Hør den lille stær

I lørdags var vi på en arrangeret tur for at høre fuglestemmer og for at lære dem at kende. Det var ikke helt vellykket. Turlederen var af den slags, der går forrest og snakker fremad, så det kun var de højst 5 nærmeste, der kunne høre, hvad han sagde.

Vi hørte dog mange forskellige fugle, men om jeg kan kende dem igen, er et åbent spørgsmål.

Størst chance er der med munken. Dem hørte vi mange af, og vi så den også. Desuden er sangen lidt anderledes end mange af de andre sangfugles. 

Vi hørte ikke stæren på turen, og vi hørte den heller ikke, da vi var i Gram, men vi så nogle stykker meget tæt på. De havde så travlt med at fouragere, at der ikke var tid til at synge.

På det her eksemplar ser man tydeligt alle "maskerne:

Det er vel ikke så underligt, at jeg kalder den en strikkefugl

Den her viser sit meget flot metalskær:

Stæren er en af mine yndlingsfugle. Jeg har godt nok temmelig mange yndlingsfugle, men stæren er en af dem. Fordi den er så flot, fordi vi altid ser mange stære, når vi er på Fanø i det tidlige efterår, og fordi de laver sort sol.

Faktisk så vi en meget stor flok fugle, da vi kørte over dæmningen fra Rømø. Vi så flokken i ret lang tid mod nord, for langt væk til, at vi kunne se, hvilke fugle, det drejede sig om, men de fløj med de karakteristiske vendinger, fuldstændig som når man ser sort sol, så vi tror, det var stære.

Årets Fanø-september-ferie

Det er godt nok et stykke tid siden, vi kom hjem, men kort tid efter hjemkomsten startede VM i atletik, og så var der ikke megen tid til også at blogge.

Det matchende papkrus er fra den mobile kaffevogn i Nordby

I år brugte vi ikke så megen tid på selve strikkefestivalen, som vi somme tider har gjort. Til gengæld fik vi strikket (og snakket) rigtig meget, både i sommerhuset, hvor vejret tit var så godt, at vi strikkede ude på terrassen, og andre steder. Sjovt nok strikkede vi, som det ses på billedet, alle i lyserødt. Blandt andet.

Vi fik også gået nogle ture. I området omkring sommerhuset kiggede vi blandt andet på de mange stråtage. Vores interesse for stråtækning er øget i væsentlig grad, efter at nogle af vores venners datter er kommet i lære som tækkemand.

Dette billede af et stråtækt sommerhus med fine detaljer i tækningen er med speciel hilsen til LF.

Vi havde godt vejr næsten hele tiden, dog var der tit dis om morgenen. Blandt andet den morgen, hvor jeg gik tur ved golfbanen. Fanø er smuk i disen, synes jeg.

Vi opholdt os også meget i Nordby, hvor vi kiggede efter katte og frekventerede de gode spisesteder.

Stærene havde indtaget byen, og overalt kunne man høre deres livlige kvidren.

Man kunne bare slå sig ned på en bænk, finde strikketøjet frem og lytte til koncerten. Så bliver det ikke meget bedre.

Sjovt nok var der ikke mange stære i Sønderho i år, og vi hilste heller ikke på nogen katte der, men det gjorde vi andre steder. Det vender jeg tilbage til.

Weekendtur i marsken

Vi var knap nok kommet hjem fra Fanø, før vi skulle af sted mod syd igen. På weekendophold i Tønder med bl.a. udflugt til sort sol.

Vejret var helt perfekt - tak for det, vejrguder! - og vi fik for alvor set sort sol. En af vores guider var nu heller ingen ringere end Iver Gram, der faktisk er den person, der har navngivet det fantastiske naturfænomen. Han har årelang erfaring med, hvor og hvornår stærene vil slå sig ned, og vi blev ikke snydt.

Jeg var mere optaget af at se på stærene - og høre dem - end jeg var optaget af kameraet, men ovenstående billede giver da et lillebitte indtryk. Jeg burde have filmet, nogle af de andre deltagere fik nogle meget fine små filmbidder.

Vores tur var arrangeret af Jysk-Fynske medier, og vores anden guide var Stig Eeg Sylvest, tidligere chefredaktør på Vestkysten, så vi var godt dækket ind og fik fortalt af de to guider på skift. Iver tog sig af naturen og fuglene, Stig af det kulturhistoriske. Før hovedbegivenheden var vi i Møgeltønder, hvor vi blandt andet så kirken både ud- og indvendig og Schackenborg Slot udvendig - og fik fortalt.

Vi var indkvarteret på Ecco Centret i udkanten af Tønder, og det kunne vi godt være tjent med. Der var kunst over det hele, også på vores værelser, der lå i en cirkelrund bygning, hvilket gav nogle spændende skæve vinkler. Det billede, der hang på værelset, var også skævt.

Værelserne havde ikke så kølig en atmosfære, som det måske ser ud til på billedet, for den rå beton blev blødt op af trægulve i en varm farve og stolene med brunt læderbetræk.

Der kunne jeg godt indkvartere mig i længere tid, bortset fra at det kan man ikke. Centret er for Eccos medarbejdere og så åbenbart for nogle få andre som vores busselskab.

Ydermere fik vi en meget fin forplejning. Kaffe, boller og tre slags kage ved ankomst lørdag eftermiddag, lækker treretters menu, da vi kom hjem fra stærene, morgenbuffet søndag morgen og madpakker til søndagens udflugt.

Efter det store morgenbord skulle vi nemlig af sted på endnu en udflugt i vores blå bus med bramgæs på.

Igen i dejligt vejr kørte vi gennem marsken med et enkelt stop undervejs, hvor vi så på vadefugle og marskplanter, til Vidåslusen, hvor vi så en sæl, fugle, bl.a. en masse trækkende gæs, diget med får og selve slusen for til sidst at spise det, vi nu kunne spise af madpakkerne. For vores vedkommende slog det også til til aftensmad, da vi var kommet hjem.

Vidåslusen var sidste punkt på weekenden, men vi tilføjede for egen regning lige et besøg på Tønder Kunstmuseum også. Den udstilling, jeg egentlig ville se, hed MOL og var lavet af en kunstnergruppe, der hedder Island Life. Det var én stor installation og for avanceret for os. Til gengæld så vi med stor fornøjelse Per Kirkebys bronzerelieffer fra Operaen i København og nogle af hans store malerier.

En perfekt weekend - og nu vil jeg også gerne se hvid og grå sol også.

Ugens træ - uge 39

Jeg har mestendels været på Fanø i den forgangne uge, og ugens træ er også derfra.

En gran - blågran af en eller anden slags, som står på den grund, hvor "vores" sommerhus ligger. Lidt præget af vejr og vind, men det er træerne på Fanø, og der var ikke så mange træer at vælge imellem, da husets ejer ynder lav, naturlig bevoksning. Måske står granen på nabogrunden, så det er derfor, den er blevet skånet.

Jeg er for resten rigtig tilfreds med at få en gran med, inden det bliver udsmykningstid for graner. Der er såmænd ikke så lang tid til.

Der kommer lige et tillæg til sidste uges pæretræ. Ikke bare et pæretræ, men også et stæretræ.

Det stod i Nordby, var fyldt med pærer - og stære. På nogle tidspunkter var der nok flere hundrede i træet. De kunne høres på lang afstand, og de bare smovsede i pærer.

Jeg var uvenner med mit kamera på det pågældende tidspunkt, og telefonen var løbet tør for strøm, så mit billede er mildest talt dårligt, men faktisk kan man se stære ved pilene. Klik på billedet for en større udgave. 

Å Æ Ø

Sommerhuset og Annetts overlækre cardigan,
Annett har fotograferet

Overskriften er på jysk, oversat til "almindeligt" dansk betyder det "på øen". Det er også navnet på det sommerhus, Annett somme tider er så heldig at låne og somme tider inviterer os med i.

Øen er Fanø. Måske min yndlingsø. Muligvis er der andre øer, der kommer op på siden af den, men der er ikke nogen bedre.

Nu har vi jo efterhånden været der nogle gange, så denne gang havde vi også tid til bare at hygge.

Annett har også taget dette

Her sidder vi på terrassen inden aftensmaden med strikketøj, drinks og fuglebøger og floraer for at forsøge at identificere de fugle og planter, vi har set på dagens travetur. Var det hyggeligt? JA!!!!

