Dette foto har hængt på min opslagstavle i ret mange år. Nok over 30.
Først forsvandt farverne. Så forsvandt kontrasterne. Til sidst forsvandt billedet fra opslagstavlen, for det var altså blevet for blegt og udflydende. Men inden da havde jeg lige affotograferet det til bloggen.
Hvis man ser godt efter, kan man se to farveklatter (en helt mørk og en lys blå) i kanten forneden og også en mørk klat i kanten foroven. Jeg har ikke lagt mærke til dem før, men det er helt sikkert der, tegnestifterne har siddet.
Det er i øvrigt Dorthe og min ældste niece, der sidder på verandaen til min mors sommerhus.
2 kommentarer:
Det er godt, at minderne inde i hovedet ikke falmer på samme måde.
Eller ... det ved vi jo ikke, om de gør på et tidspunkt, men foreløbig er de da i fuld farve :-)
Indtil videre kan jeg godt huske farverne på billedet. Min niece var i en blå jakke (med lodden vrang), Dorthe havde "verdens grimmeste jakke" på. I lyslilla kunstplys. Køn var den ikke, men sjov. Ingen andre ville på det tidspunkt (o. 1980) gå i lyslilla.
Send en kommentar