Når jeg godt kan lide den, er en af grundene, at den ikke er for privat. Det er ikke Mette Fugls person, der er det vigtigste, men derimod nogle af de vigtige begivenheder i hendes journalistliv, hun har dækket. Selvfølgelig set gennem hendes briller, som i parantes bemærket har været vidne til meget.
Man ved det jo godt, men det står rædsom klart, når man læser bogen, at det er en grum verden, vi lever i. En ting er de katastrofer, der er forårsaget af naturen. En anden er de utallige menneskeskabte krige og konflikter. Selv i områder - Europa - som man ellers opfatter som civiliserede. Civilisationen er et tyndt lag fernis, der let kan slides af.
Jeg blev også slået af, hvor meget udviklingen af journalistikken ligner udviklingen i mit eget fag . I TV-journalistik er det nu meget journalisten, der er stjernen og det vigtige - ikke det, der rapporteres om. Det er ærlig talt ret uudholdeligt, og det var åbenbart også årsagen til, at Mette Fugl forlod DR. Hun fik simpelthen ikke lov til at være den dygtige journalist.
Jeg genkender udviklingen fra min egen arbejdsplads, hvor faglig dygtighed blev i den grad nedprioriteret. Der skulle hele tiden ske nyt, for man skulle da endelig ikke gro fast, og for resten skulle lederne jo også have noget at lave. Ærgerligt at de ikke var dygtigere og klogere, når det nu er dem, der bestemmer. Det samme gælder nok DRs ledere.
Mette Fugl og jeg er begge født i Horsens samme år, men ellers har vi nok ikke så meget til fælles. Jeg har i hvert fald slet ikke Mette Fugls mod og udlængsel - hun har godt nok været med til meget.
Hvad mon hun laver i dag? Jeg tror i hvert fald ikke, hun egner sig til lediggang. For min skyld må hun gerne skrive flere bøger, for det kan hun også.
2 kommentarer:
Jeg ved heller ikke, hvad MF laver i dag, men hun har altid stået for mig som en superdygtig og seriøs journalist.
Tak for anbefaling. Den bog må absolut læses.
Jeg håber ikke, du bliver skuffet, og jeg er også spændt på, hvad du mener.
Send en kommentar