fredag den 30. marts 2012

Anemoner


Jeg er glad for anemoner. Det er en beskeden og uprætentiøs blomst, synes jeg; der er ikke så meget pjat med den. Meget harmonisk.

Der er selvfølgelig adskillige i vores have. Den på billedet, Hepatica Nobilis, er min yndling, men der er også hvide anemoner. 

De hvide vækker minder om vores allerførste kat, Bitsjka. Hun elskede at være med os i sommerhus, hvor hun kom ud i sele. Allerbedst var det om foråret, mens anemonerne - og dem var der mange af ved mine forældres sommerhus - blomstrede. Da sommerhuset blev solgt, tog vi nogle anemoner med hjem og plantede dem i vores "skovbund" i forhaven. På mystisk vis har de bredt sig til den blå have på den anden side af huset, og der får de selvfølgelig lov til at blive sammen med de to blå anemonearter.

Om efteråret er der lyserøde høstanemoner i forhaven. De er måske for høje til at blive kaldt beskedne, men harmoniske, det er de.

lørdag den 24. marts 2012

Citater om katte #12

En kats øjne er vinduer, der lader os kigge ind i en anden verden.
Irsk ordsprog

Uudgrundelig! Hvad foregår der mon i den verden? Jeg har i hvert fald tit spekuleret på, hvad der foregår bag vinduerne i det lille kattehoved?

tirsdag den 20. marts 2012

Messe-fristelser


Hele to messer blev nået i weekenden. Lørdag var vi i Middelfart til "I tråd med tiden". Ud over alle standene var der også udstillinger. Bl.a. viste Laura Zukaite sit anderledes og dybt professionelle strik. Flot at se!

Jeg var på jagt efter to slags garn, begge noget der skal kombineres med garn fra lageret. Jeg har ledt i Århus, men ikke fundet det helt rigtige, men jeg var heldig og fandt noget, der - tror jeg - kan bruges. Ingen impulskøb!!!



Så standhaftig var jeg ikke dagen efter på messen "Kunsthåndværk, kitch og genbrug" i Ridehuset, så nu bliver jeg måske nødt til at leve af grød et par dage eller fem.

Jeg er svag over for skrotsmykker, og da jeg så Jette Nørskous ring med en blå bjørn, var jeg solgt.

Det var ringen også, solgt altså, efter en tur rundt til alle de andre stande - og heldigvis til mig!

Tænk hvis den var blevet solgt til en anden, mens jeg overvejede. Jeg er jo meget glad for bjørne, og så en BLÅ bjørn. En af mine yndlingsbøger hedder netop Den blå bjørn - den skal jeg vist snart læse igen.

At det er en bjørn på ringen er noget, jeg har bestemt. Det kunne måske være et andet dyr, men når det er min ring, må det være en bjørn.

Skrotskatte-smykkerne er nogle af de bedste skrotsmykker, jeg har set, men der var mange gode kunsthåndværkere på udstillingen. Jeg tror, niveauet er blevet højnet de senere år.

En chihuahua på messen i Middelfart. Den blev kørt rundt i barnevogn.

Fra en af genbrugsstandene i Ridehuset. Skøn farve til en skæremaskine!

Og fra en af kunsthåndværkerstandene. Jeg kunne godt lide det hvide klædesplag i  filt.

lørdag den 17. marts 2012

Kaizers på teatret

Sidste år var vi flere gange i teatret, men bortset fra Leonard Cohen teaterkoncerten kedede vi os grusomt hver gang, så vi svor, at det ville vi hverken bruge tid eller penge på mere.

Man har som bekendt en mening, til man tager en ny.
En teaterforestilling - Maestro - bygget over sange af Kaizers Orchestra, som vi er ret vilde med, måtte vi naturligvis se, så i går var vi igen på Svalegangen.

Vi blev rigtig godt underholdt - det var alt andet end kedeligt! Forestillingen er lige så syret og mystisk som KO-sangene. Meget tro over for sangene, med gode skuespiller- og måske især sang- og musikpræstationer og mange skøre indfald. Er man fan af orkestret må forestillingen være et must.

De sidste par dage har kun Kaizers Orchestra fået lov at blive spillet i bilen. Dejligt, når noget man har hørt for nogle år siden, stadig lyder lige godt. Og det synes vi Kaizers gør.


Billederne er pressefotos taget af Morten Fauerby. Jeg går ud fra, det er ok at bruge dem på en blog også.

torsdag den 15. marts 2012

Citater om katte #11

Kattekillingen er for dyreverdenen, hvad rosenknoppen er for haven.
Robert Southey

Det er vores egen Sarantoyas kuldsøster Salonqa - kaldet Salsa - på billedet. For ca. 11 år siden. Nu er i hvert fald Sarantoya en lidt overdimensioneret rose.

tirsdag den 13. marts 2012

Det begynder at krible...

...rigtig meget for at komme i gang i haven i det skønne forårsvejr.


Forårsløgene har været i gang i lang tid som de sart violette krokus i krukken. Dem kan man jo sagtens se, men nogle af de andre er faktisk lidt skjult af visne stauder fra sidste år, så det haster med at få dem fjernet.

Jeg er altså også begyndt på det, og en af dagene skal jeg i gang med hæksaksen i lavendelbedet, så jeg ikke klipper toppen af de tulipaner, der også står i det bed.


Billederne blev taget 1. marts. Dengang var den blå haveanemone (Hepetica transsylvania) på billedet den eneste - nu er der mange. Den "rigtige" blå anemone (Hepetica nobilis) er vist ikke sprunget ud endnu, men det kan ikke vare så længe.

lørdag den 10. marts 2012

En fridag

Man kan godt have en fridag, selv om man er på pension, og alle dage i realiteten er fridage. Det lyder som noget sludder, men ikke desto mindre syntes jeg, at jeg havde en fridag i torsdags.

Netop nu er der nemlig VM i skiskydning. Det skal naturligvis følges på TV og allerhelst direkte. Torsdag var der imidlertid hviledag, så der var åbent for andre gøremål HELE dagen. Dorthe havde ferie netop for at kunne følge skiskydningen, så vi kunne begge deltage i fridagsaktiviteterne.

Jeg har haft nogle større - kedelige, men nødvendige - udgifter de sidste par måneder, så vi måtte ikke skeje for meget ud økonomisk. Til alt held havde vi både Downtown-tilbud og gavekort liggende.

De flittige små fisk i gang med Dorthes ene fod
Først var vi til fiskespa hos Jasmin. I en halv time blev vores fødder taget under kærlig behandling af en masse små gara rufa fisk. Det kildede ret meget, når de nippede hård hud under svangen. Fødderne blev faktisk enormt lækre af behandlingen, så det er bestemt noget, jeg vil prøve igen.

Bagefter fik vi frokost på Simply Tea. Eller for at være mere præcis så fik vi deres afternoon tea. Et måltid man godt kan blive mæt af. På billedet mangler vores quiche lorraine, for den havde vi allerede indtaget med stor fornøjelse, da jeg kom i tanke om, at overdådigheden skulle foreviges.

Det var godt altsammen, men jeg er især glad for deres scones. Jeg har prøvet selv at bage scones, men de bliver ikke nær så gode som Simply Tea's.

Teen, vi fik til, var en Oolong, som vi fik anbefalet. Normalt er Oolong ikke en af mine favoritteer, men den var ganske rigtigt god som "mad-te".

Se, det var en rigtig fridag! 

tirsdag den 6. marts 2012

Dyrlægedag

Kattene har været til deres årlige helbredstjek og vaccination, og begge fik tommelen op.




Sarantoya havde endda tabt sig lidt. Hun var blevet for rund, så for et par måneder siden satte vi hende på slankediæt. Det har virket, og vi kan også se det på hende. Ligesom med de fleste mennesker, der taber sig, kan vi bl.a. se det i ansigtet.

Bagsiden af medaljen er, at hun er endnu mere skaldet end sædvanligt, så på den måde kan vi også se det. Når hun er på den noget federe allergidiæt, er hun kun skaldet på maven. Nu går det også noget op ad siderne. Hun kommer dog først på allergimaden igen, når hun har tabt et par hundrede gram eller fem mere.

Billederne af vores to sovetryner er begge fra i år. Det er Lilit øverst og Sarantoya nederst. De er jo altså henholdsvis 14 og 11 år, så de må gerne sove meget, men heldigvis er de også stadig legesyge og kan tage nogle gevaldige drøneture.

torsdag den 1. marts 2012

Strikkecaféer

En af de aktiviteter, jeg har fået tid til nu, hvor jeg ikke går på arbejde mere, er strikkecaféer. Jeg var til én i januar og skal til hele to i marts.

Der er en masse i forbindelse med strik, jeg ikke ved noget om. Forskellige måder at slå op på og sikkert også lukke af med, kanter og hvad man bruger de forskellige kanter til, montering - og meget mere. Alle de teknikker, der får det færdige arbejde til at præsentere sig bedst muligt. Det regner jeg med at blive bedre til, bl.a. på strikkecaféerne.

Den første strikkecafé i marts finder sted på Sabro Bibliotek. Det er Sys Fredens fra butikken Fandango, der guider.   

Senere på måneden finder strikkecaféen sted i Fandango. Her er emnet flerfarvestrik kun i retstrikning. Jeg kan med min bedste vilje ikke regne ud, hvordan det foregår, med mindre man strikker på rundpind og klipper i strikketøjet til sidst, så jeg er spændt på, om det er det, det går ud på.

Til gengæld tror jeg ikke, man kan lære, hvordan man undgår trangen til at investere i nyt garn. Jeg har indtryk af, at det er en fælles trang for stort set alle, der strikker, og det virker tværtimod demoraliserende at høre, hvor store lagre alle andre har. Næ, det der skal til, er vist VILJESTYRKE og RYGRAD! Hjælp....

mandag den 27. februar 2012

Bom bommelom


Den store tromme var med - og det var den lille tromme og alle de andre slagtøjsinstrumenter også, da vi i torsdags var til vores første symfonikoncert i 2012. Jeg havde et stykke tid ævlet om, at netop den koncert skulle vi da have billetter til, og så viste det sig, at det havde vi allerede. Hø!!! Heldigt vi fandt ud af det, inden vi investerede i flere billetter.

Det var åbningskoncerten ved slagtøjsfestivalen PercussionPlus, og jeg ville gerne have været til flere af koncerterne, men man kan ikke nå alt. Åbningskoncerten nåede vi altså, og det var godt!

På programmet var Kodálys charmerende Danse fra Galanta, Bartoks spændende Koncert for to klaverer, slagtøj og orkester med hele 4 solister og Carl Nielsens 6. symfoni. Altså lutter musik fra det 20. århundrede.

En af solist-paukerne brugt i Bartok-musikken på vej ud igen i en vældig fart i pausen.

Jeg var vild med både Kodály og Bartok, men for en gangs skyld kunne jeg ikke lide Carl Nielsen. Den symfoni stritter altså i lidt for mange retninger, synes jeg.

Vi har været til endnu en god koncert i februar, nemlig Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble i Domkirken. Jeg kendte godt deres første cd sammen, Officium, i forvejen, så jeg var ikke i tvivl om, at det var spændende musik, men at det lød så fantastisk i kirkerummet, og at rummet blev brugt så meget, kom alligevel som en overraskelse. Selv om det er tidligt på året, så er jeg sikker på, at det bliver en af årets oplevelser. De skal bare komme igen, så skal jeg også nok møde op.

søndag den 19. februar 2012

Levende billeder

Det er rart, at jeg har fået mere tid til at gå i biografen. Jeg har allerede været af sted 2 gange, siden jeg tiltrådte stillingen som pensionist/efterlønner.

I går så jeg sammen med Dorthe og en del af hendes familie Den bestøvlede kat. Fin tegnefilm! Det var sjovt at se, hvordan vores helt udviser korrekt katteadfærd som for eksempel at labbe mælken, der bliver serveret på saloonens bardisk, i sig med tungen. Filmen anbefales til børn og katteelskere i alle aldre.

For en uges tid siden så vi Dame, konge, es, spion. Jeg har læst alle John le Carrés Smiley-bøger, og denne er min yndlings, men det var ikke ensbetydende med, at jeg kunne huske handlingen i detaljer. Faktisk var noget af det, jeg troede, jeg kunne huske, forkert, hvis der altså ikke var lavet om på handlingen. Jeg tror snarere, at det er min hukommelse, der svigtede.

