Dyr i og omkring sommerhuset

For det tilfælde at vi ikke skulle møde nogen katte på Fanø, havde vi medbragt vores egne. Eller mere præcist: Annett havde. Tifany og hendes på det tidspunkt 8-9-10 uger gamle killing Trolle. Og så var Gamine også kommet med som legetante og aflastning for Tifany. 

Jeg fik et enkelt ikke særlig fremragende billede af alle tre:

Trolle ligger på mig og hygger, Tifany til højre er ved at undersøge, om hun kan komme ind under tæppet, og Gamine står på bordet ved siden af.

Trolle er stadig brun om mulen, fordi hun tidligere, da hun skulle lære at spise andet end mors mælk, havde fået smatmad. Måske syntes hun også. at hun skulle være tortie ligesom de andre. Vi vidste udmærket, at hun ikke var tortie, men vi troede på det tidspunkt efter adskillige befamlinger i den anden ende stadig, at hun var en hun. Det har senere vist sig at være en fejl, så nu kan han godt blive pænt ren i hovedet. Vi lader os ikke narre mere.

Gamine er så smuk:

Tif er også smuk, men hende fik jeg ikke nogen gode billeder af. Her kommer i stedet et, fra da vi var i Nørlev:

Der var flere katte, der gik omkring huset, men de ville ikke snakke. En af dem var blå, og vi havde mange steder set opslag om en 14 år gammel blå kat, der var forsvundet fra en tysk familie, der ferierede i Rindby, så vi forsøgte at få kigget ekstra godt på "vores" blå kat. Det var dog ikke den forsvunde kat. I slutningen af ferien var der på et af opslagene skrevet, at den var blevet fundet, og vi fik at vide, at katten var blevet set på et vildtkamera og derefter lokket i en fælde. En lykkelig slutning!

Vi så mange rådyr omkring huset, både råer, en rå med to kid, og en ung buk var fast gæst ved huset.

Kaniner så vi som altid mange af:

Vi mente at kunne kende en af dem, der næsten altid sad i vores indkørsel, men ellers ser de jo umiddelbart meget ens ud - bortset fra én, for den var nemlig sort. Det har vi alligevel aldrig set før på Fanø.

Der var ikke så mange fugle omkring huset. Vi så mange skader og også en rødkælk og diverse andre, men fasanerne hørte vi næsten hele tiden, og vi så dem også flere gange. Især fædrene promenerede med deres afkom, men de her kyllinger var nu alene. Der var 5-6 styk, men jeg nåede ikke af fotografere dem alle. 

I år så vi ingen ræve, men faktisk mødte vi en del katte på øen. De får deres eget indlæg.

Fanøs natur og dyr

Som jeg før har skrevet, kan jeg godt lide flade landskaber - udsynet, himlen... Der var god lejlighed til at se flade landskaber og høj himmel på Fanø.

Vi var på en guidet tur på Søren Jessens sand, som ligger nordvest for "vores" sommerhus ved Fanø Bad.
Det så ud, som om skibene, der sejlede nord om Fanø, var gået på grund - på billedet Englandsskuden. Det var de selvfølgelig ikke - i modsætning til skipper Søren Jessen fra Hjerting, der gik på grund med skonnerten Anne Catriane i 1712 og fik højsandet opkaldt efter sig.

Det øverste billede er taget ved frokosttid og ved ebbe, mens billedet herunder blev taget en morgen, hvor vi gik ud for at samle havtornbær. I et helt anderledes lys og ved højvande.

 Dette billede tog jeg ved Sønderho. Det er Jylland i horisonten.

I Nordby Havn lå der tit et par sæler på sandbankerne. Foto taget en formiddag, hvor disen ikke rigtig var lettet.

Mange flere sæler så vi, da vi var på endnu en guidet tur til sælbankerne vest for Sønderho. Der var flere hundrede, tror jeg. Nogle af dem var nysgerrige og svømmede over for at kigge på alle de mennesker, der stod med kikkerter for øjnene.

Der var mange med på sælturen, men på turen på Søren Jessens sand var der kun os tre. Det samme var tilfældet på en "skrønetur", vi var på søndag aften i Nordby. Vi undrede os en del over, at der ikke var nogen af alle de mænd, der var slæbt med til strikkefestival, der deltog.

Vi så nok lige så mange kaniner som sæler. De er overalt på øen og laver en del skade, men vi syntes, de var søde og sjove at se på. De kønne små dyr er dog ikke så lette at fotografere. Når jeg forsøgte, så jeg mest den hvide bagdel i fuld fart væk, men et par anvendelige lykkedes det mig at få.

Det allersjoveste var nu næsten, da vi en dag på vej hjem til sommerhuset så en ræv og et rådyr helt tæt ved hinanden. De var udmærket klar over hinandens tilstedeværelse, virkede lidt agtpågivende, men ikke specielt bange. Som det ses på billedet, gabte ræven på et tidspunkt inderligt. De var så optaget af hinanden, at de var revnende ligeglade med os.

Vi kiggede på dem, til rådyret vendte bagdelen til og gik væk i god ro og orden. Ræven stod så lidt og kiggede, før den også luskede af.