Viser opslag med etiketten Kunsthåndværk i Centrum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kunsthåndværk i Centrum. Vis alle opslag

tirsdag den 6. november 2012

Ny på matriklen #1

Nina Führers rævekraver
på rad og række
Som dyreven går jeg naturligvis ikke med pels eller pelsværk. Sådan set har jeg ikke noget imod pelsen fra dyr, der har levet i det fri og er blevet skudt på en ordentlig måde, men det er umuligt at se, dels at dyret ikke er fanget i en fælde, og dels at det ikke er opdrættet på en pelsfarm.

Altså nul pels til mig (selv om jeg fra ældre tid har en rigtig fin pelshue, som det somme tider ærgrer mig lidt, at jeg må afstå fra at gå med).

Jeg kan ellers godt lide de der rævekraver, man kan gå med om halsen. Dem, der har en klemme i næsen til at holde kraven sammen med. Dem kan jeg selvfølgelig heller ikke gå med, men nu har jeg fået et alternativ.

KiC - Kunsthårdværk i Centrum - viste hollandske Nina Führer nemlig nogle helt geniale strikkede rævekraver. Hold da op, hvor er det godt fundet på. Hun havde også andre meget innovative ting.

OK, det er lidt fjollet at købe noget strikket til at tage om halsen, når jeg selv strikker så meget, men ikke desto mindre kan jeg nu tage en sølvræv om halsen uden at gå med pels. Meget smartere end de døde, rigtige ræve!

Jeg kom til at tænke på rævene i Skandinavisk Dyrepark. Der er både vilde ræve og ræve, der er vokset op på pelsfarme. De er  alle almindelige røde ræve.

Man kan let kende farmrævene, for de har meget større pels end de vilde ræve. De er også mere trygge i forhold til mennesker. Faktisk er det derfor, der er farmræve i parken, for så er der meget større chance for publikum for at se dem.

Ved fodringstid laver de deres eget lille show. Mikkeline hænger det meste af tiden på skulderen af dyreguiden. En helt bogstavelig betydning af udtrykket "en ræv bag øret", som hun - altså dyreguiden - sagde.

Parkens ældste ræv er Mikkel. Han er en vaskeægte vild ræv, men måske har farmrævenes adfærd smittet af på ham, for han viser sig faktisk meget frem.




Årets tema på KiC var SKO. Fint valg! Allerforrest i Ridehuset stod de fortolkninger af temaet, som publikum kunne stemme på til publikumsprisen. Mit valg var denne filtede sko frembragt af Lene Frantzen.

På billedet kan man i baggrunden se en af de andre sko i konkurrencen, nemlig en stilet af vingummier. Der var også en af lakridser - desværre kan jeg ikke huske, hvem der havde lavet dem. God humor, og jeg kunne godt forestille mig, at de blev publikumsfavoritten.

I skrivende stund er den forlængst uddelt, men jeg kan ikke finde ud af, hvem vinderen er. Sløvt at det ikke er kommet på KiC's hjemmeside.



Lene Frantzens filtsko var til salg i en mere moderat udgave end konkurrencebidraget.

Gad vidst om de ikke er meget behagelige at gå i. I hvert fald promenerede Lene selv et par frække røde.









Der var meget rigtig fint kunsthåndværk på messen. Udpræget godt håndværk og mange gode ideer - måske kunne der alligevel godt have været lidt mere spræl. Men alt i alt en meget fin messe.

onsdag den 10. november 2010

Kunsthåndværk

Formålet med min bytur i søndags var udstillingen Kunsthåndværk i Centrum, og den var som sædvanligt værd at besøge.

Der var i år meget keramik og mange smykker og ikke ret meget glas. Fint med de mange smykkemagere, det er tit hos dem, det sjove sker, synes jeg. Derimod savnede jeg noget mere tekstil. 




Glas interesserer mig normalt ikke så meget, men Lotte Thorsøes store, organiske, lidt monumentale værker i glas og beton fangede øjet.

Meget lækre at røre ved. Dem kunne jeg godt lide. Der er et bedre billede af dem på hendes egen hjemmeside.


Birthe Rågårds katte i keramik kunne jeg selvfølgelig heller ikke lade være med at kigge på. Frække, sjove og meget kattede. 


Der kom nu ikke nogen katte med hjem - faktisk har vi rigeligt med kattefigurer og -billeder foruden de levende. 


Derimod kom en and med hjem - på en broche fra frk. Toft.
Hun arbejder i en porcelænsagtig keramik, og resultaterne er lidt frække og med et smil i øjet - og så er en and jo næsten lige så god som en gås. Jeg opdagede bagefter, at frk. Toft også bor i Åbyhøj, og på nuværende tidspunkt er der ikke så meget på hendes hjemmeside, men det kommer nok.


Jeg kunne heller ikke stå for Ane Meinert Folkes ringe. Hun bruger sjove materialesammensætninger. Sølv, gummi, horn, pels m.m.. Min ring er sølv og gummi, men jeg kunne nu også godt lide ringene med horn. Det var lidt svært at vælge.