De er overhovedet ikke uundværlige, men jeg er vældig glad for dem. De er købt hos finske Sukkaplokki og er lavet af genbrugsplast.
Og hvad er det så? De fleste strikkere kan nok se, at i midten ligger nogle maskemarkører. Jeg har allerede adskillige af Sukkaplokkis maskemarkører, og det er bare mine yndlings. Jeg bruger helst ikke andre, så jeg kunne godt bruge flere, når jeg alligevel skulle have noget sendt fra firmaet. Teoretisk set kan man bare bruge nogle garnløkker, men der er altså mindre risiko for at strikke markøren med ind i strikketøjet, når der er lidt mere substans i dem end i en garnløkke.
De to andre tingester - som var det, jeg egentlig købte - er det nok ikke alle, der lige kan identificere, men det er da PULSVARMERBLOKKERE. Jeg er i en gruppe på Ravelry, hvor emnet er pulsvarmere, og jeg har et godt stykke tid kigget misundeligt på de blokkere, som andre bruger til præsentation af deres færdige pulsvarmere. Eller mere præcist fingerløse handsker, men det er en noget klodset betegnelse, så jeg siger pulsvarmere, selv om der er tommelfingre i.
Jeg havde aldrig set sådan nogle i nogen garnbutik, og hvad mon de tingester i det hele taget hedder? Nå, jeg fik spurgt et af de andre medlemmer i gruppen. Hun mente, at de måtte hedde mitten blockers, og ganske rigtigt: Da jeg søgte på det, kom der adskillige hits.
Jeg har en svaghed for genbrugsplast, så da jeg så Sukkaplokkis, var jeg solgt. Blokkerne var i hvert fald. Måske vil jeg dog investere i endnu et par, for der findes også nogle med fingre, bare ikke fra Sukkaplokki.
Her ses blokkerne i brug til mine nyeste færdiggjorte pulsvarmere. De var sjove at lave. Mønsteret hedder Sourwood Mountain, og det ligger til fri afbenyttelse på Ravelry. Designeren hedder Erica Jackofsky. Garnet er et god-samvittighed-garn, der hedder Meine Wolle Baby Kamel Plus. Firmaet er Pro Lana, og garnet er ekstremt lækkert.
Men tilbage til det med udstyret. En hel del siger, at man aldrig må gå ned på udstyr. Jeg synes, det er noget pladder og bare er en undskyldning for at købe løs. Så hellere indrømme, at man er en håbløs forbruger, der ikke kan lade være med at købe unødvendige ting.
Når man kommer i min alder - næsten 70 - mangler man i reglen ikke så meget, og jeg må da indrømme, at jeg somme tider savner at købe ting og sager. Et stykke tid kompenserede jeg ved at købe garn, men den går ikke længere. Lageret er blevet for stort. Så nu er det strikkepinde og tilbehør, der står for skud.
Der var en lille gave med i pakken fra Sukkaplokki: Et nøgleringsvedhæng med målehuller til pinde nr. 3 og 3.5. Jeg tror, alle smarte firmaer lægger sådan en lille goodwill-skabende gave med, og jeg blev også glad for den. Der var også en strikkepindemåler i facon som en robot med, men det var en, Dorthe, der har en svaghed for robotter, havde købt.
Sentensen, der også står på nøgleringsvedhænget synes jeg er mere pjattet end velvalgt.
