Ugens træ - uge 22

Jeg er mildest talt dårlig til at kende træer. For eksempel har jeg svært ved at kende forskel på ask og røn. Når det drejer sig om store træer, er det dog næsten altid en ask, og det gælder også træet på billedet, der står i Åby Biblioteks lille park.

På denne årstid er det nemlig ikke svært at afgøre, om det er det ene eller det andet. Dels har rønnen de hvide blomsterklaser, dels har asken også frugter, og endda ret iøjnefaldende.

Det var værre at fotografere frugterne, for de bevægede sig hele tiden lidt, selv om der bare var en smule vind. Mit bedste forsøg ses her.

Alle steder står der, at ask er let at kende på "de sorte knopper", men det er vel før løvspring?

Nu, hvor jeg har læst om asken, tror jeg, jeg godt kan kende den. I hvert fald et stykke tid. Og mens der er blade på.

Gæslinger

Yrsa fortalte. at der i en park i Randers bor en masse gæs. Med gæslinger! I flere forskellige størrelser. De gæslinger måtte jeg se, og der var ganske rigtigt adskillige flokke, der alle bestod af et forældrepar og et antal gæslinger, fra tre til fem. Jeg tog selvfølgelig også fotos, og her kommer et udvalg:

Nogle af de store gæslinger på vej mod søen.
Mor og far passer godt på.

En anden flok med lidt yngre afkom. Her var mor og far endnu mere agtpågivende.

En af de små, stadig meget dunede, slapper af midt i forrådskammeret.

Gæslingerne lå tit til bords, som var de medlemmer af aristokratiet i det gamle romerrige.

Hele familien i vandet

To af de store gæslinger.

Fjerdragten er i denne alder et mix af dun og mere blivende fjer.

Nogle af gæslingerne øvede sig i at bruge vingerne, men der går vist et stykke tid endnu, inden de kan lette.

En gåsemor eller gasefar

Jeg har næsten lige læst bogen Gåsefar af Michael Quetting, og i den er det altså forfatteren, der er far til gæslingerne.

I forbindelse med et forskningsprojekt bliver syv gæslinger præget på forfatteren. Formålet er at få gæssene til at flyve sammen med ham i et meget let fly. Det lykkes også, og jeg har tidligere i fjernsynet set forfatter og gæs flyve sammen. Det er meget imponerende at være så tæt på de flyvende gæs. Man kan for resten se nogle af optagelserne på YouTube.

Det var både sjovt og rørende at læse om de syv gæslinger og deres forskellige personligheder, og om forfatteren, der, som bogens undertitel siger, bliver klogere også på andre ting end gæs undervejs i forløbet. Jeg syntes, det var helt vemodigt, da han måtte tage afsked med de stort set voksne gæs.

Jeg er misundelig på Yrsa, fordi hun har sådan en dejlig park næsten i baghaven. Mig bekendt findes der ikke noget tilsvarende her i byen, men ok - Randers er jo ikke så langt væk.

Ugens træ - uge 21

I denne uge har jeg valgt et egetræ. Egens blade har en meget speciel farve, når de er helt nye og friske, sådan en grøn-gul-brun. De lyser op, når de står blandt de træer, der har været sprunget ud i flere uger, og alligevel kan de nyudsprungne blade næsten se lidt visne ud.

Jeg holder meget af den farve. Da vi for efterhånden en del år siden var i Firenze, var den farve meget langt fremme i modebilledet, så vi plejer at kalde den Firenzegrøn.

Træet er fotograferet i nærheden af den genoprettede del af Filsø.  Da vi første gang var på det lille, fine museum i Nymindegab, så vi mange malerier med Filsø som motiv - blandt andet en del af Johannes Larsen, og vi spurgte den, der passede museet om, hvor den sø egentlig lå henne. "Jamen, den er da blevet inddæmmet", var svaret. Vi var rystede!

Det har der så også været andre, der var, for en stor bid af området er blevet genskabt af Aage V. Jensens Naturfond. Flot!

Gæt hvor jeg var i går...

Svaret er: På brovandring på Lillebæltsbroen. Sammen med Yrsa, der var ingen andre, sådan en brovandring kunne friste.

Vi har haft planer om det i flere år, så nu, hvor vejret var så dejligt, skulle det være. Og vejret var perfekt, og det var turen også. Jeg var inden lidt ærgerlig over, at broen var lukket for biler, men det viste sig at være en fordel, for vi kunne meget bedre høre, hvad vores dygtige guide fortalte. Til gengæld kørte der flere tog, også godstog, og vi kunne godt mærke, at broen rystede, når de passerede.

Vi kunne selvfølgelig se vidt omkring. Til Skamlingsbanken i syd og Juelsminde i nord, og i bæltet så vi både en sæl og et marsvin. Og en masse små motorbåde, der havde deres hyr med den stærke strøm.

Vi var kun 7 på holdet. Det gav mere tid til snak, når der ikke var så mange, der skulle have instrukser og have tjekket deres udstyr og så videre.

Man går allerøverst på broen efter at have forceret en del trapper og lejdere. Selve det at gå så højt oppe gav ikke så meget sug i maven, som jeg havde forventet, men lejderne var hverken Yrsa eller jeg helt glade for. Vi blev dog bedre til dem allerede anden gang, de skulle forceres

Billederne har vores guide taget. Af åbenlyse årsager må man ikke have nogen som helst løsdele bortset fra briller med. Billderne er inkluderet i prisen og ligger til gratis download på brovandringens hjemmeside.

Egentlig savnede jeg ikke kameraet. Der var så meget at se på, og det var fint for en gangs skyld ikke at skulle betragte det hele gennem en linse.

En herlig tur og en stor oplevelse!

Ugens træ - uge 20

 

Ugens træ er et blomstrende kastanjetræ. Jeg er ikke tilfreds med billedet. Man ser ikke blomsterne nær så tydeligt på billedet som i virkeligheden. På næste billede ser man blomsterne, men der ser man ikke træet i sin imponerende størrelse. Det får blive som det er, jeg har ikke tid til at tage nye billeder.

Træet er i øvrigt et nyt bekendtskab for mig. Det står på Sankt Olai Kirkeplads i Århus, og det er åbenbart ikke et sted, jeg er kommet ret meget, selv om det er inde midt i byen, for jeg har aldrig lagt mærke til træet før dette forår.

Netop den slags træer, der bare står mellem byens huse og ikke i parker eller anlæg, er enormt værdifulde, synes jeg. Sidste uges dametræ er et andet eksempel.

Sankt Olai Kirke, som jeg heller ikke har haft kendskab til indtil for nylig, blev revet ned i 1500-tallet. Faktisk troede jeg, byen kun havde de to store kirker, Vor Frue Kirke og Domkirken, der begge er der endnu. Der har trods alt været et par stykker til, selv om Århus var en meget lille og ubetydelig by, indtil den i slutningen af 1800-årene fik vokseværk.

Man kan se kirkens grundform på pladsen, der nu udelukkende bliver brugt til rekreation. Blandt andet kan man sidde i træets skygge på bænken under det og kigge op i lyset gennem grenene.

Ugens træ - uge 19

Den nyudsprungne Ginkgo Biloba. Gad vidst hvor høj den er?

Ugens træ er et træ med historie. Det er et tempeltræ, Ginkgo biloba, der blev plantet i Læssøesgade på Nørrebro i København i 1862. Og så bliver det for resten kaldt Dametræet.

Vi har lige været 5 dage i København, og et besøg hos Dametræet var et centralt punkt på vores program. Vores egen ginkgo var lige begyndt at springe ud, da vi tog af sted, og vi regnede med, at den københavnske var lidt længere fremme. Ganske rigtigt, den stod nok så lysegrøn og nydelig.

I de senere år har træet været stærkt truet af fældning, da der skulle bygges nyt på grunden. Københavns Kommune mente, at man bare skulle jævne alt med jorden først, men lykkeligvis blev træet reddet, først og fremmest på grund af indsatsen fra folkene bag Red Byens Træer. Det kan man læse en masse om på nettet.

Træet har også været truet af en vedbend, der var ved fuldstændig at omslutte stammen og tage al lys og næring. Vedbenden er blevet fjernet af firmaet Morten og Rødderne, der har udført arbejdet som en gave til byens borgere. Flot!!!

Alle gode ønsker til Dametræet i fremtiden - en Ginkgo biloba kan faktisk blive ikke mindre end 1000 år gammel, så Dametræet er kun en årsunge endnu.

P.S. Jeg har lige læst mig frem til, at Ginkgo biloba hverken er et løvtræ eller et nåletræ, men derimod noget helt for sig selv.

Strik til en baby

For en gangs skyld har jeg strikket babystrik til en bestemt kommende verdensborger (som i skrivende stund er blevet født) og ikke bare til lageret.

For min kusine, der er farmor til babyen, strikkede jeg en heldragt:



Jeg er ikke nogen ørn til flerfarvestrik, og det tog mig lang tid at få lavet dragten. Girafpletterne skulle laves ud af hovedet, og når jeg havde strikket et stykke tid, kunne jeg simpelthen ikke finde på nye pletter og måtte holde pause. Til gengæld er jeg rigtig tilfreds med dragten. Garnet er Lana Grossa Cool Wool Alpaca, og mønsteret er kreeret af Christina Grant. Det hedder Baby Giraffe Onesie og kan findes på Ravelry.

For min tante, der er oldemor, strikkede jeg en klassisk trøje i retriller. Min tante bestemte både model og farve.

Til gengæld valgte jeg garnet, som er et rigtigt god-samvittighed garn. Både økologisk og GOTS-certificeret, hvilket betyder, at man kan være helt sikker på, at de får, der har leveret ulden, ikke har været udsat for mulesing eller andre former for mishandling.

Tit er god-samvittighed uld temmelig kradsende, men dette garn har alle merinoens bedste kvaliteter. Det er vidunderlig blødt, og det kan maskinvaskes.

Det fantastiske garn hedder Cheeky Merino Joy, og det er lavet af Rosy Green Wool.  Jeg har endnu ikke set det i en fysisk butik i Danmark, men det kan fås adskillige steder på nettet. Jeg købte mit hos Grønne Unger, og deres service var upåklagelig.

Senere har jeg både set og købt af garnet i Wollsucht i Rote Strasse i Flensborg. Nu behøvede jeg jo ikke mærke på kvaliteten, men det er altså rart også at se farverne i virkeligheden og ikke kun på nettet. Jeg købte en gyldenbrun, der hedder Pastel de Nata, og så bed jeg lige mærke i et par andre farver til eventuelt senere brug.

Fra os selv hentede jeg strik fra lageret, men frembragte også et par sneakers efter en opskrift, jeg ikke har prøvet før:



De er godt nok små, de sneakers. Er babyfødder virkelig ikke større? Igen har jeg brugt en Ravelry-opskrift, "My first sneakers" af Florence Merlin. Jeg faldt også over en opskrift på dansk på en side, der hedder 1000 ideer. Hvis jeg laver flere babysneakers - og det gør jeg nok - tror jeg, jeg vil kombinere de to opskrifter.

Snørebåndene er købte. Jeg strikkede først nogle efter opskriften, men de blev noget klodsede. Det synes jeg sådan set også, de købte er. I den danske opskrift ser de for tynde ud, så jeg mangler stadig den rigtige opskrift på perfekte strikkede snørebånd. Næste gang vil jeg prøve med hækling i stedet.

Ugens træ - uge 18

I den første uge af maj må ugens træ være et bøgetræ. Her er det:

Endnu ikke helt udsprunget, til gengæld med den friske grønne bøgebladsfarve.

Det var i øvrigt sværere at finde en bøg, end jeg havde regnet med. Jeg ville ikke køre efter den, jeg ville finde den på en af mine traveture i kvarteret. Bøgehække er der nok af, de er tydeligvis særdeles populære, men rigtige træer kneb det altså med.

Jeg kunne have valgt den bøg, der var ugens træ allerede i uge 13, men det lykkedes at finde en anden. Ved Åbyhøj Kirke, såmænd. Der er selvfølgelig også lidt bedre plads til store træer end i villahaverne.

Ugens træ - uge 17

Ingen tvivl om, hvilket træ, der skulle være ugens træ i denne uge. Jeg har nemlig kigget på dette træ, der står i nærheden af Den Gamle By, hvert eneste forår i årevis. Det springer ud lidt tidligere end de fleste andre træer (ikke lige i år, hvor der er en del andre, der også er sprunget ud), og det har den mest vidunderlige lysende grønne farve. Birken, der står foran, har dog stadig nøgne grene.

Jeg har i lang tid troet, at det var en ahorn, men i løbet af bededagsferien er jeg blevet belært om, at ahorn og løn aldeles ikke er det samme, hvilket også er rigtig nok, og jeg tror faktisk, at denne er en løn. Nærmere betegnet en spidsløn, der ligesom ahorn er en art af lønneslægten.

Når jeg tror det, er det, fordi det overhovedet ikke er de nye blade, der giver den fantastiske farve. Det er faktisk træets blomster.

Jeg har læst mig til, at spidslønnens blomster kommer før bladene. Hos ahorn kommer de efter, og ved en nærmere granskning af netop dette træ synes jeg ikke, at bladene rigtig er kommet endnu. De er kun lige ved at folde sig ud.

P.S. Nogle af de træer, der også burde have været ugens træ i sidste uge, er de talrige og smukke blomstrende mirabelletræer. Jeg nåede ikke at lave endnu et træ-indlæg, men jeg kan da lave en link til sidste års lovprisning af mirabellerne.

Sommer i april

Usædvanligt, men dejligt, med så høje temperaturer i april. Nu har vi allerede haft lidt sommer.

Jeg var forholdsvis fornuftig og malede noget af vores udvendige træværk den første af de rigtig gode dage. Det hader jeg, men jeg er for nærig til at betale for professionel hjælp, og så var det gjort, og jeg kunne med god samvittighed holde fri dagen efter.

Det bedste, jeg kan forestille mig, er næsten en bytur, så det blev det til. Og jeg skal love for, der var dømt sommer. Ved alle fortovscaféerne - og dem er der efterhånden mange af - var der fyldt op. Mest med unge, selvfølgelig, Århus er unægtelig præget af de mange studerende.

Fotoet er taget i Vestergade, da jeg var på vej hjem. Vestergade er en af mine yndlingsgader i byen. I det gule hus ligger Vesterlauget, lige ved siden af Street Coffee, to steder, hvor jeg kommer forholdsvis tit. Længere henne i gaden ligger Brætspilscaféen og Bill's Coffee, som jeg også frekventerer med jævne mellemrum.

Denne dag blev såvel frokost som kaffe nu indtaget i byens såkaldte latinerkvarter, der er et af de gode kvarterer i byen.

Der er kommet er ny falafel bar, Faour, i Klostergade. Jeg elsker falafler, så den måtte prøves, og det bliver ikke sidste gang. Gode hjemmelavede falafler i en frisk salat og med den bedste hjemmelavede chili, jeg nogen sinde har smagt som tilbehør. Ydermere var det billigt.

Vi gik lidt rundt i gaderne og nød stemningen, men så var der dømt knap-amok i Fandango i Gammel Munkegade.  Mange af knapperne fra Sys Fredens' tid er der endnu, så der er noget at vælge imellem og også noget, man ikke kan finde andre steder.

Jeg fandt ret hurtigt de knapper, jeg var på jagt efter til en lille trøje, jeg har strikket, men i nogle store glas er alle resteknapperne til bare 1,- kr. placeret. Det tager lang tid at rode sådan et par glas igennem, men vi hyggede os og fandt begge omkring 60 knapper til lageret. Klog af skade valgte jeg næsten kun dem, hvor jeg kunne få 6-7 ens. Jeg har rigtig mange enlige knapper, som jeg har købt, bare fordi jeg godt kunne lide dem, liggende.

Vi sluttede med kaffe og kage i Moccacity lige ved siden af Fandango. De har nogle af byens bedste kager - måske de bedste. Absolut hjemmebagt!

I ugens løb er der da også blevet gjort lidt ved haven....

Ugens træ uge 16

I denne uge står kandidaterne til ugens træ i kø, så måske kommer der en del to, men foreløbig er det denne kastanje (heste-, altså), der får æren.

Den står sammen med flere andre artsfæller i Klostergade i Århus ved muren til Vor Frue Kloster og den lille parkeringsplads i gaden. Det er træer, jeg tit har frydet mig over.

Det flotteste står nærmest ved Klostertorvet, som netop nu er ved at blive renoveret, så der er en masse rod omkring netop det træ. Jeg valgte at fotografere et andet, og heldigvis kan man ikke se rodet i baggrunden så tydeligt på fotoet som i virkeligheden.

Ikke alle kastanjerne har det lige godt. Jeg er bange for, at nogle af dem desværre er blevet ramt af kastanjesyge. Men en del ser ud til at have det helt fint, og lige nu er de ved at springe ud.

I mandags kunne man i Politiken læse, at man i København har udpeget en hel masse "ikoniske træer". Det betyder blandt andet, at de ikke uden videre må fældes. Bare man nu husker at fortælle bygherrer og entreprenører, at de ikke altid lige kan gå i gang med motorsaven.

Jeg blev så glad, da jeg læste det. Alene det fakta, at der er nogen, der bekymrer sig om byens træer og tager dem alvorligt, er glædeligt. Hvor ville jeg dog ønske, at der var en lignende politik i min kommune, men måske spreder ideen sig. Læs den gode artikel her.

Kastanjetræer er dejlige træer. De er smukke i udspring. De er også smukke, når de blomstrer.

Jeg er så gammel, at jeg kan huske kastanjerne på Rådhuspladsen i København. De var af den art, der havde lyserøde blomster. Jeg kan også huske sangen "Når kastanjen står i blomst på Rådhuspladsen". Når den gjorde det, var det forår og tid til at forelske sig.

Kastanjer er smukke hele sommeren med deres fligede blade, og de giver en dejlig skygge.

Og så er kastanjerne - altså frugterne - sjove og smukke, selv om de ikke kan spises. Hvem har ikke leget med kastanjer? Jeg har i hvert fald. Min morfar og mormor havde i min barndom en gård ved Assens, og en lille kastanjeallé førte op til gården. Det var altid en fest at finde kastanjer i alléen om efteråret og at lave dyr og andet af dem bagefter.

Jeg finder stadig kastanjer om efteråret, men nu bor de bare i min lomme.

P.S. Man kan for resten også farve med kastanjeblade. De giver gulbrune til brune farver afhængigt af bejdsningen. Jeg har et sjal, som jeg i sin tid lavede til min mor, hvor en af farverne er brun farvet med kastanjeblade.

Travl uge

Somme tider klumper tingene sig, så arrangementerne står i kø. Sådan en uge havde vi i sidste uge.

Faktisk begyndte det allerede lørdag den 7., hvor der var RAMA-festival - altså den årlige festival for musikkonservatoriets elever. Det er en af årets sjoveste dage, synes jeg.

Der er næsten tradition for, at vi starter med slagtøjskoncert, og det gjorde vi også i år. Som det plejer at være, var det ny musik. Altid spændende!

Senere hørte vi bl.a. Ensemble Edge, som vi har hørt tidligere, fortolke Jan Johansson. Denne gang med forstærkning af fire jazz-musikere, blandt andet en pianist. Det ville også være mærkeligt at spille Jan Johansson uden piano.

RAMA Big Band. Trombone solo.

Det er dristigt at komme med en ny fortolkning af så ikonisk musik som Jan Johanssons, og jeg syntes heller ikke, ensemblet kom helt i mål.

Måske var de for tæt på originalerne, som man selvfølgelig ikke kan gøre bedre. De skulle nok have bidraget med endnu mere nyt, end de gjorde. Eller måske skulle det simpelthen have været mere Ensemble Edge og mindre Jan Johansson. Men det var nu værd at høre under alle omstændigheder.

Vi nåede også nye danske sange, big band og til slut Pergolesis Stabat Mater. Med mere.

De to første koncerter vældig gode, i Stabat Mater syntes jeg for en gangs skyld, at man godt kunne høre, at solisterne manglede en del i deres uddannnelse endnu. Men det var en undtagelse. Alt i alt synes jeg, de unge musikere er vildt dygtige.

Det var så bare starten på ugen. Desuden var vi i biografen fire gange (der var blandt andet Tyske Filmdage, hvor vi så to vældig gode film), på guidet byvandring og til symfonikoncert. Foruden tandlægetjek og brystkræftscreening. Lavendlerne blev beskåret, og jeg var til en enkelt gang træning. Vi sluttede af, som vi startede, i Musikhuset, hvor vi i går hørte saxofonisten Anja Nedremos debutkoncert. Så var den uge også gået.

Den uge, vi lige er gået ind i, bliver ikke helt så hektisk, men kedelig bliver den nok ikke.

Ugens træ - uge 15

Jeg har tilbragt temmelig meget tid i byen i den forløbne uge, og ugens træ(er) bliver rigtige bytræer, nemlig plataner.

Plataner er sjove med de camouflagelignende stammer. Det ser også ud til, de kan klare hård beskæring, så de ikke generer den højhellige trafik.

Århus er ikke nogen specielt grøn by. Jeg synes, der mangler mange træer i bybilledet. Det er ikke nok, at der er nogle parker hist og pist, også i gadebilledet bør der være træer. Og nogle er der altså, som disse tre, der står i Vestergade.

Hamborg er for eksempel meget mere grøn, og der er mange plataner, har jeg lagt mærke til.

Ugens træ - uge 14

Denne uges træ blev endnu et birketræ.

Jeg har længe kigget på træets flotte silhuet, og da vejret i går blev så fint, tænkte jeg, at nu ville træet da nok snart springe ud, så hvis jeg ville have silhuetten med, skulle det være nu. Birk eller ej.

Den står i øvrigt i Åbyhøj Park, og det kan da godt ske, der først kommer blade på om nogle uger.

Citater om katte #42

For en boghandler er en kat temperamentsmæssigt en helt anden skabning end det samme dyr hos en fiskehandler eller en bager. I disse forretninger er katten et nyttigt dyr - jeg formoder, den er ansat for at spise fiskeindmad eller for at holde rotter og mus nede - men i min forretning tjener den som et nært familiemedlem. Den er på samme tid dekorativ - eftertænksom - stoisk, og den indgyder mig stor ro og tilfredshed.
William Young Darling (Fra The Bankrupt Bookselller, 1947)

De danske sundhedsmyndigheder ville da nok falde besvumsede om, hvis de oplevede en kat hos en bager. 

I andre lande tager man mere afslappet på den slags. Jeg har set en kat i vinduet hos en bager i Holland - helt åbenlyst. Det er også betydeligt lettere at have dyr med på hotel i udlandet, i hvert fald syd for grænsen. 

Vi tvang engang en rejsearrangør til at undersøge, om katte var velkomne på et hotel i Milano. Det var de selvfølgelig, hvilket vi sådan set også regnede med, for italienere elsker dyr, men vi var nødt til at være helt sikre. Det første, der skete, da vi ankom til hotellet, var, at der skulle hilses på kattene.

Vores egen Lilit holdt umådeligt meget af at sidde på min bogreol. Den var fyldt til bristepunktet, så hun kunne, selv om hun måske havde haft lyst, ikke sidde mellem bøgerne. Det ville ellers have været særdeles dekorativt.

Ugens træ - uge 13

Ugens træ er et bøgetræ. Jeg er sikker, fordi der ligger visne blade og "bogholdere" under træet.

Flot at have så stort et træ i sin have. Der sidder en af de allestedsnærværende duer i det. Faktisk tror jeg, der var to, men jeg kan kun få øje på den ene på fotoet.

Jeg kan nu bedst lide bøgetræer med blade på, men der er heller ikke så lang tid til. Tænk, at en fjerdedel af året allerede er gået. Man kan også se store knopper på den gren, som, tror jeg, stammer fra en magnolie, der stjaver ind i billedet.

Ugens træ - uge 12

Ugens træ blev fotograferet først på ugen, hvor det var flot vejr.

Heldigvis, for jeg har ligget mere eller mindre underdrejet med en irriterende hoste fra midt på ugen.

Nå, men træet står i Kunstbygningens Have. Det vil sige, det hedder ikke Kunstbygningen mere. Det er blevet døbt om til det åbenbart mere moderne Kunsthal Aarhus.

Jeg ved ikke, hvad det skal gøre godt for. De fleste her i byen kalder det alligevel stadigvæk Kunstbygningen. I det mindste fastholdt man et navn på dansk.

Og træet. Jeg gætter på, det er en poppel, men det kommer med på listen over træer til identifikation.

Det er et af den slags træer, hvor det er helt svimlende at kigge op i det. Det kunne jeg nu ikke få med i mine fotos, så i stedet har jeg valgt et billede af træet i fuld figur.




Lige ved siden af står et træ med sådan nogle frugter.

Hvilket? Igen en ægte kastanje?

Ugens træ - uge 11

Har dette træ ikke en vildt flot silhuet? Det synes jeg i hvert fald. Man kan ikke undgå at lægge mærke til træet, når man går hen ad den pågældende villavej.

Faktisk er det ikke ét, men to træer, nemlig et på hver side af indgangen til et helt normalt parcelhus. Jeg kunne godt have fotograferet, så det bagerste stod helt gemt bag det forreste, men syntes, det ville være lidt snyd.

Set fra den modsatte side er profilen mere rund.  Også flot.

Og hvad er det så? Pil måske?

Gode dage

Nogenlunde sådan så himlen ud for omkring en måned siden, da vi skulle op i ordentlig tid, fordi der stod vinterferie familiedag på programmet. Dorthes søster og hendes tre børn skulle komme på besøg.

Vi startede med morgentallerken på vores stamcafé, Emmerys her i Åbyhøj. På billedet ses den hærgede servering.

Bagefter gik vi til Den Gamle By, hvor vi så et par af de nyere udstillinger. Dels den om Århus' historie, Århus fortæller hedder den. Det er en stor udstilling, men man kan heldigvis plukke i den, så det gjorde vi. Dels så vi også smykkeudstillingen i Smykkeskrinet, hvor der er nogle bestemte smykker, jeg altid lige skal forbi.

Morgentallerkenen fyldte stadig op, så vi sprang frokosten over og tog direkte på spillecafé. Nej, det er ikke rigtigt, vi var først på Sallings Rooftop, men det var begyndt at sne og blæste også meget, så udsigten kunne have været bedre, og det var væmmelig koldt.

Så var der bedre på spillecaféen. De unge mennesker valgte, at vi skulle spille Cluedo. Det har jeg ikke prøvet før, men det var et fornøjeligt bekendtskab.

Vi sluttede dagen på Den Rustikke, hvor man spiser godt til en rimelig penge.

Det var der også andre, der syntes, for der var helt fyldt, og det var akustikken desværre ikke gearet til, så det blev meget svært at føre en samtale. Men bortset fra det var alt godt.

På Dorthes fødselsdag et par uger senere havde hun inviteret til brunch på Restaurant Himmel og Hav ved Kysing Strand.

Det er et meget lille, men hyggeligt sted, og brunchen var vældig god.

Vi startede utraditionelt med bobler og søde pandekager, og bagefter stod den på muslinger. Jeg har ikke smagt bedre muslinger nogen sinde - resterne ses til højre. Og så var der også en hel masse andet.

Vi havde kun bordet i et begrænset tidsrum og kunne godt have brugt lidt mere tid, men vi nåede at blive rigtig godt mætte.

Vejret var rigtig flot, men isnende koldt. Vi gik alligevel en lille tur til stranden, hvor vi så maleriske isformationer.
Der var også et iøjnefaldende træ, som skulle have været ugens træ, hvis der altså ikke lige var faldet sne i ugen efter.

Bagefter tog vi hjem til os, drak noget mere kaffe og spillede nogle spil.

Sarantoya, der jo kendte alle de tilstedeværende i forvejen, kom og hilste på og dirigerede endda med sin "milde" røst Niels til at børste sig.

På det tidspunkt var vi ret bekymrede for det lille dyr, og det blev da også sidste gang, vennerne hilste på hende. Da hun var død, var både vi og de glade for at have set hende en sidste gang.

Træet må blive ugens træ en anden gang. Måske er det ikke så fotogent med blade på, men vi kan da i hvert fald nok identificere det så.

Ugens træ - uge 10

Jeg skulle vist ikke i sidste uge have klaget over, at der ikke var nogen træer med sne på her i byen, for sådan set var det ikke, fordi jeg ønskede sne.

Det fik jeg alligevel i denne uge. Flere dage vågnede vi til sneklædte buske og træer (og veje!), og så var det bare om at komme ud at gå. Når jeg kom hjem, var sneen næsten smeltet af træerne.

Ugens træ står i den grønne kile tæt på, hvor vi bor. Jeg ved ikke, hvad det er for et træ, så det skal på listen over de træer, der skal identificeres til foråret.