I denne uge har jeg valgt et egetræ. Egens blade har en meget speciel farve, når de er helt nye og friske, sådan en grøn-gul-brun. De lyser op, når de står blandt de træer, der har været sprunget ud i flere uger, og alligevel kan de nyudsprungne blade næsten se lidt visne ud.
Jeg holder meget af den farve. Da vi for efterhånden en del år siden var i Firenze, var den farve meget langt fremme i modebilledet, så vi plejer at kalde den Firenzegrøn.
Træet er fotograferet i nærheden af den genoprettede del af Filsø. Da vi første gang var på det lille, fine museum i Nymindegab, så vi mange malerier med Filsø som motiv - blandt andet en del af Johannes Larsen, og vi spurgte den, der passede museet om, hvor den sø egentlig lå henne. "Jamen, den er da blevet inddæmmet", var svaret. Vi var rystede!
Det har der så også været andre, der var, for en stor bid af området er blevet genskabt af Aage V. Jensens Naturfond. Flot!
3 kommentarer:
En sø, der ikke er der - det var godt den kom igen.
Har du fået set, om du har haft fået gul farve med egeblade? Jeg tog kun de yderste skud og kogte farvesuppe af, og den blev jo næsten rejnfansgul :-)
Jeg har fundet mine farveprøver frem. Nogle af dem er en del bleget, og det er skriften på skiltene desværre også. Det ser ud til, jeg har brugt en meget lidt farvefast pen, netop da jeg farvede med kastanje og eg.
Af det, jeg kan læse, har jeg ikke fået specielt interessante farver af hverken kastanje eller eg. En enkelt kastanje kunne jeg læse, og den var bejdset med kaliumdikromat. Farven: lidt grumset mørk gulgrøn. Et par stykker er overfarvet med indigo, og det har givet pæne blågrønne farver, ret douce. Egen ser det ud til jeg har fået grågrønne farver ud af, men jeg kan ikke læse bejdserne, og så er der en hel del prøver, hvor jeg hverken kan læse det ene eller det andet.
Der er nogle flotte brune på valnød og nogle fine rødbrune på tørstetræ.
Send en kommentar