Man har som bekendt en mening, til man tager en ny.
En teaterforestilling - Maestro - bygget over sange af Kaizers Orchestra, som vi er ret vilde med, måtte vi naturligvis se, så i går var vi igen på Svalegangen.
Vi blev rigtig godt underholdt - det var alt andet end kedeligt! Forestillingen er lige så syret og mystisk som KO-sangene. Meget tro over for sangene, med gode skuespiller- og måske især sang- og musikpræstationer og mange skøre indfald. Er man fan af orkestret må forestillingen være et must.
De sidste par dage har kun Kaizers Orchestra fået lov at blive spillet i bilen. Dejligt, når noget man har hørt for nogle år siden, stadig lyder lige godt. Og det synes vi Kaizers gør.
Billederne er pressefotos taget af Morten Fauerby. Jeg går ud fra, det er ok at bruge dem på en blog også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar