Traditionelt hører kunstudstillinger og påske sammen. Vi har tit været på nogle større eller mindre udstillinger, og i år tog vi til Museum Jorn i Silkeborg for at se deres Penck-udstilling.
Penck hørte i begyndelsen af 80erne til de nye vilde tyske malere, som jeg har kunnet lide, siden jeg første gang stiftede bekendtskab med dem.
Jeg kan måske allerbedst lide Jörg Immendorff (af dem jeg kender, det var jo en stor gruppe, og jeg har langt fra stiftet bekendtskab med dem alle), men Penck er bestemt også god og spændende, og det er udstillingen i Silkeborg også.
Der bliver vist rigtig mange værker, ifølge de ledsagnede tekster også adskillige af Pencks hovedværker, så man kommer godt rundt i hans kunst. Værkerne var delt op tematisk, og for mig fungerede det glimrende.
 |
| En række selvportrætter fra omkring 1990. Jeg kan især godt lide det øverste til venstre. Det hedder Analytisk Selvportræt (Rocker). |
 |
| Et udsnit af et af de store hovedværker. Livets trædemølle? |
Jeg kan også vældig godt lide, at Jorn Museets vægge er hvide. Efter min mening bliver værkerne præsenteret på deres egne præmisser, når væggene er hvide. Det er en uskik (men i disse år en meget brugt uskik), at væggene absolut skal have en kulør, der på en eller anden måde kommenterer værkerne. Lad dem dog tale for sig selv!
 |
| Der var også en del skulpturer på udstillingen. Høje og store totempæle og i den anden ende af skalaen nogle små billedsten, som jeg fandt meget charmerende. |
Penck-udstillingen kan absolut anbefales, den kan ses nogle uger endnu.
P.S. På vejen til Silkeborg så vi årets første anemoner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar