Udvikling

Vi har i maj og juni besøgt to jyske kunstmuseer, hvor der var separatudstilling med to kunstnere, der omkring 1980 var tilknyttet De Unge Vilde. Begge hat haft en stor udvikling siden dengang.

Først var vi på Tønder Kunstmuseum, hvor vi så udstillingen Female Muses med værker af Anette Abrahamsson (1954 -), først vist på Fuglsang Museum i Toreby på Lolland. Titlen hentyder til, at Anette Abrahamsson altid har været meget bevidst om, at hun er en kvindelig kunstner, hvilket man både før og nu har kunnet mærke i mange af værkerne. 

Det er godt nok ikke tilfældet i disse, men jeg er jo ligesom kunstneren glad for dyr, så det blev i denne sal, jeg tog nogle fotos. Der er sket meget siden de unge, vilde dage, ikke?

Dorthe syntes vist, at værkerne var lidt kedelige, men jeg kunne nu meget godt lide dem. Jeg synes også, der var en del humor i dem, og det er jo ikke at foragte.

Senere har vi været på Esbjerg Kunstmuseum, hvor vi så udstillingen Billeddomino med værker af Inge Ellegaard (1953-2010). Den blev oprindeligt vist på Sorø Kunstmuseum, og det er nok også dem, der har fundet på den ret geniale titel. 

Struktur og fragmenter med bier, 1999

Her kan man i noget højere grad spore den ungdommelige vildskab, men den er unægtelig blevet kombineret med en masse struktur - tern og striber var et gennemgående træk i mange af Inge Ellegaards værker. Netop kombinationen af de to modsætninger gør billederne spændende og dynamiske. Jo mere, jeg så på dem, jo bedre syntes jeg, de var.

Man kan stadig nå at se begge udstillinger. Anette Abrahamsson-udstillingen vises helt frem til 4. januar 2026, og den fine Inge Ellegaard udstilling vises til 31. august.

I øvrigt stor ros til museernes samarbejde. Hvis vi havde skullet til Toreby eller Sorø, havde vi nok ikke fået de oplevelse med.

Prøvet og uprøvet

Pinsecamping er en aktivitet, vi har deltaget i sammen med Dorthes familie i mange år. Det er alt andet end uprøvet. Det samme gjaldt årets destination, Øster Hurup; det var fjerde gang, vi var der.

Første gang, som er nogle år siden, syntes vi, at det var det rene Klondyke, men der er blevet lidt mere svung over stedet de senere år med lidt andet end isbarer, pizzeriaer og lignende.

Ved den lille havn er der kommet et fint miljø, meget velegnet til at hænge ud på, og helt ny var denne fisketotem:

Den kunne vi godt lide, og jeg blev ekstra glad, da jeg så, at den er lavet af Bjørn Kromann Andersen. Ham ejer jeg nemlig selv en lille skulptur af, og der er samme finurlighed over totempælen som over min hare.

I sidste uge prøvede vi så noget nyt. Vi var nemlig på sommerhøjskole af den slags, hvor man sover hjemme.

Emnet var den nye tid og det nye menneske, altså tiden omkring 1. verdenskrig. En interessant tid, som, blev det klart i ugens løb, har mange paralleller til vores tid. 

Hver dag hørte vi to fordrag af et par timers længde, og heldigvis næsten udelukkende med gode foredragsholdere, der både var vidende og gode til at formidle deres viden. 

Bortset fra onsdag, for da var vi på en heldags busudflugt. Programmet var Nolde-Museet i Seebüll lige syd for grænsen, derefter frokost på Schackenborg Slotskro i Møgeltønder og til sidst besøg på udstillingen Stoppesteder på Tønder Kunstmuseum.

Vi har været på Nolde Museet mindst én gang før for en del år siden, men værkerne er blevet nyophængt. Det ændrede imidlertid ikke på, at Nolde ikke er min yndling blandt de tyske ekspressionister, som jeg ellers er vældig glad for. Det er ikke, fordi han var nazist, selv om det er vanskeligt helt at se bort fra, men jeg tror, jeg mangler lidt kant i hans værker. 

Til gengæld var der frøer i dammen i haven, og de var rigtig højlydte. Dorthe lavede en lille lydoptagelse og ved hjælp af den mener vi at have identificeret frøerne som grønne frøer. De var unægtelig også grønne:

Vi brugte lang tid på at kigge på frøerne og lytte til deres ihærdige kvækken.

Faktisk brugte jeg også en del tid på vej tilbage til bussen på at betragte disse fem unge herrer, som næsten lige så ihærdigt betragtede de forbipasserende museumsgæster. Jeg tror, de blev trætte af det gensidige kiggeri før mig.

Efter en glimrende frokost på Schackenborg Slotskro (måske et mål for en af de små miniferier?) kom vi så til Tønder Kunstmuseum.

Der har vi været rigtig mange gange før, første gang i 2010. Det må være et af favorit kunstmuseerne. Denne gang var den aktuelle udstilling af museets egne værker, og det passede os godt. Når der er særudstillinger, der som regel er det, vi kører efter, ser man tit ikke så mange værker fra museets egen samling, og det har vi somme tider savnet.

Denne gang blev det til gensyn med både Kain Tapper, Kehnet Nielsen og Ingelise Westman. 

Graner af Ingelise Westman, 2009

Hende ejer jeg for resten også et værk af. 

Sommerhøjskolen kunne godt blive en tilbagevendende begivenhed. Spændende, hvad næste års emne bliver, og hvornår det bliver.

Tre dage i marsken

De tre sidste dage i juli var vi på miniferie ved vadehavet. Vi tog af sted på min fødselsdag, som må have været sommerens køligste dag, men allerede dagen efter var der god brug for bilens aircondition.

Vi havde booket to overnatninger på Hotel Ballumhus, der viste sig at være ok, men ikke på nogen måde luksus. Men beliggenheden i Husum Ballum - en af mindst syv Ballummer - midt i vadehavsområdet er uforlignelig.

Vi startede med at køre til Rømø til Hattesgård Café, som, mener jeg helt seriøst, har landets bedste udvalg af kager. Og kage skal man da have på sin fødselsdag.

Jeg tror, der var mellem 40 og 50 forskellige, og de så allesammen lækre ud. Jeg valgte en mokka-karamel kage og var helt tilfreds med mit valg. Ikke noget med lagkage med flødeskum til mig. Oven i købet kan man få koffeinfri kaffe, sikkert fordi mange tyskere normalt lægger vejen forbi caféen. 

Dagen efter tog vi først til Tønder, for vanen tro havde kunstmuseet en udstilling, vi gerne ville se. Medgang & Modgang - Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst hedder udstillingen, der er med til at markere genforeningsjubilæet.

Det er i øvrigt kun halvdelen af udstillingen, der er i Tønder. Udstillingen er delt tidsmæssigt op, så tiden fra 1820 til et stykke op i det tyvende århundrede er i Tønder, og tiden derefter er på Brundlund i Åbenrå. Den ville vi have set dagen efter, men vi nåede det ikke.

Tønder-delen var vi vældig glade for, især syntes vi, den udstillede kunst var af virkelig høj kvalitet. De ledsagende tekster var mest oplysende, hvilket vi var glade for, men ind imellem blev de lidt postulerende og manipulerende. Kuratorer nu om dage skal åbenbart flashe sig selv og deres uforgribelige mening om dette og hint. 

Billedet viser Rotunden på kunstmuseet i Tønder. Det er det første rum, man kommer ind i, og så er stemningen ligesom slået an.

Senere på dagen kørte vi til Trøjborg Slotsruin. Det er først for nylig, vi er blevet opmærksomme på dens eksistens, men den er rigtig spændende og malerisk.

Slottet kendes helt tilbage til middelalderen, men renæssanceslottet, som nu er ruin, blev bygget i 1585 af Peter Rantzau. Det blev stort set nedrevet så sent som i 1800tallet, men der er altså nogle ruiner tilbage

Om aftenen tog vi til Ballum Sluse og så solen gå ned over Rømø. Vi så også en sæl og så og især hørte gæs og en masse andre fugle.

Jeg tror, at Ballum Sluse måske er min yndlingssluse, hvis man kan have sådan en.

Den sidste dag startede vi med at kigge på vadehavets byggestil. Vadehavsgårde, kirker og slusehuse. 

Denne er bare en af sikkert mange gårde med navnet Marskgården. Den ligger i Østerende Ballum og er lidt usædvanlig, fordi der er så mange træer rundt om den.

Ballum Kirke, der er en af de store marskkirker, ligger i Vesterende Ballum. Man kan godt se, at det har været et rigt område. Tårnet er karakteristisk for området. Også indvendig var der noget at se på. Blandt andet en romansk døbefont og nogle fine, bemalede træpaneler.

Et yndlingspumpehus kan man i hvert fald godt have! Mit står ved Højer og ser så fint ud i det flade landskab. Man får ikke det rigtige indtryk på mit billede, for jeg fik  fotograferet det fra den forkerte side, men her er det alligevel:

Vi kørte over grænsen i den vestlige del af landet til Citti Park i Flensborg, hvor vi købte fornødenheder - koffeinfri kaffe, de gode mandler og en del andet - og havde stor fornøjelse af at se på alle de fantasifulde mundbind. Og tilbage samme vej, da vi havde set de helt stillestående køer på vejene mod Danmark i øst.

Så kunne vi også få afsluttet vores lille vadehavsferie med kaffe i Ribe, som lignede sig selv og gav smag på mere.

I marsken

Marsken er fåreland. Jeg har vist aldrig før set så mange lam, som jeg så i marsklandet i løbet af vores Rømø-ferie.

Mange af fårene havde faktisk tre lam, og det skal de vel egentlig ikke have. De har jo kun to haner i mælkebaren, men det er marskfårene og -lammene åbenbart ligeglade med.

Der er vist en, der nyder livet

Marsken er også diger og sluser. Jeg synes, sluserne er spændende, men de er ikke så lette at fotografere som får og lam. Denne gang besøgte vi Højerslusen, Vidåslusen og Ballumslusen.

Fotoet er fra Ballumslusen, hvor det fine slusehus kan ses på lang afstand. Selve sluseanlægget stod færdigt i 1915 (bygget mestendels af franske og russiske krigsfanger), hele anlægget var først færdigt i 1919, Jeg har læst, at slusehuset er præget af strømningerne fra Bedre Byggeskik. Ikke så underligt, det ser godt ud. Men mon det virkelig er bygget samtidig med digerne og sluseanlægget? Det må næsten være bygget efter genforeningen.

Andre kan godt tage billeder af sluserne. Vi besøgte som sædvanligt, når vi er i den ende af landet, Tønder Kunstmuseum, hvor der netop nu er en udstilling af Henrik Saxgrens fotos fra Tøndermarsken, og et af billederne er taget ved Vidåslusen:

Man er vist nødt til at befinde sig i en båd for at tage sådan et slusebillede. Den fine udstilling kan i øvrigt ses til 1. september. Billederne - og mange flere end dem på udstillingen - er egentlig taget til bogen Tøndermarsken, hvor Hans Edvard Nørregård-Nielsen har skrevet teksten, men hvor er billederne dog meget flottere, når de kommer i stort format.

På kunstmuseum

I vores ferie vidste vi, at vi skulle en dag til Tønder, selv om der er et godt stykke vej fra Blåvand.

Jeg havde læst om en udstilling på Tønder Kunstmuseum, som vi absolut måtte se. Vi kunne ganske vist ikke huske, hvad det var for en udstilling, men det kunne vi jo altid finde ud af.

Det viste sig at være Jais Nielsen, og det var ganske rigtigt en meget fin udstilling. Som mange andre kendte jeg i forvejen Jais Nielsen som keramiker, men på denne udstilling kom man hele vejen rundt. Han var også en glimrende maler, især i de unge dage.

Jeg tog nogle få billeder. Øverst en skitse fra 1918, nederst et keramisk portræt af Pontius Pilatus. Det er lige præcis sådan, jeg forestiller mig, at han har set ud.

Museet er også andet end særudstillinger - faktisk var vi meget imponerede af både samlingerne, bygningen, der har et fantastisk lys, og egentlig også af stemningen.
I museets egne samlinger er der især lagt vægt på nordisk kunst fra det 20. og 21. århundrede. Jeg synes godt, jeg kunne se, at værkerne har en nordisk tone. Hvad det er, kan jeg til gengæld ikke præcist definere, men jeg tror, det er noget med lyset.

Der var bl.a. en del spændende værker af finske Kain Tapper, som jeg ikke kendte i forvejen, af Per Kirkeby, Kehnet Nielsen og mange andre. Inklusive Ingelise Westman fra Bornholm.

På billedet sidder hendes "Haren der ville sidde som en ægyptisk kat" foran et af hendes malerier.

Jeg så også for første gang et billede in natura af Ulrik Møller. Jeg har set nogle af hans billeder på nettet og ville frygtelig gerne se dem i virkeligheden - og pludselig da jeg drejede om hjørnet til et nyt rum: Et Ulrik Møller maleri. Det var mindst lige så godt, som jeg havde troet - nu vil jeg gerne se flere!