I marcipanbyen

"Vi skal ned og spise marcipan" erklærede en forventningsfuld purk, der sammen med sin familie ventede på toget til Lübeck. Jeg havde erklæret, at i år ville jeg altså smage på glühweinen, når jeg nu var med tog, men det nåede jeg som sædvanligt alligevel ikke.

Ikke fordi der ikke var muligheder nok, men der er grænser for, hvor meget der kan proppes i hovedet, og måske er jeg egentlig ikke så vild med glühwein. Jeg smagte derimod på Marzipan-Cappuccino i Niedereggers café. Og spiste kage til. En Winterapfeltorte (uden marcipan), som var yderst lækker. Den berømte marcipan-cappuccino var sjov at prøve, men jeg bliver ikke afhængig af den. Efter den var der ikke hverken plads eller lyst til glühwein.

I modsætning til da vi sidst var på julebesøg i Lübeck, havde vi glimrende vejr i fredags. Det så ellers ikke rart ud, da vi i nattens mulm og mørke satte kurs mod grænsen, men inden vi nåede Flensborg, hvor vi efterlod kareten og skiftede til Deutsche Bahn, var det klaret op. Vores Schleswig-Holstein Ticket var vist steget et par € og kostede nu 36 af slagsen, men så var det også for os alle tre. Det er altså under 300 kr. En hel dags togture i hele Slesvig-Holsten. For tre personer! Endnu billigere når man køber på nettet. Hurra for Deutsche Bahn. For at sætte trumf på delte et par søde nissepiger chokolademandler ud til samtlige passagerer.

Når man i godt vejr går rundt i Lübeck, må man uvægerlig hele tiden se på husene.

Billedet er taget i en af smøgerne fra Trave op mod byen, vist nok i Depenau. Bemærk hvor skævt det fine gavlhus - nr. 2 på billedet - er.

Man kan heller ikke undgå at bemærke de mange kirker.

Vi så denne gang nærmere på Marienkirche, et imponerende bygningsværk med sit høje skib og kor. Man kan stadig se adskillige spor af krigens ødelæggelser. Det gør én lidt stille og eftertænksom.

Der spilles rigtig meget musik i kirken, hvor Buxtehude i sin tid var organist og også er begravet. Kirken har flere fine orgler.

Billedet nedenfor viser de søde dørhåndtag af bronze på en af dørene til Marien. De er lavet af Ingeborg Bukor i 1976.

Hüxstrasse var ny for os, men får en stor anbefaling med. Gaden lang er der fine og sjove forretninger og caféer, mange af dem i bevaringsværdige huse. Absolut ingen mærkevarebutikker, men mange kunsthåndværkere, et par gammeldags boghandlere, en rigtig urmager, en modist o.s.v. Høj kvalitet i indretning af butikkerne og i vareudvalget - det hele spiller sammen i Hüx, som den kaldes til daglig. Faktisk kender jeg ikke en eneste gade hverken i København eller Århus, der er lige så spændende.

Vi spiste sen frokost i Hüxstrasse, men desserten tog vi som nævnt i Café Niederegger. Jeg købte også marcipan med hjem. Jeg kan især godt lide deres espresso- og kirsebærmarcipan.

Vil du vide mere om marcipan, så prøv at kigge på Madam Sifs blog.

Denne fredelige engel så jeg i Käthe Wohlfahrt udsalget
på det traditionelle julemarked.
Så bliver det altså ikke mere julet.

Naturligvis var vi også på nogle af julemarkederne.

Tre styks faktisk: Kunsthåndværkermarkedet i Skt. Petri, middelaldermarkedet ved Marienkirche og det traditionelle marked på torvet.

Skt. Petri markedet er det bedste med høj kvalitet hos de fleste af udstillerne. Jeg købte igen fotokort fra H.-J. Buchhorn, og så købte jeg et par øreringe af papir lavet af Monika Bistram fra Hamborg.

Yrsa og jeg savlede længe over Janine Turans smykker. De var ikke dyre kvaliteten taget i betragtning, men dog så dyre, at vi ikke lige greb til €'erne eller betalingskortet.

Senere (vi var i Skt. Petri før Hüxstrasse) genså vi med stor tilfredshed Janine Turans smykker i Atelier Turan netop i Hüx. så måske engang...

I hvert fald har vi gevaldig lyst til at komme tilbage til Lübeck, gerne en sommerdag næste gang.

Alle gode gange tre

I mandags var vi på årets tredje endagstur til Hamborg. Vi brugte den sædvanlige opskrift: Bil til Flensborg og derefter med tog resten af vejen.

Vi var spændte på, om vi ville komme helt til Hamborg eller måtte nøjes med Flensborg, for vi kunne ikke, som vi plejer, købe vores Schleswig-Holstein Ticket på nettet. Det var dog kun bestillingsfunktionen, der var i udu. På banegården i Flensborg var der ingen problemer. Vi måtte betale 2€ ekstra for betjeningen, så det kostede den formidable sum af 35€ at komme frem og tilbage - men så gjaldt billetten naturligvis også os alle tre.

Først på programmet stod et besøg i St. Michaelis Kirken - til daglig Michel. Man kan se tårnet med uret meget langt fra. På en tidligere rundvisning fik vi at vide, at søfolkene altid brugte det ur, når de i Hamborg ville vide, hvad klokken var.

Sammen med en hoben andre mennesker var vi oppe i tårnet. Der er en trappe, man kan tage, men vi tog nu elevatoren. Vores ben og fødder skulle jo gerne holde resten af dagen.

Meget hurtigt steg vi 106 meter op til platformen lige over uret. Udsigten var fantastisk og jeg fotograferede til alle sider.



I den lette dis mod havneområdet med alle kranerne:

I modsat retning mod tv-tårnet, som er over dobbelt så højt som kirketårnet. Måske skulle vi tage op i det næste gang.

Basler-kolossen i forgrunden får ingen præmiering for sin spændende arkitektur, men den får husene med de fine gavle og adskillige etager til venstre til at ligne dukkehuse.

Man kunne komme endnu højere op ad vindeltrappen. Det afholdt vi os fra, vi var godt tilfreds med vores udsigt fra platformen.

På vej ned igen kunne vi kigge ud på Sankt Michael, der træder dragen under fode. Skulpturen står over kirkens indgangsdør.

Klokken blev over 2, inden vi forlod Michel for at finde et frokoststed.

Vi valgte Joh. Albrecht bryghuset, hvor Dorthe og jeg har spist en gang før. De serveret mest god, tysk mad, og så kan vi godt lide deres øl.

Efter frokosten fartede vi rundt med S- og U-Bahn. Vi fik rigtig brugt vores billet denne gang.

I Harburg ville vi finde en Villeroy & Boch butik i et indkøbscenter. Det lykkedes, og både Dorthe og Yrsa havde noget med derfra.


Tilbage til Schanzenviertel, hvor vi kiggede på butikker, men ikke købte noget, og til slut kaffe i Innenstadt. Selv om klokken var over 19 var det stadig så lunt, at vi kunne sidde udendørs.

Allersidste punkt på programmet blev et kort besøg i Karstadts chokoladeafdeling. Herligt med det store udvalg! Faktisk var der allerede kommet en del julechokolade frem, men det må vente et stykke tid endnu for mit vedkommende.

Improvisationer

Noget af det fantastiske ved at have fuld råderet over sin tid er, at der er plads til improvisationer.

I sidste uge improviserede vi en tur til Hamborg. Det vil sige, helt improviseret var det ikke, for vi havde aftalt med en veninde at tage af sted. Bare en dag, hvor det ville blive godt vejr. Det gjaldt bare om at vælge den rigtige dag.

I Tyskland vil man den kollektive trafik - det ses på priserne. For den formidable sum af 33 € kunne vi tre personer færdes med den kollektive trafik overalt i Slesvig-Holsten og Hamborg fra kl. 9 om morgenen til kl. 3 om natten. Men så er der da også inkluderet rabat til diverse seværdigheder. Billetten hedder Schleswig-Holstein Ticket, og den kan købes på nettet.

Det gjorde vi. Tog derefter bilen til Flensborg, parkerede på en langtidsparkering og tog toget til Hamborg lidt over 10.

Vi havde rigtig meget, vi gerne ville nå, men måske mest af alt ville vi indhalere storbyatmosfæren. Her er lidt illustrationer af vores dag:

Idyl: Speicherstadt med den endnu ikke færdige
Elbphilharmonie i baggrunden til venstre.

Mindre idyllisk. Stempel Schlüter har vist drejet nøglen om.

Kaffe i Det Gamle Kafferisteri i Speicherstadt.

- og is ved Binnenalster. I det hele taget indtog vi kun junkfood hele dagen.
Det værste var dog, at det tog en krig at servere vores junkfood-frokost.

Vi var også på byrundtur med bus (og rabat). Der kom vi rundt til nogle kvarterer, hvor vi aldrig har været før, og det kan i høj grad anbefales at hoppe på en rundtursbus. Der findes mange forskellige, men den vi var med, kørte bl.a. til velhaverkvartererne ved Alsteren. Meget imponerende huse, skulle jeg hilse og sige.

Inden Speicherstadt og byrundturen kom vi dog helt tilfældigt forbi Hachez Chokoversum. Helt ærligt, det var tilfældigt, faktisk anede jeg ikke, der er noget, der hedder sådan.

Chokoversum har til huse i en kæmpebygning, hvor kun Hachez bor, så vidt vi kunne se. Det er ikke der, chokoladen bliver lavet, men man kan alligevel komme på rundtur, og man kan komme på kurser i chokoladefremstilling.

Vi nøjedes med at besøge butikken, hvor man også kunne købe andet end Hachez, bl.a. Anthon Bergs A Xoco. Det så jeg ingen grund til, jeg holdt mig til Hachez.

Der var en del unge mennesker i butikken. De havde tydeligvis deltaget i enten rundtur eller kursus, og for dem var attraktionen gør-det-selv afdelingen.

Det skal ikke vare så længe, inden vi tager af sted igen. De der 33 € er ikke afskrækkende. Man kunne selvfølgelig også tage til Lübeck...

Lørdag morgen improviserede vi også, for da fandt vi ud af, at Århus Symfoniorkesters soloklarinetist, Mathias Kjøller, havde kvalificeret sig til finalen i Carl Nielsen konkurrencen i Odense.

Det ville vi gerne overvære, så vi købte straks billetter til søndag aften, og vi var så heldige, at Mathias skulle spille Mozart om lørdagen og Carl Nielsen om søndagen. Det blev til en meget fornem andenplads plus et par andre priser - den ene som bedste fortolker af Carl Nielsen -  til Mathias. Meget flot, der har aldrig været en dansker i finalen før. Og sjovt og spændende for os at overvære.