Enkelte blade holdt tappert ud, men bare i går var der altså blade på alle grene og kviste.
Ganske få gange har vi oplevet, at bladene slipper helt af sig selv, uden blæstens medvirken.
Det er spændende, når det sker, for de daler lige så stille ned, som var de kæmpestore snefnug. Sjovt at de beslutter sig for at slippe taget stort set samtidigt.
I øvrigt opdagede vi næsten ikke den kraftige vind, for den var så venlig at passere os i nat. Vi vågnede op til en blå himmel og næsten vindstille.
Jeg gik en tur i nabolaget i det dejlige vejr. Heldigvis havde jeg overtalt mig selv til at tage kameraet på skulderen. Se bare:
Den hvide skønhed nød tydeligvis også solen og det lune efterår |
1 kommentar:
Det er sjældent, at man får lov til at se bladene falde lige så stille, men det er flot, når det sker.
Vi mærkede heller ikke meget til blæsevejret - og storm kom det slet ikke op på ...
Send en kommentar