Garnmesse i Vejle

I lørdags var vi sammen med Annett til årets anden garnmesse.

Det foregik i Spinderihallerne i Vejle - et dejligt sted. Jeg har jo en svaghed for gamle industribygninger, og jeg elsker, når de ikke bare bliver jævnet med jorden, men bliver brugt til noget fornuftigt.

På billedet er det kedelbygningen med tre formodede og - ser det ud til - forventningsfulde garnentusiaster på vej til de forjættede udstillingshaller.

Jeg har siden jul fået registreret en del af det garn, der af uforklarlige årsager ikke var blevet registreret, da jeg købte det. Faktisk troede jeg, at jeg var blevet færdig, men så opdagede jeg endnu en flyttekasse fyldt med garn. SUK!

Det er jo så moderne at lide af en eller anden form for skam, og jeg tror, jeg lider af garnskam. Hvorfor har jeg dog i tidens løb købt alt det garn uden at have nogen ide om, hvad det skal bruges til? I parantes bemærket synes jeg, skam er en ubrugelig følelse; det er bare en dårlig undskyldning, hvis man ikke også gør noget ved årsagen til, at man skammer sig. Dermed ikke være sagt, at jeg ved, hvad jeg skal gøre ved garnbunkerne. Men jeg skulle i hvert fald ikke have mere samlet til huse.

Der var såmænd fristelser nok. Det var Fiberfolk, der havde arrangeret, og faktisk var messen lidt anderledes end de fleste andre messer. Der var ingen Gepard, Sandnes eller BC Garn, det var virkelig folk, der selv havde haft fingrene i (farve)suppen, der havde standene.

Det betød så også, at det mestendels var håndfarvet garn, men der er begyndt at komme andre fibre end bare merino og mohair på banen. Det mindede mig lidt om den Wollfest, vi var til i Hamborg for 7 år siden. 

Der var også mange udstillere, jeg ikke kendte, og en del af dem havde minsandten deres eget særpræg. Mange af dem designer også deres egne opskrifter, og det var rigtig dejligt at se nogle modeller, man ikke kendte i forvejen.

Både Annett, som også har oparbejdet et større garnlager, og jeg undlod nye garnkøb. Dorthe strikker på tykkere pinde, end vi gør, så det går hurtigere, og hendes lager er absolut overskueligt, så hun kunne godt tillade sig at købe nyt. Blandt andet købte hun af de fine blå farver fra Knitgaard, en af de udstillere, vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med.

Til gengæld købte jeg en opskrift, en helt skøn projektpose fra Deadly Daisies (jeg har adskillige, men jeg skal jo også have adskillige projekter i gang med henblik på at blive min garnskam kvit) og en ny garntrisse. 

Den allerbedste stand købte jeg ikke noget fra. Det var Fine Detail med de skønneste håndlavede glasknapper. 

Jeg er helt pjattet med de knapper, og jeg skal have nogen af dem på et eller andet tidspunkt. Men helst, når jeg ved, hvad de skal bruges til, for jeg har altså også mange knapper i lageret.

Måske har jeg noget parat til knapper, når Fiberfolk om et års tid forhåbentlig arrangerer en ny messe i Vejle. Vi skal i hvert fald nok være der, og det er glasknapperne forhåbentlig også. Hvis jeg kan vente så længe...

Shopping i Berlin

Indrømmet: Jeg holder meget af shopping. Jeg køber bare ikke mere ret meget, for jeg mangler ikke noget, men da vi var taget helt til Berlin, købte vi alligevel noget: Garn og knapper, som vi også godt kan undvære, men som vi måske også kommer til at bruge.

Magasinet Maries Ideer har i flere omgange besøgt Berlin for at finde gode håndarbejdsbutikker. En af dem, der har været omtalt, og som vi ubetinget måtte besøge, var Paul Knopf i Kreuzberg. Paul Knopf handler - gæt engang - med knapper. Mon han har kastet sig over netop knapper, fordi han hedder Knopf, eller har han taget navnet Knopf, fordi han handler med knapper?

Butikken var meget mindre, end jeg havde forstillet mig, men der var ufatteligt mange knapper. Bogstaveligt talt fra gulv til loft.

De fleste blev opbevaret i papæsker som dem på billedet. Dem måtte vi ikke selv pille ved. Ikke på grund af knapperne, men på grund af æskerne, der var gamle, møre og skrøbelige.

Heldigvis var der også en del i rør, som vi godt måtte tage i nøjere øjensyn på egen hånd. Vores første indtryk var, at de var rædsomt dyre. Som Dorthe sagde, så ville hun kvie sig ved at give prisen i kroner, og her var den selvfølgelig i euro.

Selvfølgelig købte vi alligevel nogle af de rædsomt dyre knapper, og alle dem, vi havde forelsket os i, var da også af naturmaterialer, som naturligvis er dyrere end plastik.

Dem, jeg købte, var af perlemor, af glas og af både ben og horn. De sidste ses på billedet. Jeg må have lavet noget helt specielt, som de skal bruges til - eller jeg kan nøjes med bare at kigge på dem en gang imellem.

Den første garnforretning, vi var i, hedder Yarn over Berlin, og den ligger i Mitte. Den kendte vi godt i forvejen, for de havde en stand på strikkefestivalen i Hamborg for et par år siden. Dorthe havde købt noget garn hos dem, som hun har været meget tilfreds med.

De gør meget i meget lækker ren uld. Det frister ikke mig så meget, jeg vil gerne have noget blandet i. Kamel eller silke eller cashmere for eksempel. Det blev da også kun Dorthe, der handlede hos Yarn over Berlin.

Meget tæt på Yarn over Berlin bor Herr U, som slet ikke har noget webshop, men han har da en hjemmeside. Han havde også en del garner, der tiltalte mig.

Det sjoveste, jeg fandt, var noget ren bomuld. Det føles bare ikke sådan, for det er så blødt som vat. Det måtte jeg have et par bundter med af. Desuden købte jeg noget bomuld-cashmere og noget yak-merino. Det sidste er endda købt til et bestemt projekt.

Efter de to garnbutikker havde vi ikke behov for at besøge flere af slagsen. I stedet tog vi til Charlottenburgs julemarked, som havde fået meget rosende omtale af vores rejseleder. Vi kunne nu bedre lide det på Gendarmenmarkt, fordi der var en del andet end mad og drikke. Det er godt nok også hyggeligt med maden og drikkelsen, og for en gangs skyld fik også jeg smagt på de våde varer. Jeg fik også tysk grønkål, som jeg elsker - meget bedre end dansk grønlangkål, synes jeg. Jeg har tænkt mig at prøve at lave det selv, så jeg kan finde ud af, om det kun er på markeder, det smager så godt.

Sommer i april

Usædvanligt, men dejligt, med så høje temperaturer i april. Nu har vi allerede haft lidt sommer.

Jeg var forholdsvis fornuftig og malede noget af vores udvendige træværk den første af de rigtig gode dage. Det hader jeg, men jeg er for nærig til at betale for professionel hjælp, og så var det gjort, og jeg kunne med god samvittighed holde fri dagen efter.

Det bedste, jeg kan forestille mig, er næsten en bytur, så det blev det til. Og jeg skal love for, der var dømt sommer. Ved alle fortovscaféerne - og dem er der efterhånden mange af - var der fyldt op. Mest med unge, selvfølgelig, Århus er unægtelig præget af de mange studerende.

Fotoet er taget i Vestergade, da jeg var på vej hjem. Vestergade er en af mine yndlingsgader i byen. I det gule hus ligger Vesterlauget, lige ved siden af Street Coffee, to steder, hvor jeg kommer forholdsvis tit. Længere henne i gaden ligger Brætspilscaféen og Bill's Coffee, som jeg også frekventerer med jævne mellemrum.

Denne dag blev såvel frokost som kaffe nu indtaget i byens såkaldte latinerkvarter, der er et af de gode kvarterer i byen.

Der er kommet er ny falafel bar, Faour, i Klostergade. Jeg elsker falafler, så den måtte prøves, og det bliver ikke sidste gang. Gode hjemmelavede falafler i en frisk salat og med den bedste hjemmelavede chili, jeg nogen sinde har smagt som tilbehør. Ydermere var det billigt.

Vi gik lidt rundt i gaderne og nød stemningen, men så var der dømt knap-amok i Fandango i Gammel Munkegade.  Mange af knapperne fra Sys Fredens' tid er der endnu, så der er noget at vælge imellem og også noget, man ikke kan finde andre steder.

Jeg fandt ret hurtigt de knapper, jeg var på jagt efter til en lille trøje, jeg har strikket, men i nogle store glas er alle resteknapperne til bare 1,- kr. placeret. Det tager lang tid at rode sådan et par glas igennem, men vi hyggede os og fandt begge omkring 60 knapper til lageret. Klog af skade valgte jeg næsten kun dem, hvor jeg kunne få 6-7 ens. Jeg har rigtig mange enlige knapper, som jeg har købt, bare fordi jeg godt kunne lide dem, liggende.

Vi sluttede med kaffe og kage i Moccacity lige ved siden af Fandango. De har nogle af byens bedste kager - måske de bedste. Absolut hjemmebagt!

I ugens løb er der da også blevet gjort lidt ved haven....

Knap kærlighed

Jeg er forfærdelig glad for knapper, og det er vist en kærlighed, jeg deler med mange andre. Jeg skal altid kigge på knapper, både gamle og nye, og jeg kommer tit til at købe knapper, selv om jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge dem til.

Ikke desto mindre er det ikke altid, jeg har en knap, der lige passer til mit strik, men så er jeg jo nødt til at købe nogen.

Til min halsedisse på tykke pinde, som er blevet færdig, fandt jeg dog én fra lageret. En rigtig lækker knap af ben:

Jeg tror, jeg købte den hos Hanne i Højer for godt et år siden. I hvert fald har hun mange knapper, og også nogen, som jeg ikke havde set andre steder. I det hele taget er det et meget inspirerende sted.

Min mor havde en knapæske, som jeg elskede at lege med. Eller mere præcist: Jeg elskede at lege med knapperne. De blev sorteret efter størrelse, efter farve, efter herlighedsværdi og sikkert også på andre måder. Jeg kan tydeligt huske, at der var en del glasknapper, for dem var jeg specielt glad for. Gad vidst hvad er egentlig skete med den æske.

Kan I huske

Ole Lukøje-natkjolen?
Man skal nok ikke være meget yngre end mig for at kunne huske den.

Den kom frem, tror jeg, i 1957, og som alle andre piger på 8 år og deromkring ønskede jeg mig en. Jeg fik da også en i julegave af en af mine mostre. Lyseblå, i to lag nylon. Det yderste lag var vist med noget hvid dekoration på, og jeg var meget glad for den. Når jeg sov hos en af mine veninder, var det altid den, jeg havde med som nattøj.

Heldigt at den ikke var større, for så havde det sikkert været uudholdelig at sove i det der yderst kunstige nylon.

Eksemplaret i voksenstørrelse på billedet så jeg, da vi under vores lille Salling-ferie besøgte Tingfinderiet, en gård fyldt med genbrug og blandt andet en større afdeling med retroting. Jeg købte ikke Ole Lukøje-natkjolen, og jeg købte heller ikke en dåse fra Daells Varehus, selv om jeg havde vældig lyst til den. I betragtning af at jeg ikke mangler dåser, syntes jeg, den var for dyr.

Derimod investerede jeg i nogle glasknapper. Som mange andre har jeg svært ved at stå for spændende knapper, og måske kan de endda blive brugt til formålet på et eller andet tidspunkt.

Jeg købte 10 lyseblå og 10 mørkeblå og fik de lyse plasticknapper med i købet.

Jeg faldt også for en lille svensk bog fra 1956, altså nærmest jævnaldrende med natkjolen. Egentlig er den engelsk, skrevet og tegnet af Cicely Mary Barker. På engelsk hedder den Flower Fairies of the Wayside.

Der er de sødeste små digte og ikke mindre søde farveillustrationer om og af grøftekantens blomster.

Blomsterfeerne er fulgt med tiden, og har deres egen hjemmeside, vist mest for børn.

Helt tilfældigt tog jeg et foto af det opslag, der handler om storkenæb.

Det sidste, jeg købte, var unægtelig det rene pjat og ikke bare sødt, men oversødt. Nogle vil sikkert kalde det kitchet, og de har såmænd ret.

Det lille billede - ikke større end 12 cm på den lange led - af en koket damekat taler vist for sig selv.

Måske gik jeg lidt i barndom efter at være blevet sendt tilbage til 1957 ved synet af Ole Lukøjen.

Det investerede jeg i

Som nævnt kunne jeg ikke helt dy mig på strikkefestivalen:

Her ligger det indkøbte garn på strikkekurvens låg. Der er mest Country Casual fra Karen Noe. Jeg kan godt lide de douce farver, og de modeller, der var strikket af det, var lækre at føle på. Garnet udgår åbenbart, så det var på tilbud. Jeg købte 8 forskellige farver, og jeg aner ikke, hvad det skal bruges til.

Jeg kan jo også godt lide skrappe farver, og det var farverne, jeg faldt for i de to bundter Gepard angora. De skal sikkert bare bruges som effekt.

Endelig er der også et bundt af den lækreste bløde, mellemgrå babykameluld. Beregnet til den sædvanlige babyundertrøje, men den medfølgende opskrift havde en fin variation, som jeg glæder mig til at prøve - men det kan godt ske, det bliver i noget andet garn, og så bliver babykamelulden også til noget andet. Kommer de små babykameler egentlig ikke til at fryse, når man tager deres uld? Jeg får helt dårlig samvittighed.

P.S. Keramik-knapperne fra Buttonmad var slet ikke til at stå for. De er lavet i Sydafrika, og der var bl.a. alle mulige og umulige dyr. Det var MEGET vanskeligt at vælge. Men dem, jeg købte, var der kun et enkelt ark tilbage af - det hjalp på beslutningsprocessen. Sandsynligvis havde sælgeren flere i kufferten :-) Jeg er nødt til at strikke et eller andet specielt til disse knapper.

Knapper

Den sidste søndag i Berlin passede det så fint med programmet på stadion, at vi kunne nå at komme på marked først.

Vores lokale marked fandt sted på Strasse des 17. Juni lige ved Tiergarten S-togs stationen. I den ene ende af markedet er det antik- og loppemarked, i den anden marked for kunst og kunsthåndværkere. De har også en hjemmeside.

Vi nåede begge ender. Der var faktisk antikviteter, men også en del nye ting og skrammel i antikenden, mens kvaliteten i kunsthåndværkerafdelingen var ret høj. Kunst var der ikke så meget af.

Jeg fandt lidt nye (gamle!) knapper - jeg har en svaghed for sjove knapper, selv om jeg sjældent bruger dem til noget. De to sorthvide blomster og den mørkegrønne/hvide er af plastic, de små blå er glas. Alle disse blev købt på antikmarkedet, de søde blå i en stand, hvor de kun handlede med knapper.

Den store rødlilla, der også er af glas, havde jeg købt nogle dage før i en butik, der hedder Pearls Planet. Den handler kun med tjekkisk glas, primært glasperler og Swarovski-krystaller.

Da vi var næsten hjemme fra markedet, var vi blevet så erfarne berlinere, at vi kunne vise nogle andre vej dertil. Ikke så dårligt?