April gøremål

Fredag fik jeg mit første prik. Jeg fik en tid til restvaccine, bare 3 dage før den tid, jeg ellers havde fået booket. Det var jo meget fint, men desværre blev min tid til andet prik slettet sammen med den til første. Der var ikke nogen tider før ret langt ud i fremtiden, så nu tager det længere tid, inden jeg er færdigvaccineret. Jeg har dog tænkt mig igen at skrive mig op til restvacciner, måske er jeg heldig endnu en gang.

Jeg havde forestillet mig, at der ville blive rig lejlighed til at snuppe et billede af en lang kø, men der var ikke nogen kø af betydning, og det var jo rart.

Heller ikke i de 15 minutter efter vaccinationen var der overbefolket i venterummet.

I ugens løb har vi besøgt en planteskole på Djursland, hvor jeg havde bestilt nogle nye storkenæb. 

Egentlig åbner planteskolen først til maj, men man kunne både få planterne sendt med posten eller selv hente dem. Jeg ville helst det sidste, jeg kan ikke rigtig forestille mig, at de små planter har godt af en tur med PostNord.

Planterne både til mig og til et par andre stod lige så fint i kasser på et bord. Jeg har ikke fået dem plantet endnu, og ærlig talt er jeg lidt spændt på, om jeg kan finde plads til dem alle i vores minihave.

Vi benyttede lejligheden til at køre en tur på Djursland, hvor vi for efterhånden en del år siden tilbragte mange somre i mine forældres sommerhus i Fjellerup. 

Vi kørte først til Bønnerup, hvor vi fik frokost - et par fiskefrikadeller af god kvalitet med rugbrød til - på havnen. Indtaget inde i bilen, for der var en strid blæst. Så kørte vi lidt rundt, ekstra meget i Fjellerup, hvor vi genså sommerhuset, der ligger i et skovområde tæt på stranden. Til vores tilfredshed var det stadig skovområde, vi havde frygtet for, at træerne var blevet fældet. De fleste synes jo, det er ganske forfærdeligt, hvis den store cancergrill ikke kan skinne uhindret på dem hele tiden. Men sandsynligvis ligger der en vedtagelse om, at området skal vedblive at være skov.

Bitsjka i skovbunden 
ved sommerhuset

Der var masser af anemoner. Vi har nogle få af deres slægtninge i vores egen have. Bitsjkas anemoner kalder vi dem, opkaldt efter vores første kat. Hun var tit med i sommerhus og var meget glad for at gå tur (i sele) i skovbunden med anemonerne.

Vi kom forbi fem herregårde på turen og oplevede flere steder et ret usædvanligt fænomen, nemlig sandstorm. Et enkelt sted føg sandet så tæt, at vi måtte sætte hastigheden ned til 10-20 km i timen. Synd for landmændene, for deres udsæd må vel også blæse rundt.

Vi har også været på en uges ferie i sommerhus i Ålbæk. Af diverse grunde blev det ikke den bedste ferie, vi har haft. Det vender jeg måske tilbage til.

En yndling

En af mine yndlings-storkenæb er Sandrine. På grund af dens intense farve - som er umulig for mig at få korrekt på fotos, men også på grund af dens lange blomstringstid.

I år begyndte den samtidig med de orange valmuer - altså i maj - og den plejer at blive ved i hvert fald ind i oktober.

Der er vist desværre flere af mine storkenæb i forhaven - hvor de pink, orange og fuchsiafarvede blomster hører hjemme - der er blevet overgroet af de mere besidderiske storkenæb som Rose Clair. Tiny Monster, Ankum's Pride og Apple Blossom har jeg ikke set i nogle år. Hvis jeg vil have dem igen, må jeg nok plante dem i krukker, eller også må jeg være skrappere over for de andre storkenæb. Noget jeg har ret svært ved.

Men Sandrine klarer sig fint, både over for valmuerne og over for Rose Clair.

Gensyn

De sidste par år har storkenæbbet Orion ikke blomstret i vores have, og jeg troede, den var helt forsvundet.

Netop nu blomstrer en lys blå storkenæb. Godt nok ikke der, hvor Orion blev plantet i sin tid, men trods alt i samme bed, og jeg tror, det må være Orion, der er kommet tilbage.

Det er jeg glad for, det er en meget køn storkenæb, der er lysere blåviolet end de fleste andre storkenæb, vi har.

Den flotteste storkenæb i vores blå have netop nu er ellers Nimbus. Den har en masse blomster, og det bliver den ved med et godt stykke tid.

  
Også Jolly Bee - eller er det en Rozanne? - er begyndt at blomstre.

Den plejer ellers at starte lidt senere, og der er da også kun to blomster endnu.

Den er købt for at være en Jolly Bee, men jeg synes, den bliver for høj. Nogen har foreslået, at det i stedet er en Rozanne, men faktisk lader det til, at det er en og den samme art. I hvert fald markedsføres kun Rozanne nu.

Mild november

Jeg er vild med denne milde november. Grå, at og til med solstrejf og med de dejligste blå skumringsfarver.

Der er stadig adskillige blomstrende planter i vores have.

Storkenæbbet Sandrine er en af dem.

Den har en dyb rødviolet farve med ravnesort midte, og det er umuligt for mig at få den helt rigtige intense farve på fotos, men jeg har gjort et forsøg.

Også et par af krukke-pelargonierne blomstrer endnu - pelargonier er ikke fedtede!

Sidste år ved denne tid var der sne og frost, og det var meget ubehageligt at køre i. Derfor var det med nogen bekymring, at vi købte billetter til Maria de Buenos Ayres, som vi så i går i Holstebro, men det viste sig heldigvis helt ubegrundet.

Forestillingen var noget så usædvanligt som en tango-opera fra 1968 med musik af Astor Piazzolla og libretto af Horacio Ferrer. Den er blevet til i et samarbejde mellem Den Fynske Opera og Operaen i Midten - altså i Region Midt, og er blevet vist på Fyn og forskellige steder i Jylland.

Det var rigtig spændende, vellykket og meget professionelt. Et glimrende orkester, gode sangere - især Ingeborg Novrup Børch, der sang titelpartiet - og to helt eminente dansere, Alejandra Heredia og Mariano Otero. Der var noget for både ører og øjne.


Forestillingen blev vist på Knudsens, en meget fint restaureret hotelsal, der altså nu er bl.a. teatersal. Dorthe husker udmærket Knudsens Hotel fra sin barndom, men selve hotellet er der ikke mere. I hvert fald fungerer det ikke som hotel.

Vi var nu glade for, vi havde billetter helt fremme på 3. række, for det må have været noget vanskeligt at se helt bagerst i den flade sal. Derimod har pladserne på balkonen sikkert været gode. Det var der, jeg tog billedet af salen i pausen.

I dag har vi gået en tur ved Moesgård, og da vi kom hjem, drak vi te (Rooibush med ingefær og kanel fra Victorias Palace på Fanø) og spiste dadelsmåkager til. Vi nærmer os da vist juletiden :-)

En uskyldig gris

Haven trængte til en ordentlig omgang, da vi kom hjem fra ferie. Noget skulle bindes op, andet skulle trimmes - og ukrudtet havde haft gyldne dage. Vi er ved at få lidt styr på det.

En af mine favorit-storkenæb er Usguli Grijs. Eller "uskyldig gris", som Dorthe synes, det lyder, når jeg siger det formodentlig hollandske navn. Den var begyndt at blomstre, da vi tog i sommerhus, men da vi kom hjem, var der bare én eneste blomst tilbage. Det er den på billedet.
Jeg synes, det er en meget fin storkenæb med den lidt støvede farve og de meget tydelige mørke ribber.

Har jeg i det hele taget fået fortalt, at sidste års nyplantede perovskia også overlevede vinteren? Den kom meget sent i gang, men nu trives den fint, så det var godt, jeg ikke opgav den.

Havens ældste træ

- i den blå have, altså - er en dværg-syren eller på latin Syringa Microphylla. Den blev plantet som noget af det første, da haven blev lagt om for efterhånden mange år siden. I virkeligheden er det en busk, men den kan også fås opstammet.

Allerhelst ville jeg have haft en rigtig syren, men det synes jeg, haven er for lille til, så vi "nøjes" med Microphyllaen. Blomsternes farve er ikke så interessant, den er sådan lidt blegfiset - men duften er fantastisk, og vores have må meget gerne også være en dufthave. Man kan sagtens mærke duften ind i stuen og i vores soveværelser på 1. sal, og hvis man står tæt på, er den næsten for stærk.

En vinter lavede sneen attentat på den, så en del grene brækkede af, men den er ved at være i form igen, og den blomstrer trofast hvert eneste år med masser af blomster.

Til venstre for Microphyllaen står Geranium "Johnson's Blue". Det er en af de reneste blå af alle storkenæbbene, men den er lidt uregerlig og vælter let, så den skal have et stativ at støtte sig til. Og så skal den klippes helt tilbage efter blomstring.

Ankum's Pride

Ankum's Pride
Originally uploaded by cats_in_blue

Næsten alle vores storkenæb har nu blomstret. Mange er selvfølgelig i blomst endnu, de seneste storkenæb, jeg har købt, har alle været med meget lang blomstringstid. Den eneste, der endnu ikke har blomstret, er den nyplantede Blue Star.

Nå ja, Orion har heller ikke blomstret. Jeg troede, den var død sidste år i en tørkeperiode, men der er faktisk nogle få blade, så måske overlever den. Men der kommer nok ikke nogen blomster i år.

Ankums Pride er den seneste, der er kommet i blomst. Det er en meget lille storkenæb, en af de mindste - hvis ikke den mindste - i vores have. Den er nok kun omkring 5 cm høj.
Jeg synes, den er køn. Minder lidt om en lidt krøllet pigekjole.

Jeg kunne godt tænke mig nogle helt lave blå storkenæb også, men har ikke fundet nogen desværre. Endnu!

Plantemarked

I lørdags var vi til plantemarked på Clausholm Slot. Jeg havde bestilt 3 nye storkenæb hos Staudefeen, og så skulle vi have en enkelt hosta. Vi kom selvfølgelig hjem med mere!

Her står indkøbene efter hjemkomsten og inden plantning. Det blev til:
1 stk. G. "Dragon Heart"
1 stk. G. oxonianum
"Wageninger"
2 stk. G. wlassovianum
"Blue Star"
(det var de storkenæb, jeg havde bestilt)
1 stk. Hosta "Gold Standard"
1 stk. Hosta "Blue Mouse Ears"
1 mini-azalea "Rubinetta"
1 nellikerod
3 stk. petunia i en skøn sart-lyserød

Alle blev plantet straks vi kom hjem!!!
Det betød, at vi med god samvittighed kunne køre til Ålborg Zoo søndag for at se på dyreunger - ja, også på de voksne dyr selvfølgelig.
Vi kom hjem med fyldte hukommelseskort og flade batterier til flere kameraer. Billederne er ikke kigget igennem endnu, men hvis der er nogen gode, så kommer de på Flickr.

Frodighed

En af de ældste planter i haven er porcelænsærenprisen. Den stod ved siden af den græs, der nu er fjernet, og man kan godt se på billedet, at den blev lidt trykket af sin dominerende nabo, men mon ikke den bliver helt harmonisk næste år.
Jeg synes, den er meget køn, og den sarte lyse blå passer perfekt til de lette blomsterranker.

En af vores krukker er blevet plantet til med den porcelænsstjerne, der ikke blev plads til i bedene. Bag krukken kan man se en af mine storkenæb. Den hedder Philippe Vapelle, og det er den nyeste storkenæb i den blå have.

Jeg købte den sidste år hos Staudefeen, og jeg synes, den ser rigtig fin ud allerede i år.
På nærbilledet nederst kan man også se det fine, dunede løv. Philippe Vapelle er storkenæb nummer to, der blomstrer hos os. Den første var Gravetye, og den står stadig i fuldt flor.

De seneste af de blålige tulipaner blomstrer også endnu, men de er på det sidste. Desuden er der netop nu bl.a. iris, klematiser og akelejer. Vi har akelejer i både en helt mørk blålilla og i en lidt lysere og mere ren blå farve - og så har vi minsandten også både hvide og lyserøde. Jeg tror de lyserøde er kommet fra frø, jeg har spredt fra den lyseste af de blå. Akelejer er åbenbart ikke helt farvefaste, men det vidste jeg vist egentlig godt. De hvide akelejer må godt være der, og jeg kan ikke nænne at fjerne de lyserøde i år, men måske bliver de flyttet til den anden side næste år. Og jeg må hellere lade være med at sprede flere frø.

Messenger og storkenæb

Er nu godt i gang med at lave opgaven til ting 6: Messenger. Jeg har aldrig selv chattet, så det er meget nyt for mig. Jeg må nok hellere finde nogen at chatte med også for at afprøve mulighederne. Jeg så, at man kan oprette en mappe med billeder, og så bliver det straks mere interessant synes jeg.

Måske kan man gætte af billedet i hovedet på min blog, at jeg godt kan lide storkenæb. På den ene side af vores hus er der forskellige blå (eller måske snarere violette. Rent blå storkenæb er der ikke så mange af) - og på den anden side er der pink og rødlilla. Det startede for efterhånden en del år siden - og også før det blev en trend, bilder jeg mig ind, men det passer nok ikke:-) I hvert fald var det før storkenæbsbogen udkom. Dengang købte jeg hos Helenas stauder. De er nu overtaget af en anden, men er stadig specialister i storkenæb.

De senere år har jeg især købt hos Staudefeen. Begge kan anbefales på det varmeste.

Min nyeste storkenæb hedder Sandrine, og den er bare så flot: Mørk, intens purpur med helt sort øje. Jeg købte den i juli, og den begyndte at blomstre sidst i august. Og det har den for resten gjort lige siden.