lørdag den 9. april 2022

Altså, PostNord!

Vi har fået en ny postkasse og skulle derfor også have et nyt nej tak til reklamer mærkat.

Det blev bestilt uden problemer og ankom efter en rum tid. Det er jo, som det er, men den lille vejledning var ufrivilligt (tror jeg; jeg har ikke indtryk af, at PostNord er specielt humoristisk indstillet) morsom:


Tænk, at vi ligefrem har pligt til at sætte mærkatet op inden for en angivet tidsfrist - stort set samme tidsrum som det tog fra bestilling til modtagelse. Uha, uha! Hvad kunne der dog ikke ske os, hvis vi ikke fik det klistret på postkassen i tide? 

Konsekvenserne var, som det ses, dog ikke så skrækindjagende, ikke nogen varetægtsfængsling, mens forbrydelsen blev undersøgt nærmere, eller andet meget grimt.

Gad vidst, hvem der udfærdiger sådan en tekst? Den var i hvert fald hos os anledning til et billigt grin.

1 kommentar:

Ellen sagde ...

Jeg ville også have smilet ret højt, hvis jeg havde fået en sådan meddelelse - den giver jo slet ingen mening 😂