Stemningen i filmen var i hvert fald helt, som jeg husker Smiley-bøgerne, og i det hele taget nød jeg filmen meget. Jeg kan godt lide film, hvor det hele ikke bliver skåret ud i pap, men hvor det er tilladt - ja, nærmest nødvendigt - at man tænker selv. At jeg så godt kunne have brug for at se filmen en gang til, fordi jeg ikke altid tænker hurtigt nok, det må jeg tage med.

onsdag den 15. februar 2012

Min Valentin


er en ny taske købt på udsalg mellem jul og nytår.

Jeg holdt mig altså på indkøb af kun 2 tasker i 2011, eller faktisk kun én, for den anden - Elvis - er jeg jo blevet enig med mig selv om, er en pung. Det er da OK, synes jeg selv.

Denne røde taske er til gengæld en rigtig taske. Rimelig praktisk oven i købet. Der er også skulderrem, hvilket jeg sætter stor pris på, selv om den ikke er med på billedet. Det var dog selvfølgelig udseendet, jeg ikke kunne stå for. Skind i forskellige kvaliteter og i forskellige røde farver og som prikken over i'et er det koskind med hårene på på den ene side.

Det er italienske Gabs, hjemmehørende i selveste Firenze, der har produceret min taske. De turkise knapper er deres signatur. Jeg har set en del Gabs-tasker, men denne var den første, hvor mit navn stod på. Til min store fornøjelse havde de adskillige Gabs'er i butikken på Trapholt, og min var helt klart den bedste.

Fotogen er den dog ikke. Den ser meget bedre ud i virkeligheden. Men det er et mindre problem. Tasken har næsten ikke været af min skulder, siden jeg købte den, og jeg er stadig vildt forelsket i den.

P.S. For resten synes jeg, Valentinsdag er noget pjat, dog af den mere uskyldige slags.

søndag den 12. februar 2012

Citater om katte #10

Din vidunderlige bløde pels, sort og lys,
så silkeagtig, rig, fuldstændig pragt,
som en skyet nattehimmel
belønner hånden, der kærtegner dig,
med venskabelig lykke og trøst.
Digt af Algernon Charles Swinburne

I den tyske oversættelse af den oprindelige engelske tekst er der enderim i de første linjer, men det kan jeg ikke finde ud af at få til at passe.

Killingen er fotograferet på Bornholm for nogle år siden. Faktisk tror jeg ikke, der er tale om en sort-hvid kat i digtet, men jeg synes, netop denne kat passer godt til alligevel.

tirsdag den 7. februar 2012

Strikkekrise - måske

For et stykke tid siden købte jeg på tilbud noget Araucania Quellon. Det er et flot garn, syntes jeg, og det synes jeg stadig.

Men det er sandt for dyden ikke så let at strikke af. Jeg startede på en vest, som blev pillet op, da jeg havde strikket af 1½ nøgle. Garnet er nemlig håndfarvet. Det tror jeg ikke fandtes i min forrige strikkeperiode, så jeg var ikke opmærksom på, at der kunne være store farveforskelle fra bundt til bundt, og man faktisk burde have flere bundter i gang samtidig.

Altså blev der en meget tydelig skillelinje, da jeg startede på et nyt bundt. Det var en ommer.

Jeg fik så den ide, at jeg kunne udnytte farveforskellene i en patchworklignende jakke. Det ser også ud til at blive udmærket, men nu er der nok ikke garn nok! Jeg må strikke en eller flere af firkanterne i et ensfarvet, men matchende garn - og det har jeg ikke lige liggende, så nu skal jeg på garnjagt. Det er altså en smule op ad bakke.

Garnet er chenillegarn i en viscose/bomuld blanding, så det færdige produkt, hvis der nogen sinde bliver et færdigt produkt, burde blive lækkert at have på. Faktisk strikkede jeg også med et chenillegarn for 30-35 år siden, og det var noget værre hø, for i den trøje, jeg havde frembragt, lavede garnet løkker. Det var umuligt at fjerne dem, jeg måtte nøjes med at trække dem om på bagsiden. Indtil de kom frem igen. Jeg har læst på Ravelry, at det gør dette garn også - SUK! I et forsøg på at undgå det strikker jeg med lidt mindre pinde, end jeg ellers ville have gjort, men jeg ved da ikke, om det hjælper.

