Aktiv påske

Det er den 11. i dag, og jeg har endnu ikke fået lavet nogen indlæg i denne måned. Sløjt! Nu skal det være.

Men vi havde altså også en meget aktiv påske. Som sædvanlig var Lise på besøg de første påskedage. For en gangs skyld var vi ikke på nogen længere udflugter, hvilket vejret havde en del af skylden for. Vi holdt os i Århus og var bl.a. på Besættelsesmuseet og til Fuldmåneaften på Steno Museet. Vi nåede også at shoppe lidt og at besøge et par caféer, og ellers hyggede vi os hjemme med masser af hjemmebagt brunsviger og påskeæg. De lækre handsker er af mærket My Wallit, og det var IKKE mig, der ikke kunne nære mig. Det skal dog siges, at før vi var i My Wallit-butikken havde jeg købt en ikke helt billig tunika, så jeg har ingen grund til at spille hellig.







Dorthe og jeg fik også set et par kunstudstillinger. Bl.a. var vi på Holstebro Kunstmuseum. Hovedformålet var at se udstillingen Ude af fokus, og ligesom sidste år var vi meget begejstrede. De er altså gode til at finde nogle interessante vinkler i kunsten. Desuden fik vi set billeder af kunstnere, vi ikke kendte i forvejen. Ikke så ringe at få udvidet sin horisont. Billedet er et udsnit af Christian Schmidt Rasmussens "Arvefjenden", som var et af de billeder, vi kiggede længe på.

I tilgift var der også en udstilling af skulpturer af Anders Bonnesen. Ikke lige præcis ordinære skulpturer.  Mange af værkerne havde lange udsagn som titler, som for eksempel "Nogle gange er man nødt til at gå en længere omvej blot for at vende tilbage til udgangspunktet" eller "Hvis du ikke ved hvor du vil hen vil alle veje føre dig dertil". Det, der er på billedet, har dog den korte titel "Lost Highway".


Uden for museet var der masser af anemoner, som jeg synes, det er svært at fotografere, men her er et af mine forsøg.

Vi fik også set nogle dyr, da vi tog ud i Dyrehaven. Man skulle tro, at hjortene blev sultet, så interesserede stillede de sig an, hver gang lågen gik. Det er dog ikke tilfældet, observerede vi ved selvsyn. Hos vildsvinene havde en af mødrene syv små stribede grislinger. Nej, hvor var de sjove og søde - men i modsætning til hjortene umulige at fotografere.

Endelig nåede vi også i biografen, hvor vi selveste 9. april så Hvidsten gruppen. Selv om vi kendte historien ret godt i forvejen, var det absolut en seværdig film med nogle stærke skuespillerpræstationer. Megen snøften hørtes - ikke uden grund.