Coronabukser

Når jeg går mine traveture, har jeg en del udstyr med. Altid nøgler, telefon, min lille mappe med diverse kort som kreditkort, rejsekort, hvis jeg skulle forstuve en fod undervejs og blive tvunget til at tage bussen hjem, rabatkort til kaffebarer med videre og skridttæller. Solbriller og hovedtelefon sidder på hovedet.

Det kan godt være i lommerne i de fleste af mine bukser, i hvert fald hvis jeg fravælger dem med de mindste lommer. Men her under coronakrisen er udstyret blevet suppleret med engangshandsker og håndsprit, og så begynder det at knibe med lommestørrelsen på flere par bukser.

Heldigvis fandt jeg i lageret et par med rigtig mange lommer: Fire i hver side forpå plus to baglommer. Det slår rigeligt til. De er nu blevet døbt til mine coronabukser.

I begyndelsen var det lidt besværligt at huske, hvad jeg nu havde anbragt i hvilke lommer, men nu er jeg inde i en fast rutine.

Når bukserne var kommet i lager, var det, fordi de egentlig var rigeligt store. Det viste sig at være en lidt uvelkommen fordel.

Coronakrisen har nemlig betydet et par kilo ekstra. Det er der åbenbart en del, der har oplevet, nogle af vores venner kalder det coronakiloene. Sammen med julekiloet, som det ikke var lykkedes mig at komme af med, og det feriekilo, der også røg på, gjorde det, at en del af mine bukser føltes noget strammere end normalt. Med coronabukserne er der absolut ingen problemer. Der kan alle mine kilo være, og jeg skal endda alligevel have livrem på.

Feriekiloet kom heldigvis hurtigt af igen, og nu er jeg i gang med coronakiloene. Med lidt ihærdighed når jeg måske endda at komme af med julekiloet inden næste jul :)