Femlinger

Fire uger gamle bjørneunger er bare overnuttede 

Og de har ikke mindre end 5 af slagsen i Skandinavisk Dyrepark.

Når der er så mange, er det smart, at der også er to mødre, Barba og Bjørk. De er helsøstre, men hvem der er mor til hvem, vides ikke. Den lille detalje er såvel store som små øjensynligt aldeles ligeglade med.

Sandsynligvis er ungerne ikke femlinger, men de har samme far, Brutus, så de må vel være mindst trekvart søskende. 

Smuttur

Vi var liiiige en tur i Skandinavisk Dyrepark i går. Det er jo i år, der er bjørneungeboom, så hvis vi ville se de små endnu en gang, mens de stadig er små, var det ved at være tiden.

På grund af det dårlige vejr havde jeg ikke taget mit zoom-kamera med, og det andet havde jeg ladet blive i bilen, men det blev hentet ind, da vejret begyndte at arte sig, og jeg fik nogle hurtige skud.


Brunbjørnefirlingerne er vokset rigtig meget, siden vi sidst så dem. De var meget, meget livlige og ENORMT søde. Og frække og dygtige og forkælede. Især en af dem var skrap til at klatre i træer.

Ih, hvor fik man lyst til at give dem en ordentlig bjørnekrammer.

En af dem (ikke den på billedet til højre) burde hedde Sarantoya, for den er lige så madglad som hende. Den havde bestemt endnu ikke indset, at den netop IKKE får mad, når den gør opmærksom på sig selv. Det ville den kloge Sarantoya naturligvis hurtigt have fundet ud af :-) så helt ligner de ikke hinanden.

Man kunne måske godt kende forskel på de fire små krabater. I hvert fald syntes vi, at to af dem så lidt større ud og havde lidt bredere hoveder. Der var også lidt forskel på deres farve, i hvert fald var en af dem - så vidt jeg husker "Sarantoya" - mørkere end de andre.

Isbjørnetvillingerne var selvfølgelig også vokset, men de havde ikke ændret sig så radikalt siden sidst som de små brune bjørne.

De er meget forskellige i adfærd. Den ene ser næsten ud til at have vandskræk, mens den anden rigtigt boltrer sig sammen med mor Ilka i isbjørnesøen. Sådan har det været næsten hver gang, vi har været i parken, men om det er den samme unge, der ikke har lyst til at bade, ved vi ikke, for de ser fuldstændig ens ud.

Vi snakkede om, om de stadig får mælk hos deres mor, og det så vi på vores sidste runde, at det gør de.

Det så ud til, at både mor og unger hyggede sig gevaldigt, og at der stadig er mælk i hanerne, var tydeligt. Når en unge for en kort bemærkning slap sin dievorte, havde den nemlig et ordentligt flødeskæg. Faktisk kan man vist godt se det på billedet.

Siku er nu næsten 22 måneder gammel, og han vejer omkring 230 kg, men han er nu stadig en unge. Han er en ualmindelig køn isbjørn.

Han går sammen med den over 20 år gamle isbjørn Smilla, og det går fint, men vi spekulerede alligevel lidt på, om han nu også har det helt godt. Er han ikke lidt for tæt knyttet til sin suttesten, som han også er i gang med på billedet? Det er en lidt fattig erstatning for moderlig omsorg - hvis det altså er det, det er.

Rævene var meget fremme, og de er så rigtig fine ud

Så er det NU

...man skal tage til Skandinavisk Dyrepark, hvis man er bare en smule glad for bjørne.

Vi var der i tirsdags. Hele dagen! Her kommer lidt billed-bombing:

Sikus små søskende er født den 21. november og er altså ca. 5½ måned gamle.

Da vi kom til anlægget tog de en slapper, inden de for alvor viste sig frem for publukum.





De var fuldstændig som børn ved stranden: Tvilling 1 var en værre vandhund - hvilket man sådan set også regner med, når det er en isbjørn, det drejer sig om, men tvilling 2 var meget mere forsigtig.

Tvilling 2:
Der ligger et æblestykke. Skulle man hoppe i?











Nix - det vand er både vådt og koldt!













Tvilling 1:
Bangebuks! Kom nu - vandet er skønt!













Se mig! Jeg svømmer og svømmer.












Hvad med en slåskamp i vandet?













Tvilling 2:
Nej, jeg vil hellere være på træstammen!



Til sidst hoppede tvilling 2 dog også i og svømmede over på den anden bred, hvor den straks gik op igen.

Tvilling 1 og mor Ilka sammen i søen.

Siku er nu næsten 1½ år, og han er så køn. Da vi var der, var han også den reneste af isbjørnene, sandsynligvis fordi han opholder sig meget i sin sø.

Han er heldigvis ikke alene mere, for nu bor han sammen med den 22-årige Smilla - til stor glæde for begge.

Siku er ikke voksen endnu, og mens vi var der, både svømmede og legede han. Her har han fundet en træpind at lege med.

Isbjørne- tvillingerne er en sensation, men det er firlingerne hos de brune bjørne også. Det er meget, meget sjældent, at de brune bjørne får firlinger, men det gjorde Brunhilde den 5. januar.



Fire måneder gamle er de de mest bedårende og frække små plysbjørne.

Det er to hanner og to hunner, men de har ikke fået navne, fordi det endnu ikke er blevet bestemt, om de skal blive i Skandinavisk Dyrepark. Det sker først om ca. 1½ år, så vidt jeg husker.

Det er nu lang tid at vente på at blive døbt. Vi vil gerne foreslå Bjarke (det hed dagens dyreguide), Birger, Bodil og Beate.

Nu har vi vist os nok frem

Og vi er gået i brædderne

Ny på matriklen #1

Nina Führers rævekraver
på rad og række

Som dyreven går jeg naturligvis ikke med pels eller pelsværk. Sådan set har jeg ikke noget imod pelsen fra dyr, der har levet i det fri og er blevet skudt på en ordentlig måde, men det er umuligt at se, dels at dyret ikke er fanget i en fælde, og dels at det ikke er opdrættet på en pelsfarm.

Altså nul pels til mig (selv om jeg fra ældre tid har en rigtig fin pelshue, som det somme tider ærgrer mig lidt, at jeg må afstå fra at gå med).

Jeg kan ellers godt lide de der rævekraver, man kan gå med om halsen. Dem, der har en klemme i næsen til at holde kraven sammen med. Dem kan jeg selvfølgelig heller ikke gå med, men nu har jeg fået et alternativ.

På KiC - Kunsthårdværk i Centrum - viste hollandske Nina Führer nemlig nogle helt geniale strikkede rævekraver. Hold da op, hvor er det godt fundet på. Hun havde også andre meget innovative ting.

OK, det er lidt fjollet at købe noget strikket til at tage om halsen, når jeg selv strikker så meget, men ikke desto mindre kan jeg nu tage en sølvræv om halsen uden at gå med pels. Meget smartere end de døde, rigtige ræve!

Jeg kom til at tænke på rævene i Skandinavisk Dyrepark. Der er både vilde ræve og ræve, der er vokset op på pelsfarme. De er  alle almindelige røde ræve.

Man kan let kende farmrævene, for de har meget større pels end de vilde ræve. De er også mere trygge i forhold til mennesker. Faktisk er det derfor, der er farmræve i parken, for så er der meget større chance for publikum for at se dem.

Ved fodringstid laver de deres eget lille show. Mikkeline hænger det meste af tiden på skulderen af dyreguiden. En helt bogstavelig betydning af udtrykket "en ræv bag øret", som hun - altså dyreguiden - sagde.

Parkens ældste ræv er Mikkel. Han er en vaskeægte vild ræv, men måske har farmrævenes adfærd smittet af på ham, for han viser sig faktisk meget frem.

Årets tema på KiC var SKO. Fint valg! Allerforrest i Ridehuset stod de fortolkninger af temaet, som publikum kunne stemme på til publikumsprisen. Mit valg var denne filtede sko frembragt af Lene Frantzen.

På billedet kan man i baggrunden se en af de andre sko i konkurrencen, nemlig en stilet af vingummier. Der var også en af lakridser - desværre kan jeg ikke huske, hvem der havde lavet dem. God humor, og jeg kunne godt forestille mig, at de blev publikumsfavoritten.

I skrivende stund er den forlængst uddelt, men jeg kan ikke finde ud af, hvem vinderen er. Sløvt at det ikke er kommet på KiC's hjemmeside.

Lene Frantzens filtsko var til salg i en mere moderat udgave end konkurrencebidraget.

Gad vidst om de ikke er meget behagelige at gå i. I hvert fald promenerede Lene selv et par frække røde.









Der var meget rigtig fint kunsthåndværk på messen. Udpræget godt håndværk og mange gode ideer - måske kunne der alligevel godt have været lidt mere spræl. Men alt i alt en meget fin messe.

Siku status

Siku bliver 9 måneder i dag. Han vejer 72 kg. Vi besøgte ham igen i går. Nogle gange ligner han en voksen isbjørn, bare i miniformat, men det meste af tiden ser han stadig babyagtig ud. Og især er hans adfærd meget "babyet".

Sikus tunge er nu flot blå

Var der noget?

Siku er god til at lege selv.
Træstammer er rigtig godt legetøj.

Det er ikke noget problem at sidde oprejst,
hvis der er noget interessant at kigge efter.
Måske kommer en af hans dyrepasservenner med mad?

Gået i brædderne

Siku må vist være et af de allermest fotograferede væsener overhovedet. Der er også masser af Siku-film på You Tube.

P.S. Sikus mørke pletter i pelsen skyldes alger fra hans sø. Vi fik at vide, at da der var varmebølge, tilbragte han næsten hele tiden i søen.

Dyrebørn

Vi har haft et rigtigt menneskebarn på feriebesøg, så vi måtte absolut sammen med menneskebarnet se på dyrebørn.

I Skandinavisk Dyrepark, hvor Siku selvfølgelig var stjernen:

Siku vejer nu 58 kg. Vi kunne da godt se, at han er vokset, men han er stadig og ligner stadig en baby. Dog får han ikke flaske mere. Ligesom med de store isbjørne kaster dyreguiden mad ind til ham. Når Siku synes, det går for langsomt, rejser han sig på bagbenene for at fortælle, at han kunne da godt tænke sig noget mere.

Han får vist stadig mælk, men nu får han det altså i en skål, ikke i flaske.

Han ser ud til at trives fint, og han er bedøvende ligeglad med alle de folk, der står og beundrer ham.

Der var masser af kid hos dådyrene

Et lille sikakid lå i skjul mellem de visne blade.
Tidligere havde vi set det die hos dets mor.

I går var vi på Ditlevsdal Bison Farm på Fyn:

En af de større kalve spekulerer vist på,
hvad vi er for nogle mærkelige skabninger

Den alleryngste kalv i hælene på mor

At den amerikanske bison stadig eksisterer fritlevende er et mirakel. Bestanden på den amerkanske prærie faldt fra omkring 50 millioner i begyndelsen af 1800 tallet til under 100 i slutningen af århundredet. Det er helt ubegribelige tal. Så blev bisonen til gengæld fredet. Nu er der omkring 50.000, og arten anses ikke længere for at være udryddelsestruet.

Bare det går lige sådan med isbjørnen!

Gæt hvor vi har været i dag!

Ja, vi har besøgt den lille isbjørneunge Siku i Skandinavisk Dyrepark, og han er bare charmerende, skulle vi hilse og sige.

Han er nu 23 uger gammel, vejer 28 kg, og han er så sød og sjov. Både når han tager sig en lur, og når han leger. Vi håber sådan, at han udvikler sig til at blive en "rigtig" isbjørn og ikke bliver en ny Knut. Personalet gør i hvert fald alt for det.

Siku betyder havis, og sin unge alder til trods er Siku allerede ambassadør. Nemlig for sine vilde - hårdt trængte - artsfæller. Se mere om Sikus mission på Skandinavisk Dyreparks hjemmeside.

Der kommer flere Siku-billeder på Flickr (jeg tog mange!), og også billeder af nogle af de andre dyr. Især de røde ræve. Der var også rævehvalpe, men de behagede nu ikke at vise sig, mens vi kiggede på ræveindhegningen. Vi købte selvfølgelig sæsonkort, så vi håber på bedre held med hensyn til ræveungerne næste gang

Dyrebørn

I går var vi igen i Skandinavisk Dyrepark, især for endnu en gang at se de tre bjørneunger. De var vokset rigtig meget, siden vi sidst så på dem, og ligner nu meget mere de voksne bjørne, bare i lilleputudgave.

De to første gange, vi så bjørneungerne, var der én, der skilte sig ud. Han (vi er sikker på, det var én af hannerne) var meget af tiden tæt på mor Brynja, hvorimod de to andre hele tiden sloges og legede med hinanden. Dog så vi ham også en enkelt gang sidde og kigge på en blomst, så vi kaldte ham Ferdinand - kendere af den klassiske børnelitteratur vil vide hvorfor. Denne gang var der ingen af ungerne, der var specielt morsyge, og vi kunne ikke mere se, hvem der var vores Ferdinand.

Vi skulle selvfølgelig også hilse på den elgkalv, der blev født første gang, vi var i parken i år. Han er blevet en køn, langlemmet fyr, selvfølgelig stadig meget, meget mindre end de voksne. Han kom hen til hegnet, hvor vi stod, og det lykkedes mig at røre ved hans bløde mule.

Det mindste dyrebarn var en lille vildsvineunge:

Den er 2 uger gammel, og er den ikke sød? Som man kan se på billedet er hele den lille grisling ikke meget større end det voksne vildsvins tryne.

Festlig fortsat 1. maj

Da jeg boede i København tog jeg (naturligvis) i Fælledparken 1. maj, og det satte ligesom standarden for mine 1. maj'er.

Det var derfor noget af en skuffelse at deltage i 1. maj arrangementerne i Århus. Man kunne tydeligt mærke, at Århus er præget af studerende, den politisk-faglige linje var meget mindre markant, og det gik mest ud på at feste ved at drikke en masse øl.

Det gad - og gider - jeg ikke, det er ikke min måde at feste på. Så synes jeg, det er meget mere festligt at besøge en dyrepark, og især når der er bjørneunger, som der er i Skandinavisk Dyrepark i år.

Og nøj, hvor er de søde, mor Brynjas tre små. De er 4 måneder gamle nu og stadig meget små - i hvert fald har jeg aldrig set så små bjørneunger før. Man skal altså lede længe efter noget mere bedårende! De er også frække og skrappe og går ikke af vejen for de voksne bjørne i anlægget, blandt dem både Plys og Halvøre, som vi har kendt siden de var unger, så dem er vi altid glade for at gense.

Dorthe tog videoer af de - se den redigerede film HER