Rødkælken

Jeg har så stor fornøjelse af vores rødkælk. Jeg snakker med ham næsten hver dag, og jeg bilder mig ind, at han i nogen grad er blevet vant til, at vi også færdes på matriklen. Ved han måske, at det er mig, der kommer med mad til ham?

Aldrig har jeg kunnet komme så tæt på en vild fugl, når jeg har villet fotografere - under 1 meter. Ekstra godt når ens kamera ikke er udstyret med voldsom zoo. Her er nogle billeder fra i dag:

Jeg ville gerne have haft et rigtigt snebillede med rødkælk,
men dette blev det nærmeste, jeg kom.

Han var nærmest kuglerund i morges. Meget fornuftigt på en kold vintermorgen.

Jeg kviede mig ved at komme helt ned i niveau på de kolde fliser, så vinklen blev ikke så god som den burde have været på det sidste billede.

Jeg spekulerer på, om han efterhånden kan lære at sidde på min hånd og spise. Jeg mener, at det er ret almindeligt i England. Men for resten er jeg vældig godt tilfreds med vores kommunikation allerede nu.

P.S. Kom lige i tanke om Selma Lagerlöfs fine fortælling Rødhalsen. En af hendes Kristuslegender. Den skal vist genlæses.

Indedage

Denne januar er vist vejrmæssigt meget typisk. Skiftevis tø og frost, lidt sne, meget slud, sjap og tåge.

Vi mennesker kan opholde os indendørs, de små fugle må finde sig i vejrets luner. Rødkælken på fotoet opfatter tydeligvis vores forhave som sit territorium. Vi ser den til vores store fornøjelse så godt som hver dag. Den er ikke bange af sig - det er vist ret normalt for rødkælke. Når jeg kører bilen i carport, er det ikke altid, den gider flytte sig fra foderhuset, selv om jeg kun er 1-2 meter væk.

Som noget nyt har vi fået besøg af et par bogfinker, og i dag så jeg også en grønirisk. Til gengæld er det desværre meget længe siden, jeg har set vores dompapper. Jeg savner deres lavmælte kvidren. Jeg håber, de bare holder til et andet sted.

Sarantoya hygger sig som os indendørs. Hun har fundet ud af, at der er rart i badeværelset, husets eneste rum med gulvvarme. Nu har hun fået en katteseng derind, en af (aben) Osvald'erne fra Djingiz' tid. Den blev straks taget i anvendelse.

På billedet kan man, hvis man ser godt efter, se, at en del af hendes knurhår i højre side er knækkede. Sådan har det været et stykke tid. Hvorfor mon? Knurhårene i venstre side er og har hele tiden været helt intakte.