Is på Bornholm

Jeg behøver ikke have is hver dag om sommeren, heller ikke når jeg er på ferie, men det gode vejr på Bornholm gjorde, at det fik jeg næsten alligevel.

Vi ville have prøvet at kåre Bornhoms bedste is, men der var en enkelt isbutik - endda i Gudhjem - vi ikke nåede. Så sammenlignings- grundlaget er ufuldstændigt. Måske er der også nogle issteder, vi ikke opdagede.

Jeg må altså nøjes med at erklære, at af de issteder, vi prøvede, kunne jeg bedst lide isen i Svaneke Ismejeri, der nu også hedder Mermaids.

Vi huskede stedet med begejstring fra sidst, vi var på Bornholm, og skulle straks. vi kom til Svaneke, prøve, om kvaliteten var den samme. Stor skuffelse, det var en noget ordinær is. Vi gik lidt mere rundt i Svanekes gader, og pludselig opdagede vi, at vi slet ikke havde været det rigtige sted.

Efter et par dage var vi igen tilbage i Svaneke, og denne gang fik vi den rigtige is. Den smager heldigvis stadig helt, som en is skal smage. Efter min mening altså. Jeg synes, det er en almindelig fejl, at lave isen for sød, sandsynligvis for at behage børnenes tunger, men den fælde falder de ikke i på ismejeriet.

Der er nye varianter hver dag, men de dage, vi var der, var de ikke helt så innovative og opfindsomme, som vi huskede det. I 2008 var der is lavet på krydderurter og grøntsager (jeg kan huske noget med basilikum, agurk og gulerod). Nu er det de mere traditionelle smagsvarianter, der føres. Det vildeste var vist smørkaramel med salt. Det er vist i øvrigt sommerens smag. I hvert fald har jeg set og afprøvet den adskillige steder, men ismejeriets er klart den bedste.

Boisen Is i Snogebæk er dog kun et mulehår efter. Det er ligesom ismejeriets is, der smager af det, den er lavet af. Ingen kunstige tilsætningsstoffer på nogen måde. Den er mere frisk og "italiensk" med mange frugter og ikke så flødefed. Meget lækker.

På nogle områder er de altså virkelig kulinariske på Bornholm. Vi kan i hvert fald ikke få så god frisk is her i Århus. Ishuset på Marselisborg Lystbådehavn har den bedste, men den når ikke helt op på bornholmerniveau.

Kulinariske Bornholm

Som mange andre egne af landet forsøger også Bornholm at slå sig op på gode spisesteder og lokale specialiteter.

Specialiteterne omfatter bl.a. pasta, rapsolie, karameller, øl og lakrids. Jeg kan hverken lide rapsolie eller lakrids, karameller spiser jeg ikke, øl drikker jeg kun sjældent, og pastaen, som jeg godt kender, adskiller sig ikke meget fra anden god pasta efter min mening.

Så alt i alt er Bornholms specialiteter ikke lige i min interessesfære. Der er dog undtagelser. Juicerne og safterne fra Bornholms Mosteri kendte vi ikke i forvejen, men det kom vi til, for man kunne få dem på næsten alle caféer. De er rigtig gode, synes jeg, smager mere af frugt og mindre af sukker end andre frugtsafter, sådan lidt som i Tyskland. Ved første mundfuld blev jeg næsten forskrækket over stikkelsbærsaften, så syrlig var den, men da jeg først var blevet advaret, blev den min favorit.

Minsandten om man ikke også kan få de bornholmske moster på en af mine yndlingscaféer her i Århus, nemlig Fika. Dog ikke stikkelsbærsaften. Måske er det, fordi den i modsætning til de fleste andre varianter ikke er økologisk.

Den søde afdeling er også i min interessesfære. Flødeboller, chokolade og is.

Da vi var på Bornholm for 8 år siden, var vi flere gange i Snogebæk for at købe Kjærstrup flødeboller. Det er de bedste flødeboller, jeg har smagt. Ikke noget med søde marcipanbunde, men en bund, der er betydeligt bedre end på supermarkedsflødeboller. Perfekt skum og tyk chokolade af god kvalitet. Mums!

