Aprilvejr i januar

Altså ikke når det gælder temperaturen, men når det gælder omskifteligheden. Den ene dag er der tåge eller regn, så en dag med skyfri blå himmel efterfulgt af en gang sne og frost og så endnu en dag med blå himmel. I dag er vi tilbage ved det grå og lidt tågede. Jeg får oplevet det hele på mine traveture.

Sjaggeren, som Dorthe har fotograferet, og en hel masse af dens artsfæller har vi haft stor fornøjelse af.

De holder til i et naboparcelhuskvarter. Der er nogle gennemgående veje med stikveje, og på hver stikvej er der ved hvert hus et træ af samme slags, men forskellige på de enkelte stikveje. På en af dem er det paradisæbler, og da der først var kommet lidt frost, kom sjaggerne også. Den første gang, jeg bemærkede dem, gav de en masse lyd fra sig. Jeg tror, det var for at holde solsortene væk, men solsortene var vist ligeglade. de valgte bare nogle andre træer. Nu er næsten alle paradisæblerne spist, men sjovt nok er der lige to træer, hvor der stadig er nogle.

Det pågældende parcelhusområde er fra lige omkring 1970, og jeg kan ikke lade være med at beundre, hvor gennemtænkt planlægningen har været. Igennem hele Åbyhøj går en grøn kile med flere parker, og på vejene er der som nævnt plantet masser af træer med både et samlende udtryk og variation. Nogle af dem er godt nok blevet fældet, men de fleste er der endnu.

Snemanden nedenfor er fra den første omgang tøsne. Senere er der selvfølgelig kommet flere snemænd, mange af dem udstyret med mundbind. De har dog det problem, at de ikke kan få mundbindet korrekt anbragt over næsen. 

Her har vi så den helt blå himmel:

Og lav sol over Århus. Eller i dette tilfælde over Åbyhøj:

Der er næsten altid nogen, der går tur med deres hunde i parken, men en dag mødte jeg også en kat i sele.

Den var længere oppe i træet, da jeg først fik øje på den, men nåede at klatre næsten ned, inden jeg fik fisket telefonen frem og spurgt, om jeg måtte fotografere.

Ejeren havde en stor rygsæk på ryggen, som katten hoppede ned i, hvis de mødte en uvenlig hund. Ret smart, synes jeg. Jeg blev trods alt ikke opfattet som så farlig, at det blev nødvendigt at komme i skjul, men jeg gik så heller ikke så tæt på.

Vores strik på marked

Søndag morgen. Vi er ved at gøre klar til endnu en dag på markedet.

Årets julemarked i Elværket er overstået - og vel overstået!

Vi var i år med både lørdag og søndag, og ud over at det var rigtig hyggeligt, så var vi også godt tilfredse med salget.

Annetts Rudolf på vej ind i bilen

Jeg fik også selv købt lidt ind i nogle af markedets andre stande. Blandt andet har vi fået et nyt husdyr, Lille Rudolf. Hele lørdag så man folk vandre rundt med rudolfer under armen, det så bare så sødt og sjovt ud.

Annett kom på besøg lørdag og forelskede sig straks i rudolferne, men desværre var alle de resterende reserverede. Der ville dog komme nogle flere med søndag, så jeg blev bemyndiget til at købe én i passende størrelse.

Der var 7 nye rudolfer med, og inden markedet var rigtigt åbent var de tre første solgt. Blandt andet en til Annett. Den allermindste var der endnu, og jeg syntes, den sagde til mig, at den gerne ville med os hjem. Efter 10 minutters betænkningstid hentede jeg Lille Rudolf, og lige nu står Annetts og vores og hygger sig sammen hos os. Der blev vist nok solgt mellem 60 og 70 rudolfer, i øvrigt til sælgernes store overraskelse.

Da jeg lavede mit strikkeregnskab i morges havde jeg i årets løb solgt for mere, end jeg har investeret i nyt garn. Det fine grønne tal er dog allerede blevet forvandlet til rødt igen. Jeg må nu gerne strikke nye babykjoler, babyveste og babystøvler, og især vestene havde jeg ikke garn til i lageret. Det har jeg nu!

Årets bedste... kaffe. I 2017, altså

Sidste år handlede et af mine indlæg om, at jeg burde glæde mig til, at det lokale apotek flyttede til nye lokaler.

Det glædede jeg mig nu ikke specielt til, men det burde jeg have gjort. Et par måneder efter flyttede der nemlig en ny lejer ind i apotekets gamle lokaler: Emmery kom til Åbyhøj, Endelig en anstændig kaffebar i gå-afstand.

Åbyhøj-boerne har taget godt imod deres nye café. Der er næsten altid mange mennesker i alle aldersgrupper fra babyer til pensionister og stort set ligeligt fordelt på begge køn. Mange mødre og fædre kommer forbi med ungerne; de skal vel også lære at gå på café. Det bidrager altsammen til den gode stemning

Selv juleaftensdag, hvor ovenstående foto blev taget, var der kunder.

Indretningen er lys og rar. Der er ingen levende lys til at forpeste luften. Kaffen er god, det er hindbærsnitterne også (faktisk de eneste hindbærsnitter, jeg bryder mig om), og alt er økologisk.

Deres brunkager, som kun kan fås til jul, er uforlignelige. Og så videre...

Åbningen af Emmery i Åbyhøj var helt sikkert årets kaffebegivenhed for mig i 2017. Behøver jeg nævne, at jeg er stamkunde?

P.S. Indlægget er ikke sponseret!

Vores lokale julemarked

...fandt sted i weekenden i Åbyhøjs nye beboer- og kulturhus i det gamle elværk på Thorsvej. Markedet er arrangeret af Åby Biblioteks Venner, og det havde de gjort godt.

Om et par minutter åbnes der for publikum, som minsandten stod i kø for at komme ind.

Kranerne i loftet er blevet bevaret
og er med til at giver lokalet karakter.

Elværket blev indviet som Åbyhøjborgernes hus i august, og det er bare blevet så dejligt og fyldt med atmosfære. Det var også særdeles velegnet til julemarkedet. Vi kunne se, at der var en del af de besøgende, der ikke havde besøgt stedet før, for der blev rigtig kigget rundt og især op.

Ligesom sidste år havde vi en stand med vores strik. På plakaterne stod der, at der ville være stande med kunsthåndværk. Vi mener nu, vores strik er mere hobby og husflid end ligefrem kunsthåndværk, men i mange af de andre stande var det kunsthåndværk, endda af høj kvalitet.

Der var mange besøgende på markedet i det gode vejr, men bortset fra lidt trængsel i caféen var der vist plads til alle. Vi solgte også meget bedre end sidste år. Tilsammen fik vi solgt for over 4000,-. Mere end tilfredsstillende, synes vi.

Jeg fik bl.a. solgt alle mine kjoler, så nu må jeg gerne begynde at lave nye. Herligt, jeg kan godt lide at strikke kjoler. Også alle de uldne veste blev solgt. De fleste af dem var også med sidste år, og der blev da kigget på dem, men det var også det hele. 

Pulsvarmerne gik også godt, men det gjorde de også i 2015. Der var ellers adskillige, der havde pulsvarmere med, men mine var vist de eneste med tommelfingre i. Flere par blev solgt til børn, selv om de var for store, men pigerne insisterede på at få dem. Jeg må vist se at få strikket nogle i børnestørrelse.

Én erfaring går dog igen fra sidste år: Vi skal stadig passe på med ikke at bruge alt for mange farver. Men gad vidst, om vi overhovedet får strikket tilstrækkeligt til at også at have en stand i 2017?