torsdag den 23. april 2015

Tillykke, Will

Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har malet dette
portræt af Shakespeare. Måske hedder maleren John Taylor.
I hvert fald hænger det på national Portrait Gallery i London.
I dag er det Williams fødselsdag. William Shakespeare, altså. Han ville være blevet 451 år. Det er for resten også hans dødsdag - han døde for 399 år siden.

Jeg er ikke udpræget teatermenneske, men lige præcis Shakespeares skuespil har jeg set en del af. Royal Shakespeare Companys opførelse af Henrik IV, som jeg så i London for snart mange år siden, må være mit livs teateroplevelse.

Richard III har jeg set flere gange. Dels også med RSC fra før teatret flyttede til Barbican Centret. Vi fik nogle af de sidste billetter og sad i noget logelignende langt ude i siden. Vi kunne kun se halvdelen af scenen, men det var godt alligevel. Senere har jeg set den på Det Kongelige i en noget mindre sprælsk udgave.

I Paris så vi også for mange år siden Richard II med Théâtre du Soleil. Det var en meget anderledes oplevelse, for den blev spillet, som om det foregik blandt japanske samuraier. Og naturligvis på fransk. Jeg vil ikke påstå, at jeg ligefrem forstod, hvad der foregik, men spændende var det.

For et par måneder siden var vi til foredrag om fire af Shakespeares store skuespil. Det var Niels Brunse, der har oversat næsten alle skuespillene, der forelæste, så vi var i de bedste hænder.

En af de store var Hamlet. Jeg tror ikke, jeg har set den som skuepil på et teater, men jeg har set den i adskillige filmudgaver, og dem fik jeg genopfrisket af Niels Brunse. Den første, jeg så, var den russiske af Grigori Kozintsev. Jeg har været 14-15 år, da jeg så den, og jeg var vist en smule forelsket i Hamlet og/eller hovedrolleindehaveren Innokentij Smoktunovskij. Det havde jeg lidt svært ved at forstå ved gensynet.

Jeg har også set Hamlet som ballet, på Kronborg og med min egen nevø i titelrollen. I sandhedens interesse skal det siges, at der var to titelrolleindehavere: Den voksne Hamlet og Hamlet som barn. Det var den sidste, min nevø dansede. Han var balletbarn på det tidspunkt. Sort Sol stod for musikken, og jeg havde fået billetter i fødselsdagsgave.

En anden af de store, som Brunse snakkede om, var Kong Lear. Den har jeg set på Århus Teater i en rædselsfuld udgave, der medførte, at jeg i årevis mente, at jeg ikke brød mig om Kong Lear. Det er vist ikke retfærdigt.

Gad vidst, hvad der kommer til at foregå næste år, i 400-året for Shakespeares død. En hel masse, håber jeg. WILL POWER!!!

Ingen kommentarer: