Ugens træ - uge 35

Nu, hvor musiksæsonen så småt er startet, synes jeg, det ville være passende at vælge et af træerne i Musikhuset som ugens træ.

Med stor fornøjelse vælger jeg et af oliventræerne, der står i caféområdet. Der har været oliventræer så lang tid tilbage, som jeg kan huske. Sandsynligvis siden indvielsen i 1982.

Jeg er dog usikker på, om det er de samme træer, men det er det nok. Oliventræer kan jo blive vældig gamle, og de vokser ikke så hurtigt.

Et andet sted står der nogle palmer, og de er blevet skiftet ud, simpelthen fordi de blev for store. Jeg var ret oprørt, da jeg så de gamle og meget flotte blive fældet, men måtte bagefter indrømme, at de nye havde en så fin størrelse, at udskiftningen var helt berettiget.

Men tilbage til oliventræerne. Jeg er vild med deres grågrønne farve. Jeg synes også, det er spændende, at det varer adskillige år, inden man kan høste frugterne, og at de kan vokse næsten evigt.

Jeg holder meget af både oliven og olivenolie. Man er vel ikke født med at kunne lide oliven, og jeg måtte også ligesom lære at spise dem.

Det skete for mit vedkommende på en bustur til, så vidt jeg husker, Normandiet.

Selskabet sad i åbent landskab højt over en flod med udsigt til en gammel middelalderborg. Det var blevet indkøbt franske delikatesser, blandt andet oliven, til en frokost i det grønne. Og vin. Vi blev vist hjulpet godt på vej at netop vinen, men faktum er, at jeg har været meget glad for oliven lige siden den frokost.

Så selv om oliventræer ikke er gamle nordiske træer, skal de med på listen over ugens træer.