Jeg har været til mit andet litteraturarrangement på 2 uger. Denne gang var det om tysk litteratur, og det var Beate Detlefs fra Goethe-Instituttet i København, der fortalte om ny tysk litteratur. Rigtig godt - og jeg fik igen lyst til at læse en masse af de bøger, der blev snakket om. Måske får jeg endda gjort alvor af det denne gang.
Og hvad har billedet så med tysk litteratur at gøre? Jo, det er såmænd en skulptur af Günter Grass, der i sin tid startede som billedkunstner og først senere blev forfatter. Jeg har faktisk - med stor fornøjelse - læst flere bøger af ham, bl.a. hans erindringer "Når løget skrælles". Det er derfra, jeg ved, at han først blev uddannnet som billedkunstner.
Skulpturen står på havnen i Sønderborg, og næste gang jeg kommer derned, vil jeg kigge på den - for trods adskillige besøg i Sønderborg har jeg aldrig lagt mærke til den. Til min undskyldning skal siges, at en del af disse besøg har været om aftenen, når det var mørkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar