Blind eller døv?

Hvis jeg absolut skulle blive enten blind eller døv, og jeg selv måtte vælge, så ville jeg vælge at blive blind. Ganske vist er jeg glad for billeder, men det ville for mig være endnu værre at undvære musikken.

Orkestret er ved at gøre klar.
Nogle grå hoveder, men flest yngre musikere.

I løbet af de sidste par uger har vi været til alle Århus Symfoniorkesters sommerkoncerter, fire styk i alt, den ene bedre end den anden. Jeg har glædet mig så meget hver eneste gang, og når først jeg sidder på min plads, bliver jeg helt varm indeni af forventning. Næsten som da jeg var barn til jul.

Det har nu også været et godt program med - for mig - både kendt (og elsket) og ukendt musik. Blandt det ukendte musik af danske Hans Abrahamsen og polske Karol Szymanowski. Dem vil jeg gerne høre mere af. 

Blandt publikum dominerer de grå frisurer unægteligt.

Szymanowskis Violinkoncert nr. 2 hørte vi i går aftes spillet af en meget ung japansk violinist, Akiko Suwanai, og dirigeret af en lige så ung dirigent, polske Krzysztof Urbanski. Nej, hvor er det spændende musik, og hvor blev det godt spillet. Jeg synes, Akiko Suwanai har en utrolig klang med masser af over- og undertoner, og der manglede ikke noget i følelsesregistret.

For at det ikke skal være løgn, er sommerkoncerterne næsten gratis. Kun den i går kostede et mindre beløb. Ubegribeligt at der ikke var fyldt op på samtlige pladser. Jeg går ud fra, der er fri adgang for at gøre reklame for de "almindelige" koncerter. Jeg håber, det er lykkedes. Hvis det ikke er, er det i hvert fald ikke på grund af manglende kvalitet i koncerterne.

Nu holder symfonikerne sommerferie (gætter jeg på), men heldigvis bliver der lejlighed til at høre anden musik, for sommerens jazzfestival nærmer sig.

Jeg har ikke kigget nærmere på programmet endnu, men det skulle da være mærkeligt, hvis der ikke er noget, jeg gerne vil høre.

Foreløbig kan jeg godt lide plakaten.

For at vende tilbage til indlæggets overskrift, så må det have været aldeles forfærdeligt for Beethoven at blive døv. Og for Matisse at blive blind. De havde nok også gerne villet vælge selv. 

En dejlig søndag

Søndage er næsten altid dejlige, men i går var nu usædvanligt vellykket.

Vi var kommet lidt sent i seng lørdag, så vi sov rimeligt længe, men nåede både at være til åben have i ClematisDanmark, til miniature-udstilling i Elsted og at være til koncert med stjernetenoren Roberto Alagna.

Jeg fik en ny klematis til den blå have. Den, jeg havde udset mig, var udsolgt, så det blev en anden, jeg fik med hjem. Den har blomstret i år, og nu skal jeg vente helt til næste år for at se, om den nu er lige så fin, som jeg fik fortalt.

Miniaturer er mest Dorthes gebet, men de her miniaturer - dukkehuse, små butikker, haveanlæg og meget andet, altsammen i 1:12 - var imponerende. Det er utroligt, at det hele kan laves så småt og præcist, og det var masser af fantasi i tableauerne. Billedet af garnbutikken er specielt til Irene!

Vi kunne godt have brugt længere tid med miniaturerne, men Alagna-koncerten var allerede kl. 16. Vi har hørt og set Roberto Alagna flere gange i operabio, men det var altså en vild oplevelse at høre ham live.

Han var i fantastisk sangform og er ydermere vældig charmerende, venlig og hjerteknusende. Han var i den grad til stede og på, og mon ikke størstedelen af det kvindelige publikum sammen med mig følte, at det var lige præcis dem, han sang til i arierne til Julie og Marcella? Repertoiret var lige efter vores smag - hvad kan man ønske mere?

Det så også ud til, at Alagna befandt sig godt i Århus. Han gav hele fire ekstranumre + et ekstra-ekstra nummer, hvor han bare blev akkompagneret af paukerne. Og bagefter signerede han cd'er og gav autografer - det er her, billedet er fra.

Godt at Dorthe insisterede på, at vi skulle have billetter til den koncert. Det kan altså godt betale sig en gang imellem at ofre det ekstra, der skal til, for at høre de helt store navne.

For resten sender de netop nu koncerten på P2. Gæt, om vi har radioen tændt!