Jeg elsker Carmen...

...og det gør de fleste andre nok også.

Jeg har set Carmen på scenen mindst 3 gange, og i dag så vi den i operabio med Elina Garanza og Roberto Alagna i de to store roller som Carmen og Don José. Bedre kan det ikke gøres! Elina er som skabt til femme fatale-rollen, og Roberto er en vidunderlig naiv bondedreng. Ikke underligt det er hans signaturrolle. Men det allerbedste var deres vokale præstationer, de gav både gåsehud og rislen ned ad ryggen.

Som sædvanlig var også alle de andre roller stærkt besat - dog var vi en lillebitte smule skuffede over, at Mariusz Kwiecien, der skulle spille toreadoren, var blevet syg. Kor, orkester og iscenesættelse super - bl.a. var børnekoret bare så godt. Der var vist ikke noget at brokke sig over, og Carmen er altså en fantastisk opera.

Forrige søndag var vi til Strauss' Rosenkavaleren. Jeg har aldrig før set en Strauss-opera og var ret spændt, men det var ikke vores kop te. Der var sikkert ikke noget i vejen med opsætningen, og selveste Reneé Fleming sang i en af de hovedrollerne, men det forhindrede ikke, at vi kedede os så meget (vi faldt begge i søvn flere gange), at vi gik efter et umådeligt langt 1. akt. Jeg er åbenbart ikke til tysk opera. For mange år siden forsøgte jeg at se en Wagner-opera (jeg tror, det var Valkyrien) i Musikhuset. Også den gang faldt jeg i søvn flere gange i 1. akt, og jeg sad på en af balkonerne, så jeg var helt bange for at falde ned. Som sidste søndag gik jeg hjem efter 1. akt.

Næ, må jeg bede om Bizet. På YouTube er der flere fine koncertbrudstykker med Elina Garanza, der synger Carmen. Bl.a. dette, hvor hun synger Habaneraen.

En dejlig søndag

Søndage er næsten altid dejlige, men i går var nu usædvanligt vellykket.

Vi var kommet lidt sent i seng lørdag, så vi sov rimeligt længe, men nåede både at være til åben have i ClematisDanmark, til miniature-udstilling i Elsted og at være til koncert med stjernetenoren Roberto Alagna.

Jeg fik en ny klematis til den blå have. Den, jeg havde udset mig, var udsolgt, så det blev en anden, jeg fik med hjem. Den har blomstret i år, og nu skal jeg vente helt til næste år for at se, om den nu er lige så fin, som jeg fik fortalt.

Miniaturer er mest Dorthes gebet, men de her miniaturer - dukkehuse, små butikker, haveanlæg og meget andet, altsammen i 1:12 - var imponerende. Det er utroligt, at det hele kan laves så småt og præcist, og det var masser af fantasi i tableauerne. Billedet af garnbutikken er specielt til Irene!

Vi kunne godt have brugt længere tid med miniaturerne, men Alagna-koncerten var allerede kl. 16. Vi har hørt og set Roberto Alagna flere gange i operabio, men det var altså en vild oplevelse at høre ham live.

Han var i fantastisk sangform og er ydermere vældig charmerende, venlig og hjerteknusende. Han var i den grad til stede og på, og mon ikke størstedelen af det kvindelige publikum sammen med mig følte, at det var lige præcis dem, han sang til i arierne til Julie og Marcella? Repertoiret var lige efter vores smag - hvad kan man ønske mere?

Det så også ud til, at Alagna befandt sig godt i Århus. Han gav hele fire ekstranumre + et ekstra-ekstra nummer, hvor han bare blev akkompagneret af paukerne. Og bagefter signerede han cd'er og gav autografer - det er her, billedet er fra.

Godt at Dorthe insisterede på, at vi skulle have billetter til den koncert. Det kan altså godt betale sig en gang imellem at ofre det ekstra, der skal til, for at høre de helt store navne.

For resten sender de netop nu koncerten på P2. Gæt, om vi har radioen tændt!