Tre dage i marsken

De tre sidste dage i juli var vi på miniferie ved vadehavet. Vi tog af sted på min fødselsdag, som må have været sommerens køligste dag, men allerede dagen efter var der god brug for bilens aircondition.

Vi havde booket to overnatninger på Hotel Ballumhus, der viste sig at være ok, men ikke på nogen måde luksus. Men beliggenheden i Husum Ballum - en af mindst syv Ballummer - midt i vadehavsområdet er uforlignelig.

Vi startede med at køre til Rømø til Hattesgård Café, som, mener jeg helt seriøst, har landets bedste udvalg af kager. Og kage skal man da have på sin fødselsdag.

Jeg tror, der var mellem 40 og 50 forskellige, og de så allesammen lækre ud. Jeg valgte en mokka-karamel kage og var helt tilfreds med mit valg. Ikke noget med lagkage med flødeskum til mig. Oven i købet kan man få koffeinfri kaffe, sikkert fordi mange tyskere normalt lægger vejen forbi caféen. 

Dagen efter tog vi først til Tønder, for vanen tro havde kunstmuseet en udstilling, vi gerne ville se. Medgang & Modgang - Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst hedder udstillingen, der er med til at markere genforeningsjubilæet.

Det er i øvrigt kun halvdelen af udstillingen, der er i Tønder. Udstillingen er delt tidsmæssigt op, så tiden fra 1820 til et stykke op i det tyvende århundrede er i Tønder, og tiden derefter er på Brundlund i Åbenrå. Den ville vi have set dagen efter, men vi nåede det ikke.

Tønder-delen var vi vældig glade for, især syntes vi, den udstillede kunst var af virkelig høj kvalitet. De ledsagende tekster var mest oplysende, hvilket vi var glade for, men ind imellem blev de lidt postulerende og manipulerende. Kuratorer nu om dage skal åbenbart flashe sig selv og deres uforgribelige mening om dette og hint. 

Billedet viser Rotunden på kunstmuseet i Tønder. Det er det første rum, man kommer ind i, og så er stemningen ligesom slået an.

Senere på dagen kørte vi til Trøjborg Slotsruin. Det er først for nylig, vi er blevet opmærksomme på dens eksistens, men den er rigtig spændende og malerisk.

Slottet kendes helt tilbage til middelalderen, men renæssanceslottet, som nu er ruin, blev bygget i 1585 af Peter Rantzau. Det blev stort set nedrevet så sent som i 1800tallet, men der er altså nogle ruiner tilbage

Om aftenen tog vi til Ballum Sluse og så solen gå ned over Rømø. Vi så også en sæl og så og især hørte gæs og en masse andre fugle.

Jeg tror, at Ballum Sluse måske er min yndlingssluse, hvis man kan have sådan en.

Den sidste dag startede vi med at kigge på vadehavets byggestil. Vadehavsgårde, kirker og slusehuse. 

Denne er bare en af sikkert mange gårde med navnet Marskgården. Den ligger i Østerende Ballum og er lidt usædvanlig, fordi der er så mange træer rundt om den.

Ballum Kirke, der er en af de store marskkirker, ligger i Vesterende Ballum. Man kan godt se, at det har været et rigt område. Tårnet er karakteristisk for området. Også indvendig var der noget at se på. Blandt andet en romansk døbefont og nogle fine, bemalede træpaneler.

Et yndlingspumpehus kan man i hvert fald godt have! Mit står ved Højer og ser så fint ud i det flade landskab. Man får ikke det rigtige indtryk på mit billede, for jeg fik  fotograferet det fra den forkerte side, men her er det alligevel:

Vi kørte over grænsen i den vestlige del af landet til Citti Park i Flensborg, hvor vi købte fornødenheder - koffeinfri kaffe, de gode mandler og en del andet - og havde stor fornøjelse af at se på alle de fantasifulde mundbind. Og tilbage samme vej, da vi havde set de helt stillestående køer på vejene mod Danmark i øst.

Så kunne vi også få afsluttet vores lille vadehavsferie med kaffe i Ribe, som lignede sig selv og gav smag på mere.

I marsken

Marsken er fåreland. Jeg har vist aldrig før set så mange lam, som jeg så i marsklandet i løbet af vores Rømø-ferie.

Mange af fårene havde faktisk tre lam, og det skal de vel egentlig ikke have. De har jo kun to haner i mælkebaren, men det er marskfårene og -lammene åbenbart ligeglade med.

Der er vist en, der nyder livet

Marsken er også diger og sluser. Jeg synes, sluserne er spændende, men de er ikke så lette at fotografere som får og lam. Denne gang besøgte vi Højerslusen, Vidåslusen og Ballumslusen.

Fotoet er fra Ballumslusen, hvor det fine slusehus kan ses på lang afstand. Selve sluseanlægget stod færdigt i 1915 (bygget mestendels af franske og russiske krigsfanger), hele anlægget var først færdigt i 1919, Jeg har læst, at slusehuset er præget af strømningerne fra Bedre Byggeskik. Ikke så underligt, det ser godt ud. Men mon det virkelig er bygget samtidig med digerne og sluseanlægget? Det må næsten være bygget efter genforeningen.

Andre kan godt tage billeder af sluserne. Vi besøgte som sædvanligt, når vi er i den ende af landet, Tønder Kunstmuseum, hvor der netop nu er en udstilling af Henrik Saxgrens fotos fra Tøndermarsken, og et af billederne er taget ved Vidåslusen:

Man er vist nødt til at befinde sig i en båd for at tage sådan et slusebillede. Den fine udstilling kan i øvrigt ses til 1. september. Billederne - og mange flere end dem på udstillingen - er egentlig taget til bogen Tøndermarsken, hvor Hans Edvard Nørregård-Nielsen har skrevet teksten, men hvor er billederne dog meget flottere, når de kommer i stort format.

Weekendtur i marsken

Vi var knap nok kommet hjem fra Fanø, før vi skulle af sted mod syd igen. På weekendophold i Tønder med bl.a. udflugt til sort sol.

Vejret var helt perfekt - tak for det, vejrguder! - og vi fik for alvor set sort sol. En af vores guider var nu heller ingen ringere end Iver Gram, der faktisk er den person, der har navngivet det fantastiske naturfænomen. Han har årelang erfaring med, hvor og hvornår stærene vil slå sig ned, og vi blev ikke snydt.

Jeg var mere optaget af at se på stærene - og høre dem - end jeg var optaget af kameraet, men ovenstående billede giver da et lillebitte indtryk. Jeg burde have filmet, nogle af de andre deltagere fik nogle meget fine små filmbidder.

Vores tur var arrangeret af Jysk-Fynske medier, og vores anden guide var Stig Eeg Sylvest, tidligere chefredaktør på Vestkysten, så vi var godt dækket ind og fik fortalt af de to guider på skift. Iver tog sig af naturen og fuglene, Stig af det kulturhistoriske. Før hovedbegivenheden var vi i Møgeltønder, hvor vi blandt andet så kirken både ud- og indvendig og Schackenborg Slot udvendig - og fik fortalt.

Vi var indkvarteret på Ecco Centret i udkanten af Tønder, og det kunne vi godt være tjent med. Der var kunst over det hele, også på vores værelser, der lå i en cirkelrund bygning, hvilket gav nogle spændende skæve vinkler. Det billede, der hang på værelset, var også skævt.

Værelserne havde ikke så kølig en atmosfære, som det måske ser ud til på billedet, for den rå beton blev blødt op af trægulve i en varm farve og stolene med brunt læderbetræk.

Der kunne jeg godt indkvartere mig i længere tid, bortset fra at det kan man ikke. Centret er for Eccos medarbejdere og så åbenbart for nogle få andre som vores busselskab.

Ydermere fik vi en meget fin forplejning. Kaffe, boller og tre slags kage ved ankomst lørdag eftermiddag, lækker treretters menu, da vi kom hjem fra stærene, morgenbuffet søndag morgen og madpakker til søndagens udflugt.

Efter det store morgenbord skulle vi nemlig af sted på endnu en udflugt i vores blå bus med bramgæs på.

Igen i dejligt vejr kørte vi gennem marsken med et enkelt stop undervejs, hvor vi så på vadefugle og marskplanter, til Vidåslusen, hvor vi så en sæl, fugle, bl.a. en masse trækkende gæs, diget med får og selve slusen for til sidst at spise det, vi nu kunne spise af madpakkerne. For vores vedkommende slog det også til til aftensmad, da vi var kommet hjem.

Vidåslusen var sidste punkt på weekenden, men vi tilføjede for egen regning lige et besøg på Tønder Kunstmuseum også. Den udstilling, jeg egentlig ville se, hed MOL og var lavet af en kunstnergruppe, der hedder Island Life. Det var én stor installation og for avanceret for os. Til gengæld så vi med stor fornøjelse Per Kirkebys bronzerelieffer fra Operaen i København og nogle af hans store malerier.

En perfekt weekend - og nu vil jeg også gerne se hvid og grå sol også.