Viser opslag med etiketten Ugens træ uge 21. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ugens træ uge 21. Vis alle opslag

søndag den 27. maj 2018

Ugens træ - uge 21


I denne uge har jeg valgt et egetræ. Egens blade har en meget speciel farve, når de er helt nye og friske, sådan en grøn-gul-brun. De lyser op, når de står blandt de træer, der har været sprunget ud i flere uger, og alligevel kan de nyudsprungne blade næsten se lidt visne ud.

Jeg holder meget af den farve. Da vi for efterhånden en del år siden var i Firenze, var den farve meget langt fremme i modebilledet, så vi plejer at kalde den Firenzegrøn.

Træet er fotograferet i nærheden af den genoprettede del af Filsø.  Da vi første gang var på det lille, fine museum i Nymindegab, så vi mange malerier med Filsø som motiv - blandt andet en del af Johannes Larsen, og vi spurgte den, der passede museet om, hvor den sø egentlig lå henne. "Jamen, den er da blevet inddæmmet", var svaret. Vi var rystede!

Det har der så også været andre, der var, for en stor bid af området er blevet genskabt af Aage V. Jensens Naturfond. Flot!