Det er heller ikke så dårligt, når der står en ung råbuk og kigger ved bækken, når man står op:

Eller at hilse på en næsten tam ræv i nærheden af skovlegepladsen mellem Rindby og Sønderho:

Vi hilste også på flere af de katte, vi kender fra tidligere, men kattene må hellere få deres eget indlæg.

Som altid var der også en del stære, der hilste farvel. Man kan altid høre deres livlige kvidren, også selv om der ikke var mange nok til at lave sort sol opvisning. Det skal man vist lidt sydligere for at overvære. Men små flokke strikkefugle så og hørte vi.

Jeg kalder dem strikkefugle, fordi deres prikker meget ligner retmasker. Klik eventuelt på detalje-billedet for at se det større.

For resten var der da også strikkefestival, mens vi var på øen. Festivalen lignede sig selv, måske dog med endnu flere deltagere.

Kan man forestille sig noget mere afslappende end at sidde på terrassen på Fanø Krogård, drikke kaffe og spise kage og se på dem, der slæber af sted med dagens udbytte? Og ikke mindst glæde sig over, at vi har flere dage endnu på øen.

Sort sol - sådan da

Her sidder jeg i mine uldne sokker på en lille bakke nord for Ribe og venter på stærene.

De kom heldigvis, mange endda. Vores guide mente, der måtte være over 100.000. Vi var også heldige med vejret: Tørvejr, ikke spor koldt, en flot solnedgang, som selv 100.000 stære ikke formåede at skjule, så egentlig synes jeg, at betegnelsen "sort sol" er en overdrivelse.

Jeg havde troet, at vi skulle ud i marsken, men udsigten ind mod Ribe (til højre for billedet) var fin.

Selvfølgelig forsøgte jeg at tage billeder af stærene, men de yder nu ikke fænomenet fuld retfærdighed. Pyt, her er et par stykker:

Det sjoveste var næsten lydene. Først fra venstre og højre, hvor stærene samlede sig, og senere forfra, hvor rørskoven, som er stærenes overnatningssted, var. "Sæt hænderne bag ørerne", sagde guiden, og sikken en forskel, det gjorde.

Faktisk har jeg oplevet sort sol før, men det var inden, vi havde hørt noget om sort sol. Vi var i forbindelse med min fødselsdag sidst i juli og i 1991 eller 1992 på en lille ferie i Tønder. Vi havde spist en bedre fødselsdagsmiddag, og på vej hjem til hotellet kom den ene kæmpestore fugleflok efter den anden lige hen over hovederne på os. Det varede nok mellem en halv time og tre kvarter, og vi kiggede og kiggede med nakken lagt godt tilbage. Der var mindst lige så mange fugle som i søndags, og de var meget tættere på.

Dengang vidste vi ikke, hvilke fugle, det var, men det må have været stære. Jeg synes, jeg kan genkalde lyden. Det er godt nok for tidligt på året til stæretræk, men netop på grund af fødselsdagen er jeg sikker på tidspunktet. Måske har de unge stære bare trænet deres flyvefærdigheder.

I søndags da vi kom hjem fra Ribe, var noget af det første, jeg hørte, at der havde været sort sol på Djursland. Sådan er der så meget.

En strikket fugl?

På Fanø til strikkefestivalen i september var der masser af stære, selv om man skulle lidt sydligere for at se rigtig sort sol. Mange mindre flokke var sikkert på vej for at deltage i den store efterårssamling.

Stærerast på et hus i Nordby

Her sidder en flok stære tæt i et træ i Sønderho.

Der var altid en lystig kvidren, når vi nærmede os en flok. Det mindede ikke så lidt om en flok snakkende, strikkende kvinder.

Jeg havde ikke mit zoom-kamera med den dag i Sønderho, men det havde Annett.

Foto: Annett Rasmussen

Allerede på skærmen kunne vi se, at stære er helt perfekte til at akkompagnere en strikkefestival. De er minsandten selv iført strikkede kostumer.

Deres fjerdragt ligner præcis en sort trøje med strikkede hvide "lus", der bare er anbragt mere tilfældigt end normalt i lusekofter.

Stæren er hermed af mig udnævnt til strikkefestivalens officielle fugl.