Viser opslag med etiketten Yokohama. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Yokohama. Vis alle opslag

søndag den 20. september 2015

Færdigt arbejde

Jeg er såmænd blevet færdig med endnu et sjal.



Det hedder Yokohama, og det er Ann Thomsen, der er mester for den gode og meget grundige opskrift i både ord og diagrammer. Opskriften er ganske gratis - tak for det!

Jeg strikkede sjalet i Rowan Purelife Revive, der er et genbrugsgarn i silke, bomuld og viscose. Det er et ret kraftigt og absolut uelastisk garn, og jeg strikkede på pinde nr. 6.

Det er ikke et sjal, der er vanskeligt at strikke, men helt begynder er det heller ikke. Desuden er det meget let at justere størrelsen.

Jeg er meget tilfreds med resultatet og især med det flotte fald. Jeg brugte knap 300 g garn. Jeg havde 500 g, så der er en god portion tilbage, som jeg p.t. ikke har nogen planer for, men det kommer nok.