Viser opslag med etiketten Rubjerg Knude Fyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rubjerg Knude Fyr. Vis alle opslag

tirsdag den 3. september 2019

Augustferier

Vi har været en del hjemmefra i august.

Bortset fra endagsudflugterne startede vi med at tage en uge til Lønstrup, eller mere præcist til Rubjerg. Vi havde lejet en stor feriegård, Klitgaarden.


På billedet af gården kan man bag gårdens tag se noget lyst. Det er den store sandbunke, der ligger ved Rubjerg Knude Fyr.

Vi kom en torsdag, og helt tilfældigt var der torsdag aften koncert i Hirtshals med Pierre Dørge og New Jungle Orchestra. På trods af et par klagepunkter var jeg ret vild med den koncert, vi hørte med Jungleorkestret sidste år i Århus Jazzuge, så vi havde købt billetter i god tid.

Det blev en forrygende start på ferien. På Hirtshals' gamle station var der ikke 35 grader varmt, og der blev heller ikke spillet for højt, som det var tilfældet i Århus. Nøj, hvor var det godt!!! Her er orkestrets fire blæsere:


Der var 20 sovepladser på gården, så vi havde inviteret en del gæster i weekenden. Bare for at være sammen med dem, men de havde nu alligevel fundet ud af, at jeg lige er blevet 70, og at det ikke varer så længe, inden Dorthe også runder, så vi fik en masse gaver. Vi fik også en masse god mad, købt udefra, og en ekstremt god rødvin. Der var ikke en dråbe til overs!

Bortset fra det besøgte vi også Strandfogedgården, der lå i gåafstand og er museum for blandt andet sandflugten. Nogle nåede også en tur til fyret, og vi var alle i Lønstrup, hvor vi fik brunch om søndagen og kiggede på nogle af de mange kunsthåndværkeres forretninger.

Yrsa og Annett blev efter weekenden, så det blev til flere ture i området. Man er begyndt at arbejde med at flytte fyret, der ellers snart vil styrte i havet. Sådan som jeg har forstået det, skal der først anlægges en vej fra den nuværende til den kommende placering, og så skal fyret have rulleskøjter på og rulles længere ind i landet.

Der er ingen garantier for, at det lykkes, og måske var det sidste gang, vi så Rubjerg Knude Fyr. Jeg kunne ikke lade være med at tage en masse bileder af det, her er bare et enkelt, taget en sen eftermiddag fra Vennebjerg Mølle:


Farverne var slet ikke sådan, men det kom af en eller anden grund sådan ud af kameraet, og jeg synes, det er ret stemningsfuldt.

Til vores store fornøjelse var der en masse får i landskabet omkring gården. Om morgenen kunne man se dem i klump omkring træerne. Mon de ligger der og sover om natten?


Vi var med på en traktorbustur ud i området ved fyret. Der var også masser af får, og de lå tit på vores bulede vej, så der måtte dyttes kraftigt for at få dem væk, når traktorbussen kom:


Billedet er taget, mens vi humpler os af sted, og det er alt andet end skarpt, men man kan da både se fårene, der langt om længe indvilger i at flytte sig fra vejen,
og det karakteristiske vindblæste træ.

Turens eneste kat mødte vi i Hjørring. En nydelig blåstribet kat, der hed Pelle. Han ville gerne snakke, når han da ikke lige skulle holde øje med den hund, der åbenbart boede i det samme gårdmiljø.

Hunde så vi mange af, også på gården, hvor Hanne og Oles Sofus til vores udelte begejstring var en af gæsterne. Vi vidste med sikkerhed, at alle de andre gæster var dyrevenner.

Generelt var vejret fint, ikke så megen regn, og når det endelig skulle regne, var det på tidspunkter, hvor det ikke generede os synderligt, men så varmt, som da vi senere på måneden var fem dage i København, var det ikke.

Selv på Glyptoteket, hvor vi så den fine Bonnard-udstilling, var der varmt. Ud over Bonnard, var vi også i den ægyptiske afdeling.

Vi skal altid lige forbi "dukkehusene", som Dorthe siger - altså modellerne af forskellige værksteder, som er kommet med i gravene, og ikke mindst kattestauetter og kattemumien. Og den lille turkise flodhest, der vist er ved at blive et ikon for hele Glyptoteket. 

mandag den 22. maj 2017

Havgus

I sidste uge var vi igen på ferie i Nordjylland. Ved Nørlev Strand, samme sted som vi var for to år siden.

Vi har aldrig før været der så tidligt på året, og måske var det på grund af årstiden, at der var usædvanlig meget havgus.

Sommerhuse på vej i havet?

Her er det nede på stranden, hvor gusen rullede ind fra havet.

En anden dag var vi ved Rubjerg Knude Fyr. Det var fint vejr, da vi gik fra parkeringspladsen, men undervejs blev fyret mere og mere usynligt. Det sidste stykke vej går man gennem milen, og da kunne vi overhovedet ikke se fyret. Der kom nogle mennesker gående den modsatte vej, så vi regnede med, at fyret nok var i den retning, og ganske rigtigt. Pludselig kunne vi skimte det lige foran os.

Yrsa og Annett på vej de sidste meter mod fyret

Der skulle være en fantastisk udsigt fra fyret, men det var der så ikke den dag. Vi gik ganske vist op i fyret, og somme tider fik man lige et glimt af bølgerne, men det meste af tiden måtte vi gætte os til, at der var en klint og et hav. Til gengæld fik vi så rigtig oplevet havgus, og det var faktisk slet ikke så dumt.

Fyret er dødsdømt, men hvornår det styrter i havet (det vil sige, det bliver jo nok pillet ned inden ligesom Mårup Kirke), ved man nok ikke med sikkerhed. Derimod har man anslået, hvor hurtigt sandklitten vandrer ind i landet. På vejen til fyret er der pæle, hvor der står, at så langt regner man med, sandet er nået i det og det år. Spændende og lidt uhyggeligt.

Servitricen i den café, hvor vi spiste frokost efter vores tur til fyret, mente, at vi skulle gentage turen, for mens vi spiste, var havgusen fuldstændig forsvundet. Det gjorde vi nu ikke, men vi så "sanddyngen" og fyret på afstand mange gange.

Udsigt fra Vennebjerg Kirke

Jeg har for resten fået min egen bænk på Nørlev Strand:

Annett har fotograferet
Det vil sige, egen og egen - mon ikke jeg skal dele den med mindst én anden Kirsten.