Jeg læste også en anden og meget interessant ting om garnet på Ravelry: Det er ikke ligegyldigt, hvilken ende man starter fra. Det er rigtig nok, der er helt tydeligt "start og slut" på garnet.

Jeg er spændt på, om jeg kan finde et garn, der kan bruges til, både i strikkefasthed og farve. Jeg kunne godt tænke mig kanelfarvet, men det er vist ikke så moderne lige nu. Den gullige farve bliver nok også svær at ramme, men gråt må jeg da kunne få.

lørdag den 4. februar 2012

Tiden


Jeg har nu været pensionist/
efterlønner i over ½ uge, og jeg har allerede mærket en forandring i min opfattelse af tiden. Da jeg gik på arbejde, orienterede jeg mig tidsmæssigt efter weekenden. I begyndelsen af arbejdsugen var der laaaang tid til weekeenden. Så begyndte jeg at forberede mig på friheden - endelig var den der - og søndag eftermiddag eller aften begyndte jeg at tænke på, at nu kom endnu en lang arbejdsuge.

Nu må tiden gerne gå langsomt hele tiden. I onsdags tænkte jeg: Juhu, det er bare onsdag, ugen er heldigvis lang endnu. Ligesom når man har ferie, hvor man ind imellem lige trækker vejret og tænker: Øj, der er næsten 2 uger tilbage af ferien. Skønt!

Billederne er taget på vores bytur i dag. Jeg er ret vild med ure, men de her er godt nok lidt større end dem, jeg plejer at kigge på. Bemærk den blå, blå himmel. Det var dog hundekoldt, faktisk så koldt, at vi jævnligt måtte ind i en butik eller ind for at fortære et eller andet for at få lidt varme.

tirsdag den 31. januar 2012

Forårstegn

Ganske vist er det hundekoldt og sne, men dagene er altså blevet væsentlig længere. Det har formodentlig ikke undgået nogens opmærksomhed.

På min travetur i dag observerede jeg denne, som vist nok er en troldnød:


Og for en uges tid siden så jeg dette blomstrende træ:


Jeg ved ikke, hvad det er for et træ, og måske ser træet ikke så godt ud nu, hvor frosten har bidt sig fast. Uagtet frosten er vi altså tættere på foråret, og det ved fuglene også. De kvidrer, så det er en lyst. Ret forårsagtigt.

søndag den 29. januar 2012

Uhm - uhm og uhm

For en uges tid siden gik vi ind i DRAGENS ÅR, og det fejrede vi i går.

Som sædvanligt havde Bodil kokkereret til den store guldmedalje. De helt faste indslag jiaozi og desserten babaofan blev suppleret af bland andet teæg, sukkerben, kylling med jordnøddesovs, kylling med castewnødder, glasnudler (en af mine favoritter), store fiskeboller i sur/sød sovs, kød i 5-krydderisovs og nogle salater. Og en buddhistisk ret med svampe, bambusskud og gluten, der er yderst proteinrigt og i denne form mindende lidt om kød. Det var altså blandt andet, jeg har helt sikkert glemt noget.

Det er de lækre glasnudler i glasskålen.
Er det nødvendigt at skrive, at vi blev lidt mere end mætte?

Travlhed i køkkenet

En af sovserne jævnes

De der glasnudler skal jeg altså snart have lavet en portion af. Der er indkøbt nudler, og jeg har også opskriften, så det burde ikke være noget problem.

Vi får selvfølgelig også lykkekager til teen og kaffen bagefter. Forudsigelsen for mig var noget i retning af, at jeg ville komme til penge, og jeg ville tage vare på dem. Egentlig meget positivt, men jeg håber nu ikke, jeg bliver en gnier. Jeg elsker jo shopping.

