Lilit var - blandt meget andet - en fantastisk rejsekammerat.Hun rejste med os, lige fra hun var helt lille, både til udstillinger og på mere almindelig ferie, som i øvrigt meget tit var kombineret med en udstilling.
Bilrejser var ikke noget problem, flyrejser var hun knap så begejstret for, og det var vi for den sags skyld heller ikke. Vi var altid ved at dø af skræk for, at der skulle være et eller andet galt, så vi ikke måtte have hende med i kabinen. Det skete heldigvis aldrig.
På billedet til højre ses hun godt 2½ år gammel i døbefonten i Helsinkis Tempelkirke. OK, billedet er manipuleret (tak for hjælpen, John). Lilit var ikke med i Tempelkirken, men hun var med i Helsinki, og vi fløj begge veje.
På billede nr. 2 sidder Lilit og jeg i transitten i Kastrup efter turen fra Finland i en larmende gammel skrammelmaskine. Nu mangler vi bare at komme til Tirstrup og så helt hjem i bilen.
Den længste tur, hvor Lilit var med, var til Milano. Bare 4 dage tror jeg, vi var af sted, og vi nåede næsten kun at se en standard sportshal. Kun en meget lille bid af Milano. Men det var nu sjovt alligevel.
Alle vores andre katte har også rejst med os. De er alle fra små af blevet trænet i bilture.
Bortset fra Sarantoya blev de også vænnet til at være på "ferie" hos min mor, så vi kunne godt tage på ferie uden katte. I de første år, vi havde kat, gjorde vi det også, men vi savnede kattene så forfærdeligt, så det holdt vi op med. Alle katte var dog ikke med hver gang, og Lilit var den eneste, der fik den tvivlsomme fornøjelse at flyve.
Da vi mistede interessen for udstillinger, gik vi over til ferier i sommerhus, ferielejligheder, campinghytter. Altid så tæt på, at vi kunne køre dertil i bil. Vi tror, kattene nød ferierne og syntes, at det var lidt spændende at se nyt.
Vores Ofelia (1987-2003) havde en sjov vane. Vi havde nogle gange været i sommerhuse eller campinghytter med hems, og det syntes Ofelia var specielt sjovt. Når vi kom til et nyt sommerhus, undersøgte hun det straks - især i højden: "Er der nogen hems i det her hus?" så det ud til, hun tænkte. Behøver jeg skrive, at efterhånden forsøgte vi altid at få sommerhuse med netop den facilitet.
Lilit havde også en vane. Hun mente altid, at når vi havde sovet én nat et nyt sted, kunne vi godt tage hjem igen, så om morgenen lavede hun et vældigt spektakel. Eller så vældigt som Lilit nu kunne præstere, for specielt højtråbende var hun aldrig. Når hun indså, at vi var af en anden mening, gik hun under tæppet som en anden Maude i Matador, og når hun så vågnede igen, var alt godt.
Det sidste billede er fra vores sidste ferie med Lilit, i august-september 2014 i sommerhus på Holmsland Klit. Lilit havde fået sat sin dosis medicin op og havde det godt på dette tidspunkt.
Det blev en rigtig dejlig ferie. Godt at tænke på, nu Lilit ikke er her mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar