søndag den 30. august 2015

Glorien pudses

"Strik i Todbjerg" løb af stabelen i går.

Todbjerg ligger bare 16 km nord for Århus. I Todbjerg bor strikkeguruen Annette Danielsen, og det var hende, der havde arrangeret dagen med workshops, udstillinger og fristelser.

Bl.a. Araucania-garner, som jeg har en svaghed for, til gode priser.

Jeg holdt mig i skindet! Jeg skal have strikket noget mere af lageret inden nye indkøb.

Det sjoveste var at se modellerne fra flere nye strikkebøger, der blev udgivet på dagen. Jeg strikker sjældent en hel model fra en strikkebog, men jeg kan godt snuppe en detalje her og der, og netop detaljerne ses meget bedre på de færdigstrikkede modeller.


Nogle af modellerne blev vist i den nydeligt pyntede kirke. På "den hemmelige udstilling" i sognegården ved siden af kirken blev der endda vist modeller fra endnu ikke udkomne bøger, og der er gode ting i vente.

Jeg nøjedes med at købe en strikkepind og to knapper. Og en kop kaffe og kage.


Det lykkedes Dorthe at få en kage, der matchede hendes påklædning.

Bagefter var det hjem til 5 timers herlig atletik. Hurra for smart-TV, så vi ikke behøver gå glip af en strikkedag næsten i baghaven.

For resten så vi på vejen en havremark. Sjældent syn i Danmark. Jeg fotograferede den ikke, men her er et billede, som jeg tog i Nordjylland for nogle år siden, af moden havre:


3 kommentarer:

Ellen sagde ...

ALLE har simpelthen været i Todbjerg i går! Bare ikke mig ... og jeg er ikke i tvivl om, at jeg er gået glip af en masse. Til gengæld var det godt på den måde, at jeg (heller) ikke fik købt mere til mit store lager, for de lækre garner, du nævner, kunne jeg ret sikkert ikke have stået for :-)

eKirsten sagde ...

...og de var ikke de eneste :)

Den gamle krage sagde ...

Jeg var der heller ikke, (utvivlsomt) til stor glæde for min bankrådgiver.
Jeg ville nu ellers frygtelig gerne have mødt alle jer, der var der!