onsdag den 11. november 2015

Mortensdag


Ingen gæs eller ænder måtte lade livet til Mortensaften på grund af mig. Jeg elsker andesteg, men spiser det næsten kun juleaften. Somme tider også på restaurant, hvis der er andeconfit på spisekortet.

Det holdt ellers lidt hårdt i går. Vi var en tur i byen, og på masser af restauranter var der i sagens natur and på menuen. Dem gik vi tappert forbi, for det var ikke meningen, at vi skulle spise ude i går. Men da vi så kom forbi et hus, hvor der duftede helt fantastisk af and og andesovs, var vi lige ved at vende om. Vi tog hjem, og jeg fik en skive rugbrød med avocado. Det er næsten lige så godt.

Dagens illustration er fra min kattekortsamling, en affotografering af et kort, som jeg købte på julemarked i Lübeck for et par år siden. Fotografen er H.-J. Buchhorn fra Föhr, og det er selvfølgelig ham, der har copyrighten, men mon ikke det går at bringe det, når jeg dels har sat et vandmærke på og dels har uploadet det i en lille opløsning.

Mortensaften blev nogle gange, men ikke altid, fejret, da jeg var barn, og jeg har "altid" kendt historien om, hvorfor gæssene må lade livet her i november. Jeg har vist også altid syntes, det var synd for dem, og de stakkels ænder er da helt uskyldige. Gad vidst hvor mange der kender Martin af Tours nu om dage?

2 kommentarer:

Ellen sagde ...

Vi fik altid and mortensaften, da jeg var barn, men jeg har kun sjældent lavet det som voksen. Det er dog sket.
Er det ikke lidt ligemeget om ænderne skal lade liveT mortensaten eller juleaften? Mortensanden er jo en del af vores kulturarv, mere end vores religion - synes jeg, men ikke alle vil være enige. At det så i virkeligheden jo var gæs, det handlede om, er en anden historie, men der er alt for meget mad i en gås, så man var nok nødt til at ændre det af rent praktiske årsager.

eKirsten sagde ...

Jo da, det er helt ligemeget. Lige bortset fra at hvis man spiser and BÅDE til mortensaften og til juleaften, så er det to ænder, der skal slagtes.
På den anden side kan man sige, at hvis vi ikke spiste ænder, så var der nok ikke ret mange ænder, der overhovedet fik lov at leve.