinetter, og sådan var det hele vejen igennem. Det giver altså en flot lyd. Der var også et stort kor bestående af to mindre kor på i alt over 100 medlemmer. Det hele blev dirigeret af elegantieren Kent Nagano.

Når der er så stor en lyd fra orkestret, skal der noget særligt til fra solisterne, og vi syntes desværre, at tenoren, der sang Kong Valdemars rolle, var lidt svag. Nogle gange blev han næsten overdøvet af orkestret. Det kan godt ske, det er et generelt problem i Gurre-Lieder, for på i hvert fald den ene af de indspilninger, vi har hørt, er problemet det samme. Det kan også have været akustikken eller indstuderingen.

De øvrige solister var gode. Heldigvis var sopranen, der sang Tove, virkelig god, og mezzosopranen, der sang skovduen, var helt forrygende. En af Toves sange er en af de smukkeste kærlighedssange, man kan forestille sig, og den blev sunget så smukt.

Akustikken var ellers generelt god og klar. Jeg ved ikke, om det er akustikkens fortjeneste, eller det var, fordi publikum var meget disciplineret, men man hørte ikke megen hosten. Lige til sidst, hvor hele orkestret og hele koret var i gang, kom der dog nogle svingninger, der ikke burde være der.

Sjovt nok er Gurre-Lieder på programmet i næste sæson i vores egen koncertsal. Det bliver spændende at høre en anden fortolkning i salens ekstremt klare akustik. Man kan nærmest høre hver enkelt instrument i orkestret, til gengæld kan man også høre hver eneste lille lyd fra publikum. Og det århusianske publikum er ikke særlig disciplineret med hensyn til hoste.

Gurre i Elbphilharmonien var en stor, skøn oplevelse, som gav lyst til at høre flere koncerter i Hamborg. Jeg prøvede lige i formiddags at kigge på programmet for den næste koncertsæson, men det kunne jeg godt spare mig, for der er allerede helt udsolgt. Hvis man tror, man lige kan improvisere er koncerttur til Elphi, så må man tro om igen. Der skal planlægning til. Det tager vi til efterretning, og så er vi glade for, at vi kendte vores besøgelsestid sidste sommer.

Herlige Hamborg

Jeg elsker livet i byen, og i den forbindelse er Århus altså lige det mindste, selv om den selv påstår, den er en storby. Hamborg er bedre. Det var godt, der var tid til at indånde lidt bystemning, da vi besøgte garnfesten.

Stemningen fik jeg nu ikke lige fotograferet, selv om der var rig lejlighed til det. Her kommer lidt andet i stedet.

Efter hvad vi syntes var adskillige kilometers vaden rundt i Planten un Blomen, fandt vi i sidste øjeblik frem til vandorgelkoncerten fredag aften. Det var ved at være mørkt, og skiltningen var nærmest ikke-eksisterende. Springvandene var flotte (det var blevet helt mørkt, da vi endelig fandt det rigtige sted), musikken kunne have været mere interessant, og der var en dejlig lun sommeraftenstemning.

Undervejs i vores eftersøgning så vi ikke mange planter og blomster - det var for mørkt. Derimod kom vi forbi en stor bygning med tremmer for vinduerne og en ung dame udenfor, der havde råbekontakt til en på den anden side af tremmerne: "Ich liebe dich" ... "Jeg kommer igen i morgen". Senere fandt vi ud af, at det var en Untersuchungshaftanstalt, som vel må svare til et varetægtsfængsel. En spøjs oplevelse og langt til den senere springvandsidyl.

En anden spadseretur førte os gennem den gamle St. Pauli Elbtunnel fra 1911 og tilbage igen.

Den bruges faktisk stadig, men kun i hverdagen. Ensrettet: Om morgenen over til arbejdspladserne, om eftermiddagen tilbage igen. Lørdag, hvor vi var der, måtte bilerne finde en anden vej over til værfterne.

Vi kiggede på alle reliefferne på tunnelens flisevægge. De skulle vist illustrere fund fra dengang, tunnelen blev gravet.

Nogle af dem er ret humoristiske som de tre rotter, der måske bruger den gamle støvle som hus. Eller, hvilket nok er mere sandsynligt, er de altædende kræ ved at fortære støvlen.

En anden dag tog vi i højden. Over 100 meter op i Michels kirketårn.

