Viser opslag med etiketten Knit Wear. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knit Wear. Vis alle opslag

lørdag den 3. maj 2014

Savle, savle

Det havde jeg godt nok ikke troet for bare et års tid siden - at jeg skulle bruge en masse penge på at importere et strikkeblad fra USA.

Men nu har jeg gjort det. For lidt tid siden så jeg på Ravelry indtil flere modeller, som jeg syntes godt om, i det samme blad.

Jeg forsøgte at finde det til salg her i landet eller bare lidt nærmere fra end selveste USA, men uden held. Så gik jeg til biddet (og dankortet) og bestilte det fra den anden side af dammen.

I dag kom mit blad, og det er lækkert. Der er adskillige modeller, jeg kunne tænke mig at gå i gang med. Bare jeg nu har noget velegnet garn i lageret.


Det bliver spændende at komme i gang. Den lyse model er en af dem, jeg har i kikkerten. Dog med en anden ærmefacon. Jeg har vist for meget mormorarme (uha, uha!!!) til at modellens ærmer er flatterende.

Hvis nogen kender en dansk garn/strikkebutik, der er leveringsdygtig i dette eller andre blade fra det store udland, hører jeg gerne om det.