Svendborg

Vi har før været i Svendborg, og det er altså en lidt mærkelig - måske lidt kedelig - by. Vi synes hele attituden er, at det interessante ved byen er beliggenheden ved vandet. Hvis man kan få de besøgende sendt ud på vandet eller ud på øerne, så vil de nok være tilfredse.

M/S Helge er en af måderne at blive fragtet bort fra Svendborg på.
Her venter vi dog på at blive fragtet tilbage.

Det vil vi så ikke, men turistmaterialet var ikke meget bevendt, når det drejede sig om at udforske selve byen. Vi forsøgte så selv at finde ud af noget om byens herligheder, mens vi var i Lundeborg, men det holdt lidt hårdt. Måske er der ikke så mange herligheder.

Noget af det, der nævnes, er de nye havnearealer på Frederiksø. Det er dog stadig noget ufærdigt, måske bliver det godt engang. Derimod kunne jeg godt lide nogle af de gamle pakhuse og andre bygninger ved Nordre og Østre Kajgade.

Egentlig skulle der være en del gallerier og kunsthåndværkere i byen. Mange af dem havde dog en yderst begrænset åbningstid. Når man havde mandag til onsdag til rådighed, så var det uden for åbningstid mange steder. Det gjaldt ikke Galleri Q ved havnen (hvor ellers?), men det var desværre ikke så interessant igen. Med skam at melde syntes jeg, at gæsteudstillerne var de bedste.

Til gengæld er der et varieret udvalg af spisesteder og et par gode bagerier, hvor man også kan spise. Vi spiste med stor fornøjelse på flere af dem og kan anbefale Øland i Brogade, Baguette i Møllergade og Brød i Gerritsgade, hvor vi dog kun drak kaffe. Vi spiste også på Vintapperiet i Brogade. Det var en fejl, for de har foie gras på menuen, men der var stemningsfuldt i Salig Simons Gård, og det, vi spiste, var både godt og rigeligt.

I samme gård ligger Glasblæseriet, hvor Bente Sonne huserer. Hun er glaskunstner ud over det sædvanlige. Det vil sige, hun laver også de "sædvanlige" glas og skåle med farvede kanter eller fødder (det giver måske smørret på brødet), men hun kan meget mere end det.

Det kan hendes søster, Ulla Sonne, også. Hun arbejder bare med keramik. Hendes værksted og butik ligger i Sankt Peder Stræde. Begge søstre har en pænt lang åbningstid.

Den elegante ræv holdt måske til hos en skomager, jeg er ikke sikker. Men jeg er helt sikker på, at skoforretningen Aksglæde i Møllergade er et besøg værd. De har et større udvalg af sunde og smarte sko og støvler - jeg er altså ikke vant til ligefrem at kunne vælge!

Jeg nøjedes med et enkelt par korte støvler, men jeg tror, jeg ligefrem kunne finde på at køre til Svendborg netop for at handle i Aksglæde butikken igen.

Ræven var ikke det eneste dyr, vi så. Faktisk var der rigtig mange levende hunde, men vi så vist ikke én eneste kat.

Hissss

Den hvæsende gås på Gåsetorvet fandt vi heldigvis frem til. Jeg har jo en svaghed for gæs, og denne af Søren West er rigtig fin, synes jeg.

Faktisk var der rigtig mange skulpturer rundt omkring. For sent fandt jeg ud af, at biblioteket har udarbejdet en glimrende skulpturguide, men den kan jeg kigge nærmere på, hvis jeg skal have mere fodtøj.

Og så så vi alligevel et par katte i et vindue. Ikke levende, men alligevel.

Endelig er der smykkeforretningen Catz i Kattesundet. Et besøg værd, hvis man er glad for smykker.

Pensioneret, så...

...kan man få tid til at bage.

I sidste uge var jeg til en kær kollegas afskedsreception. På hendes arbejdsplads mente de, at nu ville hun få tid til at komme på besøg med hjemmebagt kage. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke har været på besøg med hjemmebag, men det kan da godt være, jeg skulle indhente det forsømte. Fakta er dog, at jeg har bagt flere gange, siden jeg fik min frihed, og det er bestemt ikke noget, jeg praktiserede i større stil, mens jeg arbejdede. Når jeg bagte, var det kager, stort set aldrig brød.

Men det har jeg gjort nu. Historien er, at jeg på Irenes blog så den trøje, hun er ved at strikke efter en opskrift fra Hendes Verden. Den kan jeg rigtig godt lide, så den opskrift ville jeg gerne have fingre i. Samme uge var der et strikketillæg med bladet, som fluks blev købt. Hvis det ikke var det tillæg, Irenes trøje var i, kunne der jo være noget andet godt.

Det var ikke det tillæg, og jeg syntes ikke specielt godt om modellerne i heftet. 

Men inde i bladet var der en opskrift på et havrebrød. Jeg elsker havregryn og bilder mig ind, at alt med havregryn smager godt, så det skulle prøves. Så ville indkøb af bladet ikke være helt spildt.

Det blev faktisk et udmærket brød. Heldigvis, for jeg måtte indkøbe både knækket rug og hørfrø, og der er til mange flere brød. Havregrynene har vi altid i huset.