fredag den 31. maj 2019

Rømøs spisesteder

Indrømmet: Overskriften er for flot, for vi afprøvede overhovedet ikke samtlige spisesteder på Rømø. Men nogle nåede vi da.

I Havneby fik vi den store fiskebuffet på Holms Fiskerestaurant, og stor er den unægtelig. Det er ikke den højere gastronomi, men jeg synes da nok, den var pengene værd. Vi spiste ikke på det andet fiskested, Otto og Anis Fisk, men vi købte noget med hjem. Nordsørejerne var ok, selv om jeg synes, jeg har fået dem bedre, men fiskefrikadellerne var af kanonkuglevarianten.

Der er et par andre spisesteder i Havneby. Et af dem spiste vi på, da vi var på Rømø i 2013, og det var en skuffelse. Vi kunne bare ikke huske med sikkerhed, hvilket et af dem, det var, så vi undlod dem begge denne gang.

I Lakolk er der også nogle forskellige caféer/restauranter. En af dem er ret berømt. Fru Dax er nemlig kåret til Danmarks bedste issted 2019. Jeg var sammen med tre passionerede isspisere, så det lød jo forjættende, men vi opdagede, at det var Frisko Is, de forhandlede, og den er der ingen af os, der sætter større pris på.

Vi valgte i stedet nabocaféen, Café Midtpunkt, hvor det er deres hjemmelavede Rømø Is, der bliver puttet i vafler og bægre. Udmærket is og særdeles gode vafler ifølge Annett, men som sædvanlig bliver man straffet prismæssigt, hvis man bare skal have en enkelt kugle.

I den lokale Superbrugs i Havneby forhandlede de også Rømøisen i literpakninger (tommel op!), og vi købte vaniljeisen med hjem, fordi vi skulle bruge den til en dessert, der også involverede en helt specielt øl med kaffesmag, som Annett havde haft med. Yrsa og jeg var noget uenige om kvaliteten. Yrsa mente ikke, der var tydelig vaniljesmag, men det gjorde jeg, til trods for at jeg ikke kunne se vaniljekornene.

Derimod spiste vi frokost en dag og brunch en anden dag hos Fru Dax. Rigelige portioner og cafémad over gennemsnittet. Især var jeg glad for brunchen.

Efter min mening var det allerbedste, vi fik på øen, dog kaffen og kagerne på Hattesgaard, der også forhandler både ægte og nyproduceret antik.

Der var simpelthen et kæmpestort udvalg af kager, og man kunne også få flere forskellige gluten- og sukkerfri. Det er al ære værd, selv om ingen af os behøver at tage hensyn til den slags.


Vi var nødt til at få vores eftermiddagskaffe der to gange. Billedet er fra den første gang. Min er den allerforreste, noget med chokolade og saltkaramel - MUMS! Anden gang fik jeg rugbrødslagkage. Jeg er ualmindelig glad for kager, men de andre var også tilfredse. Kaffen, deres specialblanding, var også god.

Anden gang fik Annett os lokket med på en kande med kaffe, der smagte af irsk kaffe, bare uden puddersukker og flødeskum - den var jeg knap så begejstret for, men sådan set bryder jeg mig heller ikke om irsk kaffe. Nu blev den i hvert fald afprøvet, og kagerne er en omvej værd.

tirsdag den 28. maj 2019

I marsken


Marsken er fåreland. Jeg har vist aldrig før set så mange lam, som jeg så i marsklandet i løbet af vores Rømø-ferie.

Mange af fårene havde faktisk tre lam, og det skal de vel egentlig ikke have. De er jo kun to haner i mælkebaren, men det er marskfårene og -lammene åbenbart ligeglade med.


Der er vist en, der nyder livet

Marsken er også diger og sluser. Jeg synes, sluserne er spændende, men de er ikke så lette at fotografere som får og lam. Denne gang besøgte vi Højerslusen, Vidåslusen og Ballumslusen.


Fotoet er fra Ballumslusen, hvor det fine slusehus kan ses på lang afstand. Selve sluseanlægget stod færdigt i 1915 (bygget mestendels af franske og russiske krigsfanger), hele anlægget var først færdigt i 1919, Jeg har læst, at slusehuset er præget af strømningerne fra Bedre Byggeskik. Ikke så underligt, det ser godt ud. Men mon det virkelig er bygget samtidig med digerne og sluseanlægget? Det må næsten være bygget efter genforeningen.

Andre kan godt tage billeder af sluserne. Vi besøgte som sædvanligt, når vi er i den ende af landet, Tønder Kunstmuseum, hvor der netop nu er en udstilling af Henrik Saxgrens fotos fra Tøndermarsken, og et af billederne er taget ved Vidåslusen:


Man er vist nødt til at befinde sig i en båd for at tage sådan et slusebillede. Den fine udstilling kan i øvrigt ses til 1. september. Billederne - og mange flere end dem på udstillingen - er egentlig taget til bogen Tøndermarsken, hvor Hans Edvard Nørregård-Nielsen har skrevet teksten, men hvor er billederne dog meget flottere, når de kommer i stort format.

lørdag den 25. maj 2019

I vest

Det startede egentlig med, at en af mine tysk-medkursister opdagede en udflugt til Pellworm på Store Bededag.

Vi har i den forløbne sæson læst Schneetage af Jan Christophersen, og den handler blandt andet om Vadehavet, hvor Pellworm ligger, og om den forsvundne by Rungholt. Vi var flere, der gerne ville med på den tur - faktisk 8 i alt, men Dorthe og jeg syntes, at vi lige så godt kunne kombinere det med en ferie på Rømø.

Ergo bestilte vi et feriehus magen til det, vi boede i i november for 5½ år siden, stort nok til at Annett og Yrsa også kunne bo der. De ville gerne med, og de ville også gerne med på turen til Pellworm.

I november 2013 havde vi meget skiftende vejr og især en masse blæst grænsende til storm. Denne gang havde vi i sagens natur bedre vejr, selv om det ikke var rigtig sommer.

Rømø har en masse natur at byde på, tidevand, fugleliv, og så har de en fantastisk bred sandstrand. Vist nok en af de bredeste i hele verden.

I det fjerne ses drageflyvere
På billedet er det stranden ved Lakolk. Jeg tror, der var en hel kilometer fra klitrækken til vandkanten. Inden man kommer til stranden, skal man forbi Lakolks indkøbscenter. Det er så grimt, at det nærmest er en oplevelse!

Ellers er det begrænset, hvor mange attraktioner, der er på øen, og jeg tror, vi besøgte dem alle. Tønnisgård Naturcenter, Kommandørgården, kirken og kirkegården, havnen i Havneby, hvor vores feriehus lå, og Toftum Skole, den mindste skole i landet.

Den er da sød, den lille Toftum Skole
Skolen blev bygget af beboerne på nordøen i 1784, og beboerne i de små samfund der var forpligtet til at lade deres børn - både drenge og piger - gå i skolen.

Det var også de lokale gårdmænd, der stod for undervisningen -  mange af dem havde tidligere været styrmænd eller kaptajner, så de var absolut ikke uuddannede. Skolen fungerede til 1874.

Et andet lille hus lå lige midt i det flade landskab, som jeg er så vild med. Læg mærke til det meget lille udhus. I horisonten er Rømø-dæmningen, de to knotter er lastbiler, der måske er kommet med Sild-færgen til Havneby.


Rundt om i landskabet lå der selvfølgelig også de karakteristiske marskgårde. Dem tog jeg af en eller anden grund ingen fotos af, men så er der også en grund til at tage tilbage til Rømø igen. Det passer for resten ikke helt, for jeg har billeder af Kommandørgården, som nu hører under Nationalmuseet.

torsdag den 23. maj 2019

I øst

Vi har været på et par ferier her i maj. Først var vi 5½ dag i København. Vi boede i en af vores feriefonds lejligheder, og turen var et forsøg. Vi ville med offentlig transport, men prøve at klare os med ikke så megen bagage, selv om vi skulle have håndklæder og sengelinned med.

Det gik fint, så nu overvejer vi at tage til Berlin også på den måde.

Vi boede på Frederiksberg på grænsen til både Vester- og Nørrebro. Et herligt sted med gåafstand til en hel masse. Billedet er taget i Rantzausgade, hvor der var mulighed for dagligvareindkøb, men vi spiste nu mestendels ude.

Vi besøgte et par udstillinger, men var ikke specielt begejstrede for nogen af dem. På Gammel Strand havde de en stor udstilling med værker af Hans Purrmann. Vi kendte ham ikke i forvejen og brød os ikke særligt om ham.

På Kunstindustrimuseet - nu Designmuseet - var der en stor udstilling i anledning af Bauhaus' 100 års fødselsdag.

Den kom omkring rigtig mange aspekter, og der var spændende indfaldsvinkler, men vi syntes, udstillingen kunne være bedre kurateret. Den var temmelig rodet og med alt for meget læsestof.


Vi brugte en del tid på at se en film om Berlin fra 1927. Berlin - Sinfonie einer Grossstadt hed den, og den var lavet af Walter Ruttmann. Spændende film, men meget uprofessionelt blev den vist i bredformat uden hensyn til de oprindelige proportioner. Det er da for dumt! Man kan godt se det på de to mænd på billedet fra filmen - de er blevet lige brede nok.

Ellers stod den på afslapning, besøg i nogle af de københavnske garnforretninger og frokost med min søster, der heldigvis havde ferie på det tidspunkt. Nå ja, så var vi for resten også til 1. maj demonstration.


1. maj spiste vi morgenmad i Blågårdsgade. Undervejs var vi kommet forbi Enhedslistens demonstration på Blågårds Plads, og da vi gik derfra, stødte vi på en af demonstrationerne på vej til Fælledparken. Der kom liv i de gamle socialistiske hjerter, og vi gik med noget af vejen.

Det er længe siden, vi har fejret 1. maj. Her i Århus går dagen næsten kun ud på at konsumere en masse bajere. Eller sådan var det i hvert fald for nogle år siden, og så begyndte vi at bruge dagen til noget andet. Det er mere svung over det i København. Til vores store fornøjelse var nogle af parolerne de samme som dengang, vi deltog, så vi skrålede med af fuld hals.

Senere på måneden tog vi mod vest og syd til Rømø. Det kommer der mere om.

fredag den 10. maj 2019

Modefarver i strik

Selv om jeg ikke har lyst til det, så lader jeg mig påvirke af, hvilke farver, der er moderne i strik. I årevis har det været meget blide og bløde farver - i en strikkebog af forfatteren kaldt en duset farvepalet, hrmpff!!! De farver synes jeg generelt er kedelige, men jeg har alligevel strikket i farver i yderkanten af paletten. Især gammelrosa.

Strikket af Designclubs Duo Silke/Merino.
Mønsteret er inspireret af en silkekardigan fra Petite Something

Netop nu er det hotteste vist 4 eller 5 brede farver i striber. Det skal helst være en lys, en mørk, en douce og en klar farve og gerne nogle, man i hvert fald ikke kunne finde på at sætte sammen for bare tre år siden.

Striberne kom ind i moden for omkring et år siden, så de bliver nok snart umoderne igen, men strikkemoden halter altid lidt bagefter.

Jeg har også strikket striber, men ikke de moderne brede. På Filcolanas hjemmeside opdagede jeg en serie baby/børnetøj med striber og bobler, og jeg har strikket en af modellerne, der er designet af Sanne Bjerregaard, i et par forskellige farvesammensætninger.

Garnet blev hentet i lageret, Ecobutterfly Organics Andean Mist 100% bomuld. Økologisk og fairtrade og på alle måder et god-samvittighed-garn. Det er ikke så let at strikke lige så pænt som uld, men jeg er dog ret godt tilfreds med resultaterne. Kanterne skulle egentlig være ombukkede, men jeg synes, de bliver for voldsomme i bomuld, så jeg lavede almindelige ribkanter i stedet.

En af mine farvesammensætninger: Lys grøngul, lys og mørk blå
Jeg var nødt til at lære at frembringe nogle pæne bobler. Jeg fik hjælp af en videoPlummums gode blog - tak for den! - udviklede lidt på dem, og nu er jeg ikke bange for at strikke bobler mere.

De er da ok, ikke?
Det der med at købe garn til lageret til senere brug er ikke altid nogen specielt god ide. Prøv at se disse tre farver, som sikkert er købt for at blive strikket sammen:



De blev vel købt for omkring fem år siden, og nu er de totalt ude af billedet. Jeg synes selv, de er so last year - og det er udtrykket måske også, så dem bliver der ikke strikket af lige nu. I hvert fald ikke sammen.