Til lykke, Sarantoya

Godt nok er det juleaftensdag, men det er altså også Sarantoyas 8 års fødselsdag, og da det nu er sådan en dejlig lys dag, syntes jeg, der skulle et fødselsdagsbillede på bloggen.

Det skal nemlig helst være en lys dag, hvis man skal fotografere sine katte indendørs uden flash - og det plejer at blive bedst. Så dagen burde være perfekt, men solen kan forårsage andre problemer.

Når solen rammer kameraets objektiv, kommer der nemlig tit en lille solrefleks et eller andet sted. Den farer rundt, alt efter hvordan kameraet bevæges - og det er bare sjovt at se på, synes kattene. Altså kigger de tit på solpletten i stedet for på fotografen, og det er også tilfældet med dette billede. Det blev ikke til så mange billeder, men det blev i hvert fald til lidt leg med solpletten - en ekstra fødselsdagsleg.

Til lykke, lille månestråle!!!

En julekaktus

Hvem siger egentlig, at det kun er grantræer, der kan iklædes lys ved juletid. Må en stakkels kaktus ikke være med?

Jo, det må den godt - eller det måtte den i hvert fald sidste år i Flensborg.

Desværre var vi kun i nærheden af kaktussen, mens det var lyst. Den var sikkert meget flottere i mørke.

Honning hjerterne var vist mere dekorative end delikate. De så rigtig godt ud, når de hang mange sammen.

GLÆDELIG JUL til bloggens læsere

Juleudstilling

For +30 år siden tog man på juleudstilling - i hvert fald i min familie. Jeg kan huske det, fra jeg var ganske lille, med store nisselandskaber, hvor en masse forskellige ting bevægede sig, hele grise optrådte i diverse tableauer i slagterens vindue, og selvfølgelig var der masser af lys. Måske blev der også købt lidt gaver, men sådan som jeg husker det, var det vinduesudstillingerne, der var det væsentlige.

Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg var på bytur. Juleudstillinger er vist ikke noget must mere. Den store forskel er nok, at hvis man vil se noget i en butik, så går man ind i den. Det er ikke nødvendigt at udforske vinduerne først.

Det var også påfaldende, at i nogle butikker er man ved at være
færdig med julen. I hvert fald i Magasin er det meste af juleudsmykningen pillet ned og solgt! - eller også er det, fordi der er hold i rygterne om, at Magasin lukker efter jul.

I øvrigt var det helt vidunderligt vejr til at gå rundt i byen. Fotoapparatet kom i brug et par gange. Billedet til venstre er et af resultaterne. Det er taget fra Clemens Bro mod Hans Krulls gode gavlmaleri, Mågekysset.
Sådan kan jeg godt lide byen!

Fausts fordømmelse

I går var det igen operabiodag, og denne gang var det Berlioz' Fausts fordømmelse, vi skulle se.

Dejlig musik og gode sangere og måske allermest et fantastisk kor, men denne gang gik overførslen til det hvide lærred noget ud over billedsiden. Der var tydeligvis eksperimenteret rigtig meget med video og anden teknologi, og det kom ikke til sin ret, tror jeg. Jeg savnede i hvert fald muligheden for selv at bestemme, hvor jeg ville se hen.

Selve historien om Faust kender jeg selvfølgelig, dog uden at have læst Goethe endsige set scenopførelser eller andre operaer. I denne fortolkning synes jeg, Faust er et skvat, der burde have et los i bagdelen. Han lægger bare ansvaret fra sig og skyder skylden på Mefistofeles. Fæ!

Bagefter skulle vi lige have lidt at spise og derefter købe julegaver, og vi fik da også købt nogle stykker, men forretningerne lukkede jo TIDLIGT - jeg savner altså somme tider (ret tit, faktisk) at bo i en STORby - så vi må på den igen.

En uventet gave

For et par dage siden fik jeg en dejlig påskønnelse.

Siden maj har jeg været konstitueret afdelingsleder på mit bibliotek. Det er ikke noget, jeg har ønsket, og det skulle egentlig kun være for et par måneder, men på grund af omstændighederne er det blevet forlænget et par gange. 1. januar skal jeg endelig tilbage til mit gamle virkeområde.

Men mine kolleger har åbenbart ikke lidt synderligt under mit regentskab, for i forbindelse med vores julefrokost fik jeg en gave - et par øreringe og noget lækker chokolade. Det var en stor overraskelse, og jeg blev rigtig meget glad, både for gaven og for tanken.
Chokoladen er spist, men her er et billede af øreringene. Stenene er røgkvartser. Det er en af mine favorit-sten, og en af mine yndlings-ringe er også med røgkvartser.

Mascara mareridt

Ja ok, mareridt er måske lidt overdrevet, men jeg har det altså ikke alt for godt med mascaraer.

Måske kan du genkende situationen: Man er kommet lidt for sent op, og så klumper mascaraen! Så overvejer man, om man skal starte helt forfra eller om det er muligt at reparere - det tager yderligere tid.

Jeg er ikke blevet begavet med specielt flotte øjenvipper og har brug for det hele: Farve, fylde og længde. Jeg har derfor brugt mascara hele mit voksenliv, og jeg tror ikke, jeg har prøvet et eneste mærke, der ikke har drillet på et eller andet tidspunkt. Indrømmet, nogle mere end andre, men ingen helt problemfri, hvis de altså vel at mærke også har en effekt. Måske er det mig, der ikke kan finde ud af at lægge den på, men det hjælper sådan set ikke så meget.

Den, jeg bruger p.t., er indtil videre en af de bedre, så den fortsætter jeg nok med et stykke tid.

Ferie slut dut

Vores decemberferie er slut! Arbejdet kalder igen - dog heldigvis med en sen vagt i dag, så det er en blid start - men jeg burde faktisk have endnu en uges ferie, for jeg fik ikke købt mere end en enkelt julegave. Og hvornår skal der nu blive tid til det?

Nå, vi fik i hvert fald hygget os godt og grundigt. De sidste dage var vores veninde fra Biblioteksskolen, Lise, på besøg, og lørdag tog vi alle til julemarked i Flensborg.
De er godt nok gode til julemarkeder og
-hygge, de tyskere. Selv om det var den 6. december, så flokkedes de (sammen med masser af danskere og en del svenskere) ved alle boderne med punsch. Vi skulle selvfølgelig også smage, og den var god og STÆRK, skulle jeg hilse og sige. I hvert fald kunne det godt mærkes for sådan nogle som os, der ikke er vant til at drikke ret meget alkohol.

Hvordan det efter punschen lykkedes mig at lade være med at prøve de limegrønne Bubetti-støvler, er en gåde. Måske havde prissedlen noget med det at gøre.

Til gengæld gik vi lidt amok i en boghandel. Nej, på trods af min nye interesse for tysk litteratur er jeg ikke begyndt at læse tyske bøger på originalsproget - mine tyskkundskaber er nærmest ikke-eksisterende. Men de har bare så mange lækre kalendere. Jeg vaklede længe mellem en Dennis Hopper-kalender og en fotokalender med bjørnemotiver. Bjørnene vandt - lige som sidste år!

Vintersport og strikning

Vintersportssæsonen er for alvor startet i tv. Kunstskøjteløbet har været i gang et par uger, i sidste uge startede bl.a. skihop, og i denne uge har skiskydningen premiere.

Det betyder, at det er smart at have et strikketøj ved hånden og helst ét, jeg ikke behøver at kigge for meget på. Heldigvis vil Dorthe gerne have nogle nye sokker, og de er absolut velegnede til formålet. For vel 30 år siden strikkede jeg rigtig mange uldne sokker, så jeg er ret meget på hjemmebane. Dengang var det meget tit med sjove mønstre, men det klarer garnerne nu om dage, så jeg strikker bare løs.
Lige præcis i denne uge får jeg nu hverken set så meget vintersport eller strikket så meget, for vi har ferie, og så er der andre aktiviteter på tapetet.

Sneglepost

Det er ikke mange breve, man får i sin brevkasse mere. Jeg kan godt lide at få breve, men gider ikke selv skrive ret mange, når det er så meget lettere at sende en email eller en sms. Men i dag fik jeg et rigtig spændende "gammeldags" brev.

Da jeg var på Bornholm i sommer, købte jeg en silkebluse hos Bente Hammer i Nyker. Jeg er vildt glad for den bluse og kunne godt tænke mig at få en til i samme facon, bare med korte ærmer, hvor den jeg har er med lange. Jeg spurgte, om jeg kan få én syet, og det kan sagtens lade sig gøre. Jeg skal bare vælge, hvilket stof det skal være. Bare!!! Det er godt nok svært, når der er så mange lækre stoffer at vælge imellem.

Jeg fik tilbudt, at forrretningen kunne sende nogle stofprøver, og det tog jeg imod, for det er altså noget andet at føle på stofferne end bare se dem på nettet - og det var det brev, der kom i dag. På billedet ses nogle af stofprøverne, selv om billedet yder overhovedet ikke stofferne fuld retfærdighed. Farverne er meget smukkere i virkeligheden! Det er alt sammen silke i lækre kvaliteter, som er rare at røre ved, og som næsten ikke krøller.

Jeg har stadig ikke helt besluttet mig, men er vist nede på tre forskellige dessiner.

Doctor Atomic

Så har vi været til sæsonens anden operabio-forestilling, og hvilken forestilling! En ret ny opera, John Adams' Doctor Atomic, der havde premiere i 2005.

Den handler om The Manhattan Project, skabelsen af den første atombombe, og især om J. Robert Oppenheimer = Doctor Atomic, og den foregår de sidste par dage før den første prøvesprængning, der fandt sted midt i juli 1945.

Det blev ikke mindre spændende af, at jeg i mange år har været interesseret i den "historie". Bl.a. har jeg læst bogen "Stærkere end tusind sole" af Robert Jungk, og da jeg læste den, syntes jeg, at den var mere spændende end de fleste krimier.

Operaen var en meget, meget intens oplevelse med Adams' fantastiske musik og libretto (sammensat af brudstykker fra breve og andre dokumenter samt digte - bl.a. et af John Donne) af Peter Sellars. Det er en opera, der handler om noget! Den er uhyggelig og gribende og minsandten også morsom enkelte steder. Slutscenen, hvor man venter på eksplosionen, gav et næsten fysisk ubehag - det var altså stærkt. Gode sangere, der også kan spille teater, i alle roller og et godt kor, hvad kan man ønske sig mere?

40 års fødselsdagsfest

I går var vi til en herlig fødselsdagsfest - for Beatles' Det Hvide Album, som blev 40 år. Jeg var og er egentlig mere til Stones - og en hel masse andre - end Beatles, men lige netop Det Hvide Album har jeg nu altid været meget glad for.

Det foregik i Forum i Horsens. Publikum var blevet opfordret til at klæde sig i hvidt, og det havde nok mindst 95% efterkommet. Sjovt! Da vi gik lidt rundt i byen inden koncerten, var det også tydeligt, at der var masser af andre koncertgæster. Vi havde også selv fundet det hvide sommertøj frem, og Dorthe havde endda taget et hvidt skæg (de er til salg mange steder i denne årstid :-) på. Det vakte en del opsigt.
Billedet er taget før koncerten, for som sædvanlig måtte man ikke have kamera med ind.

Selve koncerten, hvor alle 30 numre fra albummet blev fortolket af forskellige kunstnere, var vældig god og spændende. Kun én eller to skuffede, og det var påfaldende, at de unge bestemt ikke var de dårligste. Annika Aakjær havde jeg aldrig hørt om før, men hun leverede en herlig udgave af Why don't we do it in the road. Marie Frank med børnekor var også gode med Bungalow Bill, og det samme gjaldt Gavin DeGraw med Happiness is a warm gun for ikke at tale om Teiturs Mother Nature's son, men allerbedst syntes jeg om Daniel Lemmas Rocky Racoon. Nej, også operasangeren Andrea Pellegrini med Piggies er jeg nødt til at nævne.

Super koncert! De kan godt nok det der med totaloplevelser i Horsens.

Tysk litteratur

Der Butt im Griff
Originally uploaded by arne.list

Jeg har været til mit andet litteraturarrangement på 2 uger. Denne gang var det om tysk litteratur, og det var Beate Detlefs fra Goethe-Instituttet i København, der fortalte om ny tysk litteratur. Rigtig godt - og jeg fik igen lyst til at læse en masse af de bøger, der blev snakket om. Måske får jeg endda gjort alvor af det denne gang.

Og hvad har billedet så med tysk litteratur at gøre? Jo, det er såmænd en skulptur af Günter Grass, der i sin tid startede som billedkunstner og først senere blev forfatter. Jeg har faktisk - med stor fornøjelse - læst flere bøger af ham, bl.a. hans erindringer "Når løget skrælles". Det er derfra, jeg ved, at han først blev uddannnet som billedkunstner.

Skulpturen står på havnen i Sønderborg, og næste gang jeg kommer derned, vil jeg kigge på den - for trods adskillige besøg i Sønderborg har jeg aldrig lagt mærke til den. Til min undskyldning skal siges, at en del af disse besøg har været om aftenen, når det var mørkt.

Vinterforberedelser i haven

Som sædvanlig er jeg lidt sent på det med at få kørt haven i vinterstilling, men nu er jeg startet.

Vi har ikke noget velegnet sted til de krukker og planter, der ikke er så frostegnede. Sidste år tog jeg det lille oliventræ og mine to duftgeranier ind i husets køligste rum, men det kunne de ikke lide. De smed alle blade, men overlevede dog.

I år har jeg investeret i fiberdug, og i dag blev nogle af planterne så iklædt vinterfrakke. Det er utroligt, hvis den tynde dug kan gøre en større forskel, men nu bliver det afprøvet. Også den nyplantede blåskæg blev pakket ind.

Ellers har det været en slapperdag - lige bortset fra en gang tøjvask. Bl.a. med genhør med gamle cd'er. Især Tuxedomoons Desire. Den er fra 1978, men den holder minsandten godt.

Jeg prøvede at finde noget Tuxedomoon på YouTube, men lyden er altså ekstremt dårlig på det meste. OK, vores pc er ikke lige beregnet til at høre musik på, men alligevel. På denne med et af de rigtig gode numre - Jinx - er lyden dog hæderlig. Til gengæld er billedsiden fortænkt, synes jeg.

Hygge med venner

De sidste to aftener har vi spist ude. Fredag aften på Viktoria her i Århus - det var helt ok, bortset fra desserterne, der mestendels kom fra supermarkedets fryser. De trak noget ned.

I går var vi tre kvinder på besøg hos en fjerde i Augustenborg, og om aftenen spiste vi på Propperiet i Sønderborg. Det er et rigtig godt spisested med masser af fisk. Jeg fik tilapia, som jeg end ikke kendte eksistensen af i forvejen. Enten den eller hele retten blev også kaldt "Nilens juvel". Jeg tror nu, det var fisken, også selv om vores fisk kom fra Asien.

Tilapia
Originally uploaded by pittigliani2005

Den var tilberedt noget i retning af billedet med masser af grønne urter i maven og i hvidvin og selvfølgelig med noget lækkert tilbehør. Det smagte virkelig godt.

I det hele taget har efteråret været i vennernes tegn, og det har været rigtig dejligt. De venner, vi spiste med i fredags, spiser vi regelmæssigt med. Vi fandt ud af, at det nok var den nemmeste måde at ses på, ingen af os behøver at stille an med noget som helst (endsige rydde op i den hjemlige bule...), og faktisk blev det sjældent til noget med at ses, inden vi fandt på det med at mødes i byen. Nu aftaler vi dato fra gang til gang, og det fungerer fint.
Ordningen anbefales andre fortravlede eksistenser.

Læsning

Pile of books
Originally uploaded by cats_in_blue

Når jeg havde for travlt i tirsdags til at lave et blog-indlæg, var det bl.a. fordi jeg var til Årets litteratur-dag på Hotel Marselis.

Nej, hvor var det godt! 5 oplagte og vidende foredragsholdere var der. Og morsomme! Da Lone Kühlmann holdt sit foredrag, tror jeg, jeg lo 90% af tiden. Det er lang tid siden, jeg har moret mig så godt.

Et tydeligt bevis på, hvor godt det var, var, at jeg kun i få og korte perioder tænkte på de fine efterårsmotiver uden for vinduerne!

Jeg fik da også lyst til at læse en masse af de bøger, de snakkede om, men faktisk læser jeg - på trods af professionen - ikke ret meget, og jeg er meget slem til at falde i søvn, når jeg læser; men jeg fik i hvert fald masser af ideer.

Om aftenen var jeg igen til naturvidenskabeligt foredrag, denne gang om kulstof 14 datering. Ikke helt så spændende som myre-foredraget, eller også var jeg bare blevet fyldt op for den dag.

Til lykke, Uzuri

Happy birthday, Uzuri
Originally uploaded by cats_in_blue

Dette indlæg burde være bragt i går, men jeg havde lidt rigeligt om ørerne, såååå...

Den lille fyr på billedet er Uzuri, og i går blev han 6 år. Han blev den sidste killing, der blev født her hos os. D.v.s. "født her hos os" er måske lidt af en tilsnigelse, for faktisk blev han født ved kejsersnit hos vores dyrlæge.

Den store kat på fotoet er vores egen Djingiz. Han var på det tidspunkt 13 år og ikke specielt interesseret i de små kravl, men det var Uzuri da bare ligeglad med. Han elskede og beundrede Djingiz, og efterhånden overgav Djingiz sig, så de to fik noget særligt sammen. Heldigvis i nogle måneder, for det tog ret lang tid, inden vi fandt et nyt hjem til Uzuri.

Han blev en stor flot russerhan og bor i dag i Randers. Djingiz døde to år efter, 15 år gammel, og vi savner ham for resten stadig.

Midtugestatus

Så er den første hektiske del af ugen overstået med "kun" 3 overarbejdstimer. Nu mangler der kun en enkelt eller to forhindringer, før jeg kan holde tidlig weekend. Jeg har nemlig fri fredag.

