Jeg har været til årets to højdepunkter rent arbejdsmæssigt. I forrige uge var det Årets nye bøger og i denne uge Årets nye musik.Alle otte oplægsholdere - fem på bogdagen og tre på musikdagen - var (som sædvanligt!) veloplagte og velformulerede. Det er sjældent, det er så sjovt og givende at være på kursus. På bogdagen var især Lone Kühlmann, der snakkede om biografier og erindringer, morsom (også som sædvanligt), det var ikke spor svært at holde koncentrationen, selv om hun var blevet tildelt ulvetimen lige over frokost.
Der var en hel del af bøgerne, jeg i hvert fald IKKE vil læse, men i det hele taget er jeg ikke så meget læsende. Derimod håber jeg at få hørt en del af musikken, især fra klassisk og jazz afdelingen. Jeg fik sat en del krydser i materialet.
De tre musikfolk var alle vildt gode, men med hensyn til rockmusikken er der altså ikke meget nyt under solen. Jeg er bange for, jeg simpelthen har hørt for meget rockmusik, da jeg var yngre. Jeg kan da godt forstå, at folk, der aldrig har hørt Simon & Garfunkel, synes, det er spændende at høre vokalharmonier, men det gider jeg altså ikke mere. Ikke i rocken i hvert fald. Lige nu har jeg Henryk Górecki på bilens cd-afspiller, og der er spændende vokalharmonier + en hel masse andet, synes jeg.