Nu kan man få Kjærstrups produkter både i Rønne og i Gudhjem og også i Fields på Amager (men de havde nu lukket, da jeg var der) foruden i Snogebæk. De laver også en masse chokolader, men for mig er flødebollerne stadig toppen.

Man kan også få dem med softice på. Det prøvede vi, men jeg kan meget bedre lide softice for sig og flødeboller for sig.

Der er andre end Kjærstrup, der laver chokolade på Bornholm. Svaneke Chokoladeri på Torvet i Svaneke og Bech Chokolade i Gudhjem med filial i Snogebæk, hvor man i hvert fald ikke skal gå sukkerkold. Bech laver for resten også flødeboller, og de skulle da afprøves, men jeg brød mig slet ikke om bunden.

Som regel tester jeg de forskellige firmaers 70%+ chokolade og somme tider også deres marcipan, og alt var alle steder rigtig godt, men igen var favoritten fra Kjærstrup, nemlig deres 75% Tanzania. Man kan få den i deres netbutik. Jeg er ikke faldet for fristelsen endnu, selv om jeg har fortrudt, at jeg kun købte smagsprøven.

Vi prøvede ikke de bornholmske gourmetrestauranter, men vi så lidt af den store kokkekonkurrence Sol over Gudhjem på havnen i Gudhjem. Ikke så lang tid, for vi havde andet på programmet, men vi så da den senere vinder, Henrik Jyrk fra Restaurant Kul gøre klar.

På konkurrencens hjemmeside kan man se de meget innovative retter, kokkene kreerede. Lidt for innovativt for mig, jeg kan bedre lide enklere mad og mere ydmyge restauranter - og helst til frokost.

De mere ydmyge steder var der til gengæld nogle ret gode af. Jeg kan anbefale caféen på Bornholms Kunstmuseum (man behøver ikke købe billet til museet for at komme ind i caféen), Provianten i Gudhjem, MâdaGo i Rønne og ikke mindst B's Fiskeværksted i Svaneke. Der spiste vi tre gange, men så var vi også ved at være igennem menukortet.

Angående den bornholmske is kommer der et særskilt indlæg.

Garn på Bornholm

Livets tråd. Skulptur af Arne Ranslet. Står ved Svanekegården i Svaneke

Man tager selvfølgelig sine hobbyer med på ferie. Vi gør i hvert fald.

Noget af det første, vi undersøgte, var da også de lokale garnforretninger, og vi fandt især to interessante. Den første kendte vi eksistensen af i forvejen, nemlig Fredsminde Unika Design.

Lene Nielsen bor på Fredsminde, og hun farver en masse forskellige garner, bl.a. uld fra fårene på Hammershus og nogle af Filcolanas garner. Det er flotte og anderledes garner, der kommer ud af det, men jeg fik øje på noget håndfarvet bomuld. Det ser man ikke ret tit, og da jeg er glad for at strikke af bomuld, var det det, jeg købte.

I min begejstring over alle de lækre garner glemte jeg helt at fotografere. Til gengæld havde jeg senere stor fornøjelse af at forevige mit garn i bornholmske omgivelser.

Mit håndfarvede bomuld fotograferet på Hammershus

En af de ungarske pelsgrise.
Pelsen er, som svinebørster plejer at være, helt strid.

Det andet sted, der så spændende ud, var Munkholm Angoraland. Det er et besøgssted med en masse dyr: angorakaniner og mohairgeder, der leverer råvarer til garner, men også andre geder, får, høns, ungarske pelssvin (jeg anede ikke, at der eksisterede ungarske pelssvin) og mange flere.

Vi fandt ud af, at der skulle være strikkecafé en af de dage, vi var på øen, så det måtte vi med til.

Det blev en fin eftermiddag med rundtur til alle dyrene og strik i det fri (i strålende solskin) sammen med 30-40 andre strikkende kvinder.

Jeg blev gode venner med hunden Silja, en ualmindelig sød og rolig hund. Den var tydeligvis tæt knyttet til sin "far". Hvis han gik ind i huset eller andre steder hen, skulle Silja lige have styr på, hvor han var, inden hun igen faldt til ro.

Da vi efter nogle timer skulle hjem igen, var hun ikke helt tilfreds med, at jeg gik. Jeg tror, hun havde accepteret mig i sin flok, og det er bedst, når flokken er samlet.

Der var også salg af garn. Der var forskellige boder andre steder fra, og der var Angoralandets egen butik, der udover garner også havde kosmetik- og wellnessprodukter lavet på bl.a. gedemælk.

Jeg har ikke brugt en meter af den angora, jeg købte på Fanø for næsten et år siden, så selv om det kriblede, holdt jeg mig fra det.

Jeg holdt mig også fra alt andet i butikken, og siden har jeg fortrudt, at jeg ikke købte et par stykker af gedemælkssæben. Heldigvis er der en webbutik.

I en af boderne var der et vældig godt tilbud på Design-Clubbens Duo Silke/Merino, som jeg synes er utrolig lækkert at strikke af. Et par bundter blev indkøbt.

De douce farver passer med den lyse mintgrønne, jeg tidligere har strikket en lille trøje af, og hvor der er en rest til overs, så det må der kunne komme noget ud af.

Duo-garnet kom også med rundt til fotografering på øen. De viste fotos er fra Hammershus og fra kysten ved Listed.

Det blev ikke til vildt megen strik i de 14 dage, men jeg fik dog strikket halvdelen af en lille pigetrøje, som nu bare mangler knapper, og desuden nogle klude.

Kludene er god strik, når der ikke skal tænkes for meget, men senere har jeg nået at tænke, at jeg måske burde skrive nogle af mine mønstre ned og offentliggøre dem.

Opskrifter på klude er vel ikke ligefrem en mangelvare, men det er rart, når der er noget at vælge imellem.

Travl sommer

For over en uge siden kom vi hjem efter to uger på Bornholm. Der skal nok komme nogle indlæg om det (tror jeg da), men jeg har ikke haft tid endnu. Det er ikke, fordi jeg mangler billeder. Jeg tog mellem 500 og 600.

Vi boede i Gudhjem, hvor min søster og hendes mand har en ferielejlighed, som vi lånte. Jeg elsker den udsigt mod Gudhjem, som jeg tog ovenstående billede af, og som man kan se, når man kører fra Tejn mod Gudhjem.

Jeg tog også et billede af udsigten, sidst vi var på Bornholm for otte år siden, men nogle af mine billeder fra den gang forsvandt, vist nok fordi vores computer pludselig holdt op med at virke, og jeg ikke havde fået taget backup af alt. Det må jeg have gjort denne gang, men foreløbig er alle fotos på både hukommelseskort og pc.

Kunst og kunsthåndværkere på Bornholm

Da vi havde ferie, besøgte vi adskillige af de bornholmske kunstnere og kunsthåndværkere. Bare for at nyde, vi skulle ikke have noget med hjem, for ærlig talt så mangler vi ikke noget. Tværtimod kniber det af og til med pladsen. Men vi kunne nu ikke helt dy os...

Som bekendt er der især mange keramikere og glaskunstnere på Bornholm. Glaskunst er normalt ikke noget, der siger mig noget videre. Jeg kan godt lide glas til brugsting, men glasKUNST er altså ikke lige mig.
Else Leth Nissen, der bor i nærheden af Åkirkeby, er dog en undtagelse. Hendes ting kan jeg virkelig godt lide, og nu bor en af hendes fine skåle hos os.

En anden ting, vi fik med hjem, var en lille stentøjsskål lavet af Eva Brandt i Rønne. Ikke ret stor og for den sags skyld heller ikke ret dyr, men jeg er urimelig glad for den lille skål. Den er så dejlig både at se på og at røre ved, synes jeg.

Den er fotograferet foran lavendelbedet, som netop nu står i fuldt flor.

Inden vi tog rundt til værkstederne, havde vi besøgt Grønbechs Gård - også kaldet Kunsthåndværkets Hus - i Hasle. Det havde vi stor fornøjelse af. Vi fik et tydeligt indtryk af, hvilke værksteder vi ville besøge, og hvilke vi ikke ville brug tid på. Det kan godt anbefales!