Udvikling

Vi har i maj og juni besøgt to jyske kunstmuseer, hvor der var separatudstilling med to kunstnere, der omkring 1980 var tilknyttet De Unge Vilde. Begge hat haft en stor udvikling siden dengang.

Først var vi på Tønder Kunstmuseum, hvor vi så udstillingen Female Muses med værker af Anette Abrahamsson (1954 -), først vist på Fuglsang Museum i Toreby på Lolland. Titlen hentyder til, at Anette Abrahamsson altid har været meget bevidst om, at hun er en kvindelig kunstner, hvilket man både før og nu har kunnet mærke i mange af værkerne. 

Det er godt nok ikke tilfældet i disse, men jeg er jo ligesom kunstneren glad for dyr, så det blev i denne sal, jeg tog nogle fotos. Der er sket meget siden de unge, vilde dage, ikke?

Dorthe syntes vist, at værkerne var lidt kedelige, men jeg kunne nu meget godt lide dem. Jeg synes også, der var en del humor i dem, og det er jo ikke at foragte.

Senere har vi været på Esbjerg Kunstmuseum, hvor vi så udstillingen Billeddomino med værker af Inge Ellegaard (1953-2010). Den blev oprindeligt vist på Sorø Kunstmuseum, og det er nok også dem, der har fundet på den ret geniale titel. 

Struktur og fragmenter med bier, 1999

Her kan man i noget højere grad spore den ungdommelige vildskab, men den er unægtelig blevet kombineret med en masse struktur - tern og striber var et gennemgående træk i mange af Inge Ellegaards værker. Netop kombinationen af de to modsætninger gør billederne spændende og dynamiske. Jo mere, jeg så på dem, jo bedre syntes jeg, de var.

Man kan stadig nå at se begge udstillinger. Anette Abrahamsson-udstillingen vises helt frem til 4. januar 2026, og den fine Inge Ellegaard udstilling vises til 31. august.

I øvrigt stor ros til museernes samarbejde. Hvis vi havde skullet til Toreby eller Sorø, havde vi nok ikke fået de oplevelse med.

Vejrudsigter og rejsepas

Mon meteorologerne har en aftale med rejsebureauerne om altid at bringe dårligere vejrudsigter, end der er belæg for?

Vi havde i god tid købt rejsepas til brug i første halvdel af juli, Da vi nærmede os de pågældende datoer, holdt vi godt øje med vejrudsigten, for vejret kunne godt få indflydelse på, hvor vi ville tage hen.

Først så det ud til, at det nærmest ville regne alle 8 dage. Det blev mildnet lidt hen ad vejen, men hele tiden blev der annonceret mere regn, end vi rent faktisk fik.

Den første dag, en fredag, skulle det nærmest regne i hele landet. Det gjorde det ikke, og det regnede i hvert fald ikke i Esbjerg, som var vores første udflugtsmål. Det regnede heller ikke på vejen dertil.

Jeg havde egentlig regnet med, at vi skulle på Fiskeri- og Søfartsmuseet, men opdagede, at de havde en udstilling på Kunstmuseet, der måtte være noget for os.

Kunstmuseet i Esbjerg - og det regner ikke!

Opbrud - Hamborg-kunst fra 1920'erne og 30'erne hed udstillingen. Den er blevet til i samarbejde med Maike Bruhns, kunstprofessor og samler af værker fra denne periode. Værker af kunstnere, der i nazitiden mestendels blev anset for at være politisk ukorrekte, og som man for en stor del troede for længst var gået tabt. 

Hamborg havde sådan set en blomstrende kunstscene i 20erne, men det blev der selvfølgelig gjort en ende på med nazusternes magtovertagelse i 33.

Vi kendte ikke en eneste af kunstnerne i forvejen, men det forhindrede ikke, at vi syntes, det var en vildt spændende udstilling. Måske snarere tværtimod.

Jeg vover at bringe et enkelt foto fra udstillingen. Billedet er af Hella Jacobs, 1905-1974. Det er fra 1930 og hedder Gas. Måske er pigen ved at dø af et gasudslip - selvmord? Eller en vision om krig? Hun er i hvert fald ikke specielt glad.

Jeg har læst mig til, at Hella Jacobs tit skildrede marginaliserede mennesker, og det passer jo meget godt på dette værk. Hella Jacobs blev selv marginaliseret under nazisterne. Alene det at være kvindelig kunstner var jo suspekt og diskvalificerende.

Dagen efter var der nærmest lovet heldagsregn, og der kom da også nogle byger. Inspireret af vejrudsigten tog vi til Randers Regnskoven. Dum ide - som utallige andre også havde fået.

Vi har ikke været i Regnskoven i årevis, men vi kom i tanke om hvorfor.

Vi kan nemlig egentlig ikke lide at være der. Der er for varmt og for fugtigt, hvilket der i sagens natur ikke er noget at gøre ved, Der er også for mange mennesker. 

Værst er det dog, at især de store dyr har alt for lidt plads; det er ikke rart at se på! Pilegiftfrøerne som den på billedet lider nok ikke noget videre.

Der er dyrt, og alligevel kan man ikke få noget anstændigt at spise. Regnskovscaféen mener, at den har "lækre retter for enhver smag". Lyv! den har udelukkende junk food (for børn?). Så hjælper det ikke så meget, at oksekødet er bortcensureret.

Det blev heldigvis rejsepasdagenes eneste fejltrin.