Det har nu ikke været arbejde altsammen. I går var jeg til det tredje naturhistoriske foredrag på uni - denne gang om myrer, som jeg fra nu af vil betragte som nyttedyr (gælder ikke faraomyrer!!!). Jeg overvandt en grænse og spiste en myre (det var en vævermyre). Jeg spiser ellers ikke levende dyr, hvis jeg kan undgå det, og har derfor heller aldrig smagt en østers. Myren smagte ok - lidt syrligt, men uden tilberedning vil jeg nu ikke anse det ligefrem for en delikatesse.

Jeg har længe haft lyst til at prøve at fotografere i tåge, og jeg nåede lige et par skud mellem to møder i dag. Bare herhjemme på vejen, der var ikke tid til at finde et mere malerisk sted, men man ser da lidt tåge på billedet.

Det skal prøves igen, når jeg får bedre tid - og når det igen bliver tåget, men det sidste bliver nok ikke så stort en problem.

Operabio-nedtur

Der var operabio-premiere i dag. Vi skulle se Strauss' Salome. Vi havde glædet os, men det blev total fiasko. Efter 3 kvarter blev forestillingen aflyst p.gr.a manglende lyd!

Når man selv har været lidt i filmbranchen har man imidlertid forståelse for den slags. Talrige gange har jeg selv stået med 100 forventningsfulde børn og med angst og bæven sat filmen i gang. De fleste gange er det gået godt, men aflysninger er forekommet :-( Man kan afprøve nok så mange gange, men det er, når der er publikum på, der gælder. De stakkels operatører havde min medfølelse.

Faktisk var Salome en af de forestillinger, vi ville have valgt fra, hvis vi ikke havde købt billetter til hele pakken. Ikke så meget, fordi det var Salome, men fordi Karita Mattila synger titelpartiet. Hun synger godt, men jeg har svært ved at abstrahere fra, at hun er 50 og ikke lige præcis nogen sylfide, når hun i partiet skal være svært forførende. OK, der er da nogen unge mænd, der tænder på ældre kvinder, men... Sidste år så vi hende i Manon, og det var helt sikkert den af forestillingerne, vi var mindst glade for.

Nå, jeg fik lejlighed til at tage endnu et alternativt biograf-billede, og vi kunne tage hjem og pleje vores dårligdomme (forkølelser!)

Advarsel

Regnvejr + søndag = biograf. Sådan var det i hvert fald tit i mine meget unge dage.

Nu går jeg yderst sjældent i biografen - sådan ca. en gang om året, men i dag syntes vi lige, det passede. Vi går helst i Øst for Paradis, så vi fandt en af deres film, der så meget godt ud. Faktisk fandt vi et par stykker, men vi valgte den, der hedder Once.

Det var en fejltagelse! Sjældent har jeg da været ude for noget så kedeligt. En tynd, tynd historie og noget rædselsfuld musik - ikke så godt i betragtning af, at musikken fyldte rigtig meget. Hvordan den film overhovedet har fået én eneste stjerne af anmelderne, er mig en gåde.

Til gengæld fandt vi ud af, at der er en ny film af Jan Troell på trapperne. Han er godt nok en ældre herre efterhånden, men måske kan han stadig lave en god film?

Det her er mit tredje indlæg på lige så mange dage. Jeg har åbenbart haft ganske god tid, men det skal der snart blive en ende på. I morgen skal jeg fx. være på arbejde fra 8.30 til 19 - øv!

Alene hjemme

Jeg har fri - og er alene hjemme i dag. Dorthe er til barnedåb i København.

Tog på torvet med fotoapparatet, men jeg var vist lidt uinspireret, og det blev ikke til så mange billeder. Jeg synes heller ikke, der var så mange blomsterhandlere i dag, så her er et foto af nogle grøntsager i stedet.


Bagefter osede jeg lidt rundt, men købte minsandten ikke noget bortset fra en latte på Emmerys. De kan lave en latte, der også smager af kaffe, i stedet for det tynde pjask, man får på mange caféer. Det må være målrettet ungdommen, der lige er ved at lære at drikke kaffe ved hjælp af varm mælk med en anelse kaffeflavour.

Hjemme igen har jeg sat Miles Davis på afspilleren. Kind of Blue - det må være en af de 10 cd'er jeg vil tage med på den berømte øde ø. Dorthe kan ikke lide Miles Davis, så det er om at benytte sig af lejligheden, når hun er væk.

Jeg oplevede ikke at høre Miles Davis i levende live, men der er masser af videoer af ham på YouTube. Denne er en af de bedre. Han spiller So what fra Kind of Blue sammen med bl.a. John Coltrane.