Viser opslag med etiketten Puccini. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Puccini. Vis alle opslag

søndag den 29. november 2009

Weekend med dans og opera

Så er weekenden desværre næsten gået - for vores vedkommende var det en dejlig travl en af slagsen.


Lørdag var vi til dans næsten hele dagen. VM i standard plus en latinturnering og en ungdomsturnering også i standard. Bortset fra at det hele først startede kl. 12 til trods for, at der stod kl. 10 på billetterne, var det en fint afviklet turnering, som efter vores mening fik de rigtige vindere.

Det øverste billede er til Benedikte, for det er hendes danselærere, Bjørn Bitsch og Ashli Williamson. De klarede sig fint og gik til semifinalen.

En af grundene til, at jeg godt kan lide dans, er musikken, og selv om det ikke var levende musik i går, var den rimeligt god. Jeg er godt klar over, at danserne helst vil have dåsemusik, men egentlig synes jeg, at når det er VM-klassen, så burde de også kunne danse til levende. Men altså, musikken var ok i går.

Det er i hvert ikke for kjolernes skyld, jeg kommer. De er noget voldsomme og overdrevne. Lidt nytænkning - eller nydesign - ville ikke være af vejen

I dag var vi så igen til operabio. Puccinis Turandot i en Zeffirelli-iscenesættelse. Superflot - der var noget at kigge på! Man kan bestemt ikke beskylde Zeffirelli for minimalisme. Og der var også noget at lytte til med Maria Guleghina, Marina Poplavskaya og Marcello Giordani, som vi efterhånden har set en del gange, i de tre største roller. Det har indtil nu været den bedste forestilling i denne sæson, og så kan jeg godt se igennem fingre med, at Caláf er et af de ikke helt få fæhoveder i operalitteraturen.

søndag den 1. november 2009

Forventninger

Endnu en god ting ved vinterhalvåret: Operabio. Der var premiere, hvis man kan kalde det sådan, i dag, og i hvert fald var der en forventningsfuld og meget hyggelig stemning i biografen. De operasøndage er bare noget af det bedste!

Det er jo Allehelgensdag i dag, og biografen var stadig vældig pyntet op efter Allehelgensaften - eller på nudansk: Halloween. Græskar, skeletter, edderkopper og deres spind og andre hyggelige ting i mængder overalt i foyeren.

Premiereoperaen var en af mine yndlinge: Puccinis Tosca. Desværre med Karita Mattila i titelpartiet. Hun synger fremragende, men jeg har det stadig ikke godt med hendes udstråling eller mangel på samme. Det var meget bedre her end i Manon, for i modsætning til Manon kanTosca udmærket være en endog temmelig moden kvinde, men nærbillederne gør altså ikke noget godt for Mattila.

Dorthes niece har set denne udgave af Tosca "i virkeligheden" på The Met og syntes vist, at den var lidt tør - eller måske snarere lidt for meget opera, men jeg var nu meget godt tilfreds med iscenesættelsen. Også med de mandlige hovedroller, især var George Gagnidze ondskaben selv som Scarpia, og Marcelo Álvarez sang guddommeligt som Cavaradossi. Så vi kom fint fra start!

søndag den 1. februar 2009

Store stemmer

Vi har allerede været til operabio to gange i 2009. Først så vi Massenets Thaïs med Renée Fleming i den store hovedrolle, og i dag så vi La Rondine af Puccini med Angela Gheorghiu og Roberto Alagna.

Originally uploaded by litherland

Renée Fleming var helt perfekt i Thaïs. Både sangmæssigt og skuespilmæssigt. Egentlig havde jeg troet, at handlingen ville være lidt fjern for mig, men jeg blev faktisk grebet af den, og der er meget mere indhold, end man umiddelbart skulle tro..

La Rondine - en rondine er en svale på italiensk - er som de fleste Puccini-operaer en historie om den umulige kærlighed. Gheorghiu var minsandten forkølet til opførelsen, men det kunne jeg nu ikke høre. Hun er min yndlingssopran - godt nok tæt forfulgt af et par andre. For nogle år siden gav hun en koncert her i byen. Billetterne var temmelig dyre, men de var hver en krone værd.

I La Rondine strålede husbond Alagna også. Han passede utrolig godt til rollen, og i slutscenen var han totalt opløst i tårer. Flot!

Det lykkedes mig ikke at finde et billede, jeg måtte bruge, med Angela Gheorghiu, men jeg kan godt lide teksten på plakaten, og heldigvis er det helt normalt nu, at opera også er godt teater. Det er The Mets udgaver af Thaïs og La Rondine eksempler på.