Humor i reklamer

Reklamer er jo stort set en pestilens, men det hjælper gevaldigt, når reklamen er sjov. Det synes jeg, den her er:

Jeg kan meget godt lide Toms skildpadder, selv om de er lidt oversøde. men jeg kunne meget bedre lide forgængeren, den flade skildpadde med romcreme.

Den kom til verden samme år som mig, nemlig i 1949. Gik den mon ud af produktion, da den høje skildpadde blev introduceret?

Det gjorde den jo nok, men jeg ved med sikkerhed, at jeg spiste flade skildpadder i sommeren 1968.

Jeg var sammen med mine forældre, min søster og min faster Vera og onkel Arne fra København på en biludflugt i det jyske. Ude på heden, så vidt jeg husker ved Hampen Sø, lå der dengang en købmandsforretning. Onkel Arne bad om en pause, gik ind til købmanden og kom ud med en enorm pose fyldt med flade skildpadder. Jeg havde aldrig forestillet mig, at nogen kunne købe så mange skildpadder på en gang, men det var nok onkel Arne i en nøddeskal. Måske har det været restlageret, han købte, men de smagte ikke for gammelt, og vi smovsede i padder.

I virkeligheden er chokoladeskildpadden altså mere end 50 år gammel, men trods alt en årsunge i forhold til de virkelige skildpadder, der kan blive flere hundrede år gamle.

Billige tricks

Producenter gør alt muligt for at snyde os forbrugere.

Eksempel 1: Vores katte får kattemalt p.gr.a. henholdsvis hårboller og hård mave. De vil kun spise en bestemt slags, nemlig Trixie, så det har vi at rette os efter.

Malten serveres altid om morgenen på sengekanten, og Lilit får altid først.
Hun er færdig med sin portion, men slikker sig stadig om munden,
mens Sarantoya labber sit i sig.

Malten fås i to størrelse tuber. For at have styr på hvor meget de får, tager jeg lidt på min finger, og katten slikker det så af fingeren. Sædvanligvis køber jeg de små tuber, men en enkelt gang købte jeg den store, fordi det burde være mere økonomisk. Det var det bare ikke, for hullet i tuben var meget større end i den lille tube med risiko for, at kattene fik mere malt, end de behøvede.

Ingen tvivl om at Sarantoya synes, hun får noget lækkert.
Sådan har det ikke altid været, men da hun en gang fik hård mave,
tvangsproppede jeg malt i hende to gange. Derefter har hun spist det frivilligt.

Jeg gik tilbage til de små tuber igen, men minsandten om ikke hullet i dem nu også er blevet større. Jeg er sikker på, det er et trick for at få forbrugeren til at tømme tuben hurtigere.

Eksempel 2: For ikke så længe siden var et af de store tilbud i en dagligvarekæde den meget nødvendige vare chokoladeskildpadder.

Jeg har ikke normalprisen på skildpadder i hovedet, men jeg kunne da se, at der var 3 skildpadder i pakken. I "gamle dage" var der 4. Klart at det kan blive en god pris, når indholdet kun er 3/4 af det, man er vant til. I sandhedens interesse må jeg tilføje, at jeg ikke lige har present, hvornår normalpakningen indeholdt 4 skildpadder.

For resten synes jeg, skildpadderne var meget bedre i meget gamle dage, hvor man købte dem enkeltvis. De var ikke helt så store, noget fladere, og så var de fyldt med en gul romcreme. Meget bedre end det karamelagtige, der er i dem nu.