Gram og omegn

Min blog fungerer lidt som dagbog og huskeliste for mig selv, men jeg tror nu ikke, jeg behøver hjælp til at huske, at vi gerne vil tilbage til Gram Slotskro.

Det var uprætentiøst, som vi godt kan lide det, men vores værelse var pænt stort og rent og med gode madrasser, hvilket er vigtigt i vores alder.

Vi var også tilfredse med beværtningen, spiste begge aftener på kroen. Den første middag var med i arrangementet. To retter, hvilket er passende for os, og vi slap helt for tungt kød. Den anden aften spiste vi a la carte, så vi kunne selv vælge at få forret - løgsuppe, som jeg elsker - og ost.

Kroen ligger et stenkast fra slottet, som er et rigtig nydeligt slot.

Vi gik flere ture i parken på grund af gæssene, som jeg tidligere har skrevet om, og derfor fik vi også set parkens vandkunst, Jagtscene af Torben Ebbesen. Der var ikke vand i endnu, men det sjoveste for os var alligevel alle dyrene, blandt andet dette væseldyr:

Det var ikke de eneste dyr, vi så den dag. Pelle Haleløs mødte vi på parkeringspladsen ved kroen:

I påsken så vi ikke et eneste lam, hvilket jeg var utilfreds med, så vi kørte til området omkring Ballum Sluse, hvor vi ved, der plejer at være lam. Og det var der! Masser af lam! Nogle af dem lå sammen med deres mødre og så enormt tilfredse ud, andre drønede rundt og legede:

Så kunne man jo også lige komme forbi yndlingsslusen. Vi havde ikke vores kikkerter med, og der var optaget på udsigtsbænkene, så vi blev ikke så længe og så hverken sæler eller specielt interessante fugle, men slusehuset så vi selvfølgelig, og det er ikke det mindst vigtige.

Vi var næsten en hel dag på Rømø, for ud over Havneby skulle vi unbedingt besøge Hattesgaard og nyde deres gode kager, som jeg flere gange før har bragt billeder af, blandt andet her. Derfor ingen kagebilleder denne gang, men derimod et af en lidt interimistisk bro lige i nærheden. Jeg forcerede den ikke!

På ankomstdagen nåede vi et par timer i Ribe, som altid er et besøg værd. Det gør altså noget ved en by, når den er helt flad, og der ikke er nogen højhuse. Og det passer jo heller ikke, for der er domkirken. Den kan man så få øje på, næsten ligegyldigt hvor man befinder sig. 

Hvis vi vender tilbage til slotskroen, kunne vi godt finde på at følge præcis det samme program.

Tre dage i marsken

De tre sidste dage i juli var vi på miniferie ved vadehavet. Vi tog af sted på min fødselsdag, som må have været sommerens køligste dag, men allerede dagen efter var der god brug for bilens aircondition.

Vi havde booket to overnatninger på Hotel Ballumhus, der viste sig at være ok, men ikke på nogen måde luksus. Men beliggenheden i Husum Ballum - en af mindst syv Ballummer - midt i vadehavsområdet er uforlignelig.

Vi startede med at køre til Rømø til Hattesgård Café, som, mener jeg helt seriøst, har landets bedste udvalg af kager. Og kage skal man da have på sin fødselsdag.

Jeg tror, der var mellem 40 og 50 forskellige, og de så allesammen lækre ud. Jeg valgte en mokka-karamel kage og var helt tilfreds med mit valg. Ikke noget med lagkage med flødeskum til mig. Oven i købet kan man få koffeinfri kaffe, sikkert fordi mange tyskere normalt lægger vejen forbi caféen. 

Dagen efter tog vi først til Tønder, for vanen tro havde kunstmuseet en udstilling, vi gerne ville se. Medgang & Modgang - Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst hedder udstillingen, der er med til at markere genforeningsjubilæet.

Det er i øvrigt kun halvdelen af udstillingen, der er i Tønder. Udstillingen er delt tidsmæssigt op, så tiden fra 1820 til et stykke op i det tyvende århundrede er i Tønder, og tiden derefter er på Brundlund i Åbenrå. Den ville vi have set dagen efter, men vi nåede det ikke.

Tønder-delen var vi vældig glade for, især syntes vi, den udstillede kunst var af virkelig høj kvalitet. De ledsagende tekster var mest oplysende, hvilket vi var glade for, men ind imellem blev de lidt postulerende og manipulerende. Kuratorer nu om dage skal åbenbart flashe sig selv og deres uforgribelige mening om dette og hint. 

Billedet viser Rotunden på kunstmuseet i Tønder. Det er det første rum, man kommer ind i, og så er stemningen ligesom slået an.

Senere på dagen kørte vi til Trøjborg Slotsruin. Det er først for nylig, vi er blevet opmærksomme på dens eksistens, men den er rigtig spændende og malerisk.

Slottet kendes helt tilbage til middelalderen, men renæssanceslottet, som nu er ruin, blev bygget i 1585 af Peter Rantzau. Det blev stort set nedrevet så sent som i 1800tallet, men der er altså nogle ruiner tilbage

Om aftenen tog vi til Ballum Sluse og så solen gå ned over Rømø. Vi så også en sæl og så og især hørte gæs og en masse andre fugle.

Jeg tror, at Ballum Sluse måske er min yndlingssluse, hvis man kan have sådan en.

Den sidste dag startede vi med at kigge på vadehavets byggestil. Vadehavsgårde, kirker og slusehuse. 

Denne er bare en af sikkert mange gårde med navnet Marskgården. Den ligger i Østerende Ballum og er lidt usædvanlig, fordi der er så mange træer rundt om den.

Ballum Kirke, der er en af de store marskkirker, ligger i Vesterende Ballum. Man kan godt se, at det har været et rigt område. Tårnet er karakteristisk for området. Også indvendig var der noget at se på. Blandt andet en romansk døbefont og nogle fine, bemalede træpaneler.

Et yndlingspumpehus kan man i hvert fald godt have! Mit står ved Højer og ser så fint ud i det flade landskab. Man får ikke det rigtige indtryk på mit billede, for jeg fik  fotograferet det fra den forkerte side, men her er det alligevel:

Vi kørte over grænsen i den vestlige del af landet til Citti Park i Flensborg, hvor vi købte fornødenheder - koffeinfri kaffe, de gode mandler og en del andet - og havde stor fornøjelse af at se på alle de fantasifulde mundbind. Og tilbage samme vej, da vi havde set de helt stillestående køer på vejene mod Danmark i øst.

Så kunne vi også få afsluttet vores lille vadehavsferie med kaffe i Ribe, som lignede sig selv og gav smag på mere.

Rømøs spisesteder

Indrømmet: Overskriften er for flot, for vi afprøvede overhovedet ikke samtlige spisesteder på Rømø. Men nogle nåede vi da.

I Havneby fik vi den store fiskebuffet på Holms Fiskerestaurant, og stor er den unægtelig. Det er ikke den højere gastronomi, men jeg synes da nok, den var pengene værd. Vi spiste ikke på det andet fiskested, Otto og Anis Fisk, men vi købte noget med hjem. Nordsørejerne var ok, selv om jeg synes, jeg har fået dem bedre, men fiskefrikadellerne var af kanonkuglevarianten.

Der er et par andre spisesteder i Havneby. Et af dem spiste vi på, da vi var på Rømø i 2013, og det var en skuffelse. Vi kunne bare ikke huske med sikkerhed, hvilket et af dem, det var, så vi undlod dem begge denne gang.

I Lakolk er der også nogle forskellige caféer/restauranter. En af dem er ret berømt. Fru Dax er nemlig kåret til Danmarks bedste issted 2019. Jeg var sammen med tre passionerede isspisere, så det lød jo forjættende, men vi opdagede, at det var Frisko Is, de forhandlede, og den er der ingen af os, der sætter større pris på.

Vi valgte i stedet nabocaféen, Café Midtpunkt, hvor det er deres hjemmelavede Rømø Is, der bliver puttet i vafler og bægre. Udmærket is og særdeles gode vafler ifølge Annett, men som sædvanlig bliver man straffet prismæssigt, hvis man bare skal have en enkelt kugle.

I den lokale Superbrugs i Havneby forhandlede de også Rømøisen i literpakninger (tommel op!), og vi købte vaniljeisen med hjem, fordi vi skulle bruge den til en dessert, der også involverede en helt specielt øl med kaffesmag, som Annett havde haft med. Yrsa og jeg var noget uenige om kvaliteten. Yrsa mente ikke, der var tydelig vaniljesmag, men det gjorde jeg, til trods for at jeg ikke kunne se vaniljekornene.

Derimod spiste vi frokost en dag og brunch en anden dag hos Fru Dax. Rigelige portioner og cafémad over gennemsnittet. Især var jeg glad for brunchen.

Efter min mening var det allerbedste, vi fik på øen, dog kaffen og kagerne på Hattesgaard, der også forhandler både ægte og nyproduceret antik.

Der var simpelthen et kæmpestort udvalg af kager, og man kunne også få flere forskellige gluten- og sukkerfri. Det er al ære værd, selv om ingen af os behøver at tage hensyn til den slags.

Vi var nødt til at få vores eftermiddagskaffe der to gange. Billedet er fra den første gang. Min er den allerforreste, noget med chokolade og saltkaramel - MUMS! Anden gang fik jeg rugbrødslagkage. Jeg er ualmindelig glad for kager, men de andre var også tilfredse. Kaffen, deres specialblanding, var også god.

Anden gang fik Annett os lokket med på en kande med kaffe, der smagte af irsk kaffe, bare uden puddersukker og flødeskum - den var jeg knap så begejstret for, men sådan set bryder jeg mig heller ikke om irsk kaffe. Nu blev den i hvert fald afprøvet, og kagerne er en omvej værd.