Blåt og godt - og orange

Netop nu - fra slutningen af maj til begyndelsen af juli - er vist den tid på året, hvor vores lille have er allerkønnest. Alt står så grønt og fint, og der er masser af blomster.

Dette billede af den blå side af vores lillebitte rækkehushave blev taget for en uges tid siden, og dengang var der ikke nær så meget, der blomstrede som nu. Tulipanerne er købt for at være blå. Det er de selvfølgelig ikke, men de er i hvert fald i den kølige side af rødlilla. De er faldet nu, til gengæld er der mange flere storkenæb, der er sprunget ud, og de er mere blålilla end tulipanerne.

Man kan se alle de fire træer, vi har til denne side. Fra venstre en broget benved, dværg-syrenen, vores japanske ahorn (det er den lille lyse klat) og sølvpilen, der er den største. Ved siden af syrenen står en lille kuglegran, som ikke er helt så lille mere. Jeg er nødt til at prøve at få den decimeret, men jeg kan ikke nænne det lige nu, hvor alle de nye skud står så fint. Det bliver til efteråret.

På det lille billede, der er taget oppe fra mit soveværelse på 1. sal, kan man se ideen i haven med den kvartcirkelformede terrasse og de tre buede bede. Klik på billedet for at se det i større format. Selv om haven er så lille, synes jeg, den er alt rigeligt, og der er nok at gøre i den.

Jeg har vist ikke helt styr på mine storkenæb mere. I de øverste bede omkring terrassen ved jeg, hvad jeg har, men i det midterste bed er jeg ikke så sikker. Jeg synes bl.a., jeg har spottet en Usguli Grijs, og det er godt, for der, hvor den plejer at være, er den ikke mere, og jeg har ellers været meget glad for den.

Til den anden side - indgangssiden, der principielt er holdt i rosa, pink og orange toner - blomstrer vores tre rhododendron, Linda, Moerheims Pink og Percy Wiseman. Især den sidste er helt overdådig i år.

Og så er der masser af orange valmuer

De breder sig til hele haven, hvis de får lov. For et par dage siden lugede jeg væk omkring vores lyserøde jordbær, så de ikke bliver kvalt, men ellers synes jeg, valmuerne er herlige.

Der er også to GULE valmuer, som vist er immigreret fra naboen. De er afmærket og skal fjernes, når de er afblomstrede, men inden de spreder frø.

Flere tulipaner og rhododendron

Den sidste nye tulipan i haven er måske en botanisk tulipan. Den er i hvert fald ikke så stor. Den står jo i den orange/pink/lyserøde have, så i min terminologi er farven lys orange.

Vi vidste ikke rigtig, hvor der var plads til den, da den blev sat sidste efterår, så det blev i et ledigt bed i krydderurtehaven, og der bliver den nok. Den står nemlig meget fint foran havens sidst blomstrende rhododendron. Dels blomstrer de samtidig, dels harmonerer blomsterne flot med rhododendronens, der er lyserøde i flere nuancer, nogle gange over i det abrikosfarvede. I år er der næsten ikke noget abrikosfarvet. På grund af vejret? Eller alderen?

Jeg er ret sikker på rhodoen er en Percy Wiseman, men har dog desværre ikke skiltet mere, så helt 100% er jeg ikke. Nogle venner har en rhodo, der ligner rigtig meget, og de kunne heldigvis huske navnet.

Rhododendron

Et par af vores rhododendron i forhaven står lige nu i fuldt flor.

Øverst et billede af 'Linda', som står ved vores noget udslidte postkasse.
Linda er vores næstældste rhodo, den er nok mindst 30 år gammel. Den har en intens pink farve og er meget rigtblomstrende. Den bliver som det ses ikke så stor, men en gang imellem er vi nødt til at beskære den lidt.

'Moerheims Pink' er noget sartere i farven, og den er meget større. Den står i det, vi kalder vores skovbund. Den er næsten lige så gammel som Linda. For et par år siden var den blevet noget tynd og pjusket, så vi gik i gang med en foryngelseskur, der gik ud på at fjerne nogle af de mere bare grene. Det ser ud til at være lykkedes helt godt. Sidste år var der ikke så mange blomster, men det er der i år, og faconen er også blevet meget pænere igen.

Vores allerældste rhododendron er den ganske almindelige blålilla - egentlig har den forkert farve til den pink/orange have, men det lever vi med, for vi fik den i indflyttergave, så den er nødt til at blive. Vi må trimme den med jævne mellemrum, for den kan jo blive kæmpestor, og i år ser det ikke ud til, at der er nogen blomster. Det kommer der forhåbentlig igen, også selv om farven er forkert.

Vi er ret omhyggelige med at få fjernet alle de afblomstrede blomster. Vi har somme tider talt, hvor mange vi har nippet af sådan ca., og det er oppe omkring de 1000 i de bedste år. Vi sørger også for at give vand omkring blomstringen, men ellers passer vores rhododendron sig selv.