Da vi kiggede ned, fik vi øje på nogle små, gamle huse mellem alle de nyere. Dem måtte vi kigge nærmere på, da vi kom ned igen.

Vi fandt så ud af, at det var Krameramtsstuben, noget jeg havde læst om, og som jeg gerne ville se, jeg havde bare glemt det igen.

Husene er fra det 1600tallet og de sidste af sin slags, der stadig er bevaret i Hamborg. De blev tidligere brugt som boliger for enker efter medlemmer af Krameramt (et købmandslaug fra 1300tallet). Nu er en af "stuerne" museum.

Ellers er der restaurant i forhuset og flere butikker i baghusene. Bl.a. en mindre boghandel og en bolcheforretning, begge steder med en betjening, der også var ret museumspræget.

Jeg tror, man kan se Hamborgs kraner over hele byen. Her kommer et enkelt billede taget fra museumshavnen i Övelgönne, hvor kranerne virkede rigtig tæt på. Jeg kan godt lide kraner. Og jeg kan godt lide Hamborg.

Alle gode gange tre

I mandags var vi på årets tredje endagstur til Hamborg. Vi brugte den sædvanlige opskrift: Bil til Flensborg og derefter med tog resten af vejen.

Vi var spændte på, om vi ville komme helt til Hamborg eller måtte nøjes med Flensborg, for vi kunne ikke, som vi plejer, købe vores Schleswig-Holstein Ticket på nettet. Det var dog kun bestillingsfunktionen, der var i udu. På banegården i Flensborg var der ingen problemer. Vi måtte betale 2€ ekstra for betjeningen, så det kostede den formidable sum af 35€ at komme frem og tilbage - men så gjaldt billetten naturligvis også os alle tre.

Først på programmet stod et besøg i St. Michaelis Kirken - til daglig Michel. Man kan se tårnet med uret meget langt fra. På en tidligere rundvisning fik vi at vide, at søfolkene altid brugte det ur, når de i Hamborg ville vide, hvad klokken var.

Sammen med en hoben andre mennesker var vi oppe i tårnet. Der er en trappe, man kan tage, men vi tog nu elevatoren. Vores ben og fødder skulle jo gerne holde resten af dagen.

Meget hurtigt steg vi 106 meter op til platformen lige over uret. Udsigten var fantastisk og jeg fotograferede til alle sider.



I den lette dis mod havneområdet med alle kranerne:

I modsat retning mod tv-tårnet, som er over dobbelt så højt som kirketårnet. Måske skulle vi tage op i det næste gang.

Basler-kolossen i forgrunden får ingen præmiering for sin spændende arkitektur, men den får husene med de fine gavle og adskillige etager til venstre til at ligne dukkehuse.

Man kunne komme endnu højere op ad vindeltrappen. Det afholdt vi os fra, vi var godt tilfreds med vores udsigt fra platformen.

På vej ned igen kunne vi kigge ud på Sankt Michael, der træder dragen under fode. Skulpturen står over kirkens indgangsdør.

Klokken blev over 2, inden vi forlod Michel for at finde et frokoststed.

Vi valgte Joh. Albrecht bryghuset, hvor Dorthe og jeg har spist en gang før. De serveret mest god, tysk mad, og så kan vi godt lide deres øl.

Efter frokosten fartede vi rundt med S- og U-Bahn. Vi fik rigtig brugt vores billet denne gang.

I Harburg ville vi finde en Villeroy & Boch butik i et indkøbscenter. Det lykkedes, og både Dorthe og Yrsa havde noget med derfra.


Tilbage til Schanzenviertel, hvor vi kiggede på butikker, men ikke købte noget, og til slut kaffe i Innenstadt. Selv om klokken var over 19 var det stadig så lunt, at vi kunne sidde udendørs.

Allersidste punkt på programmet blev et kort besøg i Karstadts chokoladeafdeling. Herligt med det store udvalg! Faktisk var der allerede kommet en del julechokolade frem, men det må vente et stykke tid endnu for mit vedkommende.

Improvisationer

Noget af det fantastiske ved at have fuld råderet over sin tid er, at der er plads til improvisationer.

I sidste uge improviserede vi en tur til Hamborg. Det vil sige, helt improviseret var det ikke, for vi havde aftalt med en veninde at tage af sted. Bare en dag, hvor det ville blive godt vejr. Det gjaldt bare om at vælge den rigtige dag.

I Tyskland vil man den kollektive trafik - det ses på priserne. For den formidable sum af 33 € kunne vi tre personer færdes med den kollektive trafik overalt i Slesvig-Holsten og Hamborg fra kl. 9 om morgenen til kl. 3 om natten. Men så er der da også inkluderet rabat til diverse seværdigheder. Billetten hedder Schleswig-Holstein Ticket, og den kan købes på nettet.

Det gjorde vi. Tog derefter bilen til Flensborg, parkerede på en langtidsparkering og tog toget til Hamborg lidt over 10.

Vi havde rigtig meget, vi gerne ville nå, men måske mest af alt ville vi indhalere storbyatmosfæren. Her er lidt illustrationer af vores dag:

Idyl: Speicherstadt med den endnu ikke færdige
Elbphilharmonie i baggrunden til venstre.

Mindre idyllisk. Stempel Schlüter har vist drejet nøglen om.

Kaffe i Det Gamle Kafferisteri i Speicherstadt.

- og is ved Binnenalster. I det hele taget indtog vi kun junkfood hele dagen.
Det værste var dog, at det tog en krig at servere vores junkfood-frokost.

Vi var også på byrundtur med bus (og rabat). Der kom vi rundt til nogle kvarterer, hvor vi aldrig har været før, og det kan i høj grad anbefales at hoppe på en rundtursbus. Der findes mange forskellige, men den vi var med, kørte bl.a. til velhaverkvartererne ved Alsteren. Meget imponerende huse, skulle jeg hilse og sige.

Inden Speicherstadt og byrundturen kom vi dog helt tilfældigt forbi Hachez Chokoversum. Helt ærligt, det var tilfældigt, faktisk anede jeg ikke, der er noget, der hedder sådan.

Chokoversum har til huse i en kæmpebygning, hvor kun Hachez bor, så vidt vi kunne se. Det er ikke der, chokoladen bliver lavet, men man kan alligevel komme på rundtur, og man kan komme på kurser i chokoladefremstilling.

Vi nøjedes med at besøge butikken, hvor man også kunne købe andet end Hachez, bl.a. Anthon Bergs A Xoco. Det så jeg ingen grund til, jeg holdt mig til Hachez.

Der var en del unge mennesker i butikken. De havde tydeligvis deltaget i enten rundtur eller kursus, og for dem var attraktionen gør-det-selv afdelingen.

Det skal ikke vare så længe, inden vi tager af sted igen. De der 33 € er ikke afskrækkende. Man kunne selvfølgelig også tage til Lübeck...

Lørdag morgen improviserede vi også, for da fandt vi ud af, at Århus Symfoniorkesters soloklarinetist, Mathias Kjøller, havde kvalificeret sig til finalen i Carl Nielsen konkurrencen i Odense.

Det ville vi gerne overvære, så vi købte straks billetter til søndag aften, og vi var så heldige, at Mathias skulle spille Mozart om lørdagen og Carl Nielsen om søndagen. Det blev til en meget fornem andenplads plus et par andre priser - den ene som bedste fortolker af Carl Nielsen -  til Mathias. Meget flot, der har aldrig været en dansker i finalen før. Og sjovt og spændende for os at overvære.

En dag i Hamborg

Hvad kan man nå på 8½ time i Hamborg? Vi valgte på vores seniordag i fredags at nå følgende:

St. Georg-kvarteret, hvor vi ikke har været før. Vi kiggede bl.a. på de lidt alternative butikker i Lange Reihe.

- Og på gavlmalerierne.

Vi var også forbi de arbejdende værksteder i et spændende hus i Koppel 66. Jeg fik et par nye og anderledes øreringe med hjem. Det var lidt for tidligt til frokost for os, ellers havde vi nok prøvet den fristende café.

De første par timer havde vi gråvejr, men så kom solen frem. Ved Alsteren så vi en masse svaner, bl.a. denne familie. De havde hovedet under vand for at fouragere det meste af tiden, men blishønen i højre side tiltrak sig kortvarigt deres opmærksomhed, så jeg lige kunne få et enkelt billede med løftede hoveder.
Svaneungerne havde vidt forskellig farve - det synes jeg ikke, jeg har bemærket før.

Stofftiergarten-butikken i Europa-passagen var også på programmet. Den har et lidt større udvalg end den på banegården, og der er ikke det dyr, der ikke er lavet i plys. Tænk at en grib kan være så sød...

Endelig kom vi også på havnerundtur. Her ses Elbphilharmoniens kommende og meget omtalte nye hjem, stadig ufærdigt og indpakket. Det skulle vist have været færdigt for længst, og det bliver vist nok også en del dyrere end planlagt. Har man hørt det før?
Beliggenheden ved havnefronten er jo helt ekceptionel, og jeg håber, vi kommer til nogle koncerter, når det hele ad åre bliver færdigt.

Endnu et billede med flere kraner fra havnerundturen.

Vi så ikke en eneste levende kat, men vi så da denne flotte plakat. Faktisk kom vi også forbi Pet Shop Boyz-butikken. Vi var dog ikke inde, så der kom ikke nogen gaver med hjem til tøserne. Den sidste gave - en friskvand fontæne til flere hundrede kroner - gad de ikke bruge (vores vandglas er bedre!), så derfor.

Velkommen i klubben

Det er 60+ klubben, det drejer sig om, og det er Dorthe, der blev medlem i onsdags.

Vi havde begge taget en feriedag og tog på en heldagsudflugt til Hamborg. Med tog - hvilket betød hjemmefra kl. 4 om natten, og vi var så hjemme igen 21 timer senere. Man skal vel have noget ud af dagen, når man har fri!

Vi var i Hamborg knap 10 (bumletog hele vejen! men en smuk, smuk tur, hvor vi så dagen blive til dag), og det blev en dag præcis efter vores hoved. Vi startede med at tage til Speicherstadt.

Drak morgenkaffe i det gamle kafferisteri, besøgte et legetøjsmuseum og krydderimuseet og daskede ellers bare rundt og indsnusede atmosfæren - også senere i den gamle Altstadt.

Vi er næsten altid heldige med vejret, når vi tager på udflugt, og det var vi også denne gang. Plusgrader og ikke en dråbe regn, men en del sol. Faktisk var vejret godt nok til havnesejlads, men det nåede vi nu alligevel ikke. Vi må tilbage, når det bliver sommer.

Til gengæld fik vi tid til en god frokost på Cölln's (tak for tippet, Carsten!). Deres Apfelpfannkuchen kan godt anbefales. De så så lækre ud, at jeg straks kastede mig over dem og glemte at fotografere; det fortryder jeg nu.

Lidt shopping nåede vi også, for vores tebutik var vi altså nødt til at besøge. Dorthe fik desuden endnu en miniaturebamse til samlingen, og jeg fik et par forårssko.

En helt igennem tilfredsstillende dag, og vi var ikke en gang særlig bombede i går. 60 er da ingen alder!

Det begynder at lugte af jul...

...det gjorde det i hvert fald i går i Hamborg, hvor vi var til almindelig shopping og julemarked.

Shoppingen fandt mest sted lidt uden for det absolutte bycentrum. Vi gider ikke mærkevarebutikkerne, og så er det nødvendigt at bevæge sig lidt væk fra midten. Jeg havde researchet på nettet, og vi fandt nogle gode indkøbsgader. Det var sjovt, at julepyntningen var meget beskeden i de områder - vil man jule, så må man altså til marked.

Det er altså også bare hyggeligt, og der duftede overalt af "kartoffelpuffer", brændte mandler (den lugt kan jeg for resten ikke lide), julebagværk og især af glühwein og lignende alkoholiske drikke. Jeg har altid så mange planer om, hvad jeg vil smage, og jeg kan aldrig spise en brøkdel af det. Men glühweinen smagte vi på. Næste gang vil jeg også prøve kartoffelpufferne, der så ud til at være en slags kartoffelklatkager, der blev spist i store mængder med især æblemos som tilbehør.

Det var en vildt afslappende dag, hvor vi bare gjorde det, vi havde lyst til. Der kom da heller ikke nogen julegaver med hjem, men et par nye støvler til hver af os, en ny minibamse til Dorthe, en hue til mig... og te fra en rigtig god teforretning i Melling-arkaden... og lidt juleting fra markedet... og lidt flere juleting.

Godt der stadig er nogle dage tilbage af vores decemberferie til bl.a. gaverne.