tirsdag den 12. august 2008

TV-vejr


Sidst skrev jeg om den dejlige sommeraften, hvor vi var til Turandot. Jo længere vi kommer ind i august, jo mere indser jeg, at vi var utrolig heldige, for den slags aftener har der ikke været mange af på det sidste.

Hibiscus after rain Det lykkedes dog at få taget et foto af den blå havehibiscus med både vanddråber og en enkelt lille flue på. Blomsterne klasker lidt hurtigt i det våde vejr, men den er nu alligevel dejlig.

Derimod passer vejret perfekt til tv-kiggeri, og for en sportsfanatiker som mig er der rig lejlighed til at placere sig foran kassen i disse OL-tider. Dumt at man er nødt til at gå på arbejde! Jeg får ikke set gymnastikken ordentligt. Jeg kan ikke holde mig vågen om natten, og det er ikke let at få det optaget, for de forskellige programmer offentliggør ikke ret gerne, hvornår de sender hvad. Jeg risikerer jo at få optaget boksning i stedet for! Boksning er en af de få idrætsgrene, jeg absolut ikke gider se. Det er simpelthen for ukultiveret at stå og tæve løs på hinanden, synes jeg.

Mit G9 er endnu ikke kommet tilbage fra reparation. Godigital meddelte mig ikke af sig selv, at de havde modtaget kameraet, endsige hvad der skulle ske med det, men svarede dog på min mail, da jeg spurgte. Jeg er satdig ikke imponeret over deres service

Ingen kommentarer: