Stakkels ænder og gæs

Billede fra Animas hjemmeside

I Politiken i søndags er der en artikel om, at flere og flere restauranter dropper foie gras, enten frivilligt eller fordi dyreværnsforeningen Anima lægger pres på dem.

En del af restauranterne piver. Tvangsfodring af ænder og gæs er ikke værre end så meget andet, siger de. Det er verdens dårligste (men meget brugte) undskyldning: Fordi ikke alt er 100% ok, så kan man på alle områder gøre, hvad man vil. Pladder! Man må starte et sted, og sortlistningt af foie gras er efter min mening et glimrende sted. Hvis restauranterne mener, der er andet af det, de serverer, der heller ikke er etisk i orden, så burde de gøre noget ved det også. Ærlig talt, så forventer jeg ikke at få serveret burkyllinger på bedre restauranter, men det er måske en misopfattelse?

Jeg begriber ikke, at man kan spise foie gras med fornøjelse. De mennesker, der gør det, må da være totalt blottet for empati. Jeg kunne få en grim mistanke om, at forretningsfolk og det bedre borgerskab, der er de flittigste gæster på de dyre restauranter, generelt kun tænker på sig selv, penge, sig selv igen. Jeg har smagt foie gras en enkelt gang for over 20 år siden som del af en større menu, og det smagte da godt, men med tanke på hvordan det bliver produceret, vil jeg aldrig spise det igen.

Jeg begriber heller ikke, at det skulle være så nødvendigt for restauranterne absolut at tilbyde den fede spise. Jeg tror ikke på, at fravalg af foie gras vil betyde en nedgang i antallet af gæster. Efterhånden nok snarere tværtimod.

Jeg har ikke kendt til Animas kampagne før nu. Til gengæld har jeg i årevis haft min egen. Den går ud på, at jeg boycotter restauranter, der har foie gras på spisekortet. Eller næsten boycotter, for hvis jeg har sat mig til rette i restauranten, går jeg ikke igen. Men jeg kommer heller ikke igen, og jeg har også nogle gange sagt det i restauranten. Hvis jeg derimod har undersøgt spisekortet i forvejen, fravælger jeg foie gras spisesteder.

Min lille kampagne har selvfølgelig kun liden effekt. Animas kampagne har større slagkraft. På deres hjemmeside er der en liste over foie gras fri restauranter. Gad vidst om den også indeholder restauranter, der aldrig har serveret foie gras - jeg tror bestemt, der er restauratører, der uden hjælp har en etisk holdning til dyrevelfærd - eller om der kun er spisesteder på, der har fjernet foie gras'en efter Animas henvendelser.

Det ser ud til, at det mestendels (udelukkende?) er restauranter i hovedstadsområdet, der er på listen. Jeg kan generelt godt lide spisesteder af bistrotypen med franskinspireret spisekort, men her i Århus er bl.a. Miro, Lecoq og Bistro 65 på min personlige sortliste. Desværre også Restaurant Et, som ellers er en restaurant lige efter mit hoved. Derimod har jeg aldrig set foie gras et sted som Mefisto. Luksusrestauranten Frederikshøj ser også ud til at klare sig uden foie gras.

Ænder fotograferet på Gothenborg. Ænder man kan spise med god samvittighed.
De ænder blev heller aldrig leverandører af foie gras.

Dyrevelfærd

Jeg er ikke hverken vegetar eller fanatiker (ikke ret meget i hvert fald :-) men jeg synes, man skal behandle alle dyr ordentligt, og jeg prøver så vidt muligt selv at agere efter det. Somme tider bliver jeg bare snydt.

Eksempel nummer 1: I denne vinter har jeg været utilfreds med min gamle dyne. Jeg kunne simpelthen ikke holde varmen, så jeg besluttede at investere i en ny, når der blev udsalg. Altså drog jeg til Salling, som tit har gode dyner på udsalg.

Jeg kiggede på adskillige og fandt ud af, hvilken jeg ville have, da jeg i sidste øjeblik kom i tanke om, at jeg selvfølgelig ikke kunne købe en dyne, hvor der var risiko for, at dunene var blevet plukket af ejerfuglen i levende live. Forfra igen! Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at kun Ringsted Dun garanterer, at deres fyld ikke kommer fra levende dyr. De dyner var godt nok ikke på udsalg, men så måtte jeg jo betale prisen.

Jeg blev snydt med det med udsalget, men jeg blev ikke snydt med dynen. Det er en superlækker gåsedunsdyne, og der er ingen problemer med at holde varmen. Eneste problem er, at nu er det ekstra svært at komme ud af fjerene om morgenen.

Eksempel nr. 2: I går aftes var jeg ude at spise sammen med et par veninder. Vi havde bestilt bord på Le Pagnol (Furebys efterfølger). Jeg havde undersøgt deres menukort på nettet og til min tilfredshed konstateret, at der ikke var foie gras involveret.

Da vi kom derind, var menukortet bare blevet skiftet ud i mellemtiden (det menukort, der hang udenfor, var stadig det gamle), og nu var der foie gras i en af hovedretterne. Snydt grønært!

Maden var i øvrigt lækker, selv om vi altså ikke fik det, vi var kommet efter, men jeg syntes, tempoet var lidt for højt. Lørdag aften har man som regel ikke så travlt med at få proppet i hovedet, og jeg tror heller ikke, de kunne nå at servere for endnu et hold gæster ved vores bord. Trods alt er det nok bedre, end hvis der er alt for lang ventetid.

Det er en hyggelig restaurant - ærgerligt med foie gras'en.

Linnegatans spisesteder

Som nævnt var der masser af steder at spise i "vores" gade. Denne lå endda i samme hus som vores lejlighed.



Spisekortet så udmærket ud, men det var nu navnet, der tiltrak sig vores opmærksomhed! Vi nåede ikke at spise der, faktisk havde vi alt for lidt tid til at spise ude.

Men denne litterære café nåede vi.



Vi lagde mærke til den fra sporvognen, og der var altid mange gæster, så vi tænkte, at den måtte være værd at prøve. Og det var den også - meget atmosfærefyldt og god mad. Der var - selvfølgelig - også udendørsservering, men den dag, vi var der, var det lidt for koldt til det. Syntes vi da. En enkelt gæst var af en anden mening.