Alle ønskes et godt drageår!

fredag den 27. januar 2012

Citater om katte #9


Jeg har samme kalender i år som sidste år, med nye billeder og citater altså, så det er min intention at fortsætte rækken af kattecitater. Her er årets første:

Katten vil helst være der, hvor man aer den.
Tysk ordsprog

Lilit vil i hvert fald forfærdelig gerne ligge med sit hovede på min hånd, hvis hun ikke kan få lov til at lægge det på garnnøglet. Begge dele forhindrer strikning, men det bekymrer ikke Lilit.
Dorthe har fotograferet.

tirsdag den 24. januar 2012

Privat korstog

Faste læsere af min blog vil vide, at jeg somme tider har nogle prikker med hensyn til sproget. En af dem er den udbredte anvendelse af engelske gloser. Forleden hørte vi på Eurosport en kommentator, der dårligt kunne sige en hel sætning, uden at der var indblandet en engelsk glose. Måske troede han selv, at han talte dansk ;-) Vi fandt en anden kanal til vores vintersport, det var faktisk lettere at forstå norsk og svensk end hans miskmask.

Når det drejer sig om nye fænomener, kan det undskyldes, men vores nordiske naboer er meget bedre til at finde fine, sjove eller præcise oversættelser, og jeg ville ønske, der også blev fundet flere danske betegnelser for nye ting. Det giver sproget farve. Tænk bare på snabel-a.

Helt slemt er det dog, når der bliver brugt engelske betegnelser, hvor der findes udmærkede danske. Jeg synes, det er latterligt, når butikker afholder SALE. Hvad er der i vejen med at afholde udsalg? Mit private korstog går ud på, at jeg simpelthen ikke går til SALE, men gerne til UDSALG.


Da jeg i går handlede i Vibycentret, ville jeg tage et billede af en SALE-plakat. Det kunne jeg bare ikke! I Vibycentret er man åbenbart blevet enige om, at det hedder UDSALG. Tomlen op for det.

Jeg gik så en lidt længere tur i Åbyhøj og Hasle, men fandt ingen 100% SALE. Det nærmeste var denne helgardering:


Har min SALE-boycot mon allerede hjulpet? Eller er SALE et midtbyfænomen, mens forstæderne ikke skammer sig over at tale dansk? Under alle omstændigheder var jeg kendeligt oplivet.





Billedet af gummistøvlerne er bare med, fordi det passer til de øvrige billeder i farven.

onsdag den 18. januar 2012

En meget særlig dag

I dag har været den første dag i mit nye liv: Tilværelsen som efterlønner/pensionist. Ganske vist var det en helt almindelig feriedag, men når min ferie er slut den 31. januar, så er jeg ikke længere på arbejdsmarkedet.

Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg altid arbejdet på fuld tid. Lige bortset fra to perioder: Et år var jeg med i en skraldemandsorlov, hvilket betød, at jeg havde fri hver 5. uge. Det var herligt! Og senere tog jeg orlov i 3 måneder, til dels for at finde ud af om jeg kunne finde mig i ikke at gå på arbejde. Det kunne jeg sagtens.

Jeg tror ikke, jeg kommer til at savne arbejdet, men måske nok snakken med kollegerne og brugerne. Det er ikke ret meget bibliotek mere, men i stedet borgerservice og medborgercenter og fritidsklub. Faktisk er jeg somme tider noget forarget over, hvordan mine skattepenge bliver anvendt. Som det nyeste er også åbningstiden blevet ændret, så mine arbejdstider de fleste dage ville være 8 eller 9 til 16 og de resterende 10 eller 11 til 18. Ikke ret meget samlet fritid i hverken den ene eller den anden ende. Det ville jeg ikke trives ret godt med.

Billedet er fra kortet, der fulgte med en af afskedsgaverne. Det er tydeligvis Dorthe og mig, der er brugt som model. Jeg var godt nok ikke klar over, at vi har siddet model for Bodil Nygaard, der er kunstneren for billedet, men hun må jo have set og memoreret os. Der er uenighed om, hvem der er hvem, men det er selvfølgelig Dorthe med hat og mig, der spjatter. Og det er syntetiske pelse, vi er på vej til at vise frem på byens caféer.

Erantisserne er fotograferet i haven. Da jeg som kompensation for de minimum 5 timer, jeg plejer at stå og gå på arbejdet, forsøgte at slide Åbyhøjs fortove tynde, så jeg masser af erantisser, men det er altså vores egne på billedet. Godt det er nogle små hårdføre kanutter, nu der skal komme frost og sne.

Jeg kan ikke finde ud af at fjerne rammen om billedet, heller ikke i html'en. Den burde jo ikke være der - mon der er nogen, der kan